føler mig som verdens dårligste mor

Melbek skriver:

Forstår dig udemærket!!

Her har jeg en far der mener at min pige konstant har for lidt tøj på, trods han aldrig har passet min og mine brødre i mere end et par timer af gangen, da vi var små.

En mor der giver råd om amning og opdragelse, trods hun ikke har ammet mine brødre og mener at babyer ikke har brug for mad, mere end hver 3-4 time! Og så har børn jo ikke godt af alt den slik og søde sager, men hun og min far er da de første til at give børnebørnene slik!!

En svigermor som skal ligge min pige om på maven og sove, for sådan sov min kæreste bedst. Hun kommer med diverse olier som er godt for det ene og det andet, trods hun er meget natur menneske og ikke mener man skal tilføre alt for meget "unaturligt" til kroppen. -og trods jeg har sagt, jeg ikke vil bruge sådan noget til min pige!

Og de alle er super gode til at give råd og fortælle, når de mener noget ikke er godt nok. Men ikke én gang, får man ros for det man gør, trods ens pige er storsmilende, aktiv, har en vægt og højde der passer perfekt sammen, og sover igennem hver nat.

Når det er sagt, så er alt ikke sort og trist. Synes mine forældre og sviger er rigtig dejlige bedsteforældre til min pige og jeg er god til at sige fra -så det er blevet bedre!

 

Op med humøret! De kan sige lige hvad de vil. Du er ikke en dårlig mor, fordi du gør tingene på en anden måde - det er din måde der er den bedste for dit barn og for dig selv! Så bliv du bare ved, med det gode arbejde og fis på, hvad dine forældre siger!

Tag en snak med dem, så de kan forstå, hvor ondt det gør på dig. -de vil dig jo ikke ondt, bare det bedste for deres barnebarn og det er tit og ofte ikke det samme, som du mener er det bedste.

1000 tak .. det var nok lige hvad jeg havde brug for at høre, altså jeg ikke er den eneste i verden med den slags forældre .. 

og nej du har ret de vil mig jo ikke noget ondt forstår bare ikke at de ikke kan regne ud hvor ondt det gør at få kritik hele tiden når man er ny mor og bare har brug for noget bekræftigelse ..

Melbek skriver:

Forstår dig udemærket!!

Her har jeg en far der mener at min pige konstant har for lidt tøj på, trods han aldrig har passet min og mine brødre i mere end et par timer af gangen, da vi var små.

En mor der giver råd om amning og opdragelse, trods hun ikke har ammet mine brødre og mener at babyer ikke har brug for mad, mere end hver 3-4 time! Og så har børn jo ikke godt af alt den slik og søde sager, men hun og min far er da de første til at give børnebørnene slik!!

En svigermor som skal ligge min pige om på maven og sove, for sådan sov min kæreste bedst. Hun kommer med diverse olier som er godt for det ene og det andet, trods hun er meget natur menneske og ikke mener man skal tilføre alt for meget "unaturligt" til kroppen. -og trods jeg har sagt, jeg ikke vil bruge sådan noget til min pige!

Og de alle er super gode til at give råd og fortælle, når de mener noget ikke er godt nok. Men ikke én gang, får man ros for det man gør, trods ens pige er storsmilende, aktiv, har en vægt og højde der passer perfekt sammen, og sover igennem hver nat.

Når det er sagt, så er alt ikke sort og trist. Synes mine forældre og sviger er rigtig dejlige bedsteforældre til min pige og jeg er god til at sige fra -så det er blevet bedre!

 

Op med humøret! De kan sige lige hvad de vil. Du er ikke en dårlig mor, fordi du gør tingene på en anden måde - det er din måde der er den bedste for dit barn og for dig selv! Så bliv du bare ved, med det gode arbejde og fis på, hvad dine forældre siger!

Tag en snak med dem, så de kan forstå, hvor ondt det gør på dig. -de vil dig jo ikke ondt, bare det bedste for deres barnebarn og det er tit og ofte ikke det samme, som du mener er det bedste.

1000 tak .. det var nok lige hvad jeg havde brug for at høre, altså jeg ikke er den eneste i verden med den slags forældre .. 

og nej du har ret de vil mig jo ikke noget ondt forstår bare ikke at de ikke kan regne ud hvor ondt det gør at få kritik hele tiden når man er ny mor og bare har brug for noget bekræftigelse ..

Du er hans mor, så selvfølgelig ved DU hvad som er bedst for DIT barn, det skal du altid huske. Det er sødt af folk at komme med gode råd...kritik kan de sådan set holde for dem selv, men det er bestemt dig som ved hvad dit barn har brug for og hvad som virker på ham. Og det bliver du desværre nok nødt til at få sagt til dine forældre, for selvfølgelig mener de det jo ikke ondt, men de får måske bare sagt ting på en dum måde uden at tænke over at det sårer dig.

Men husk at stol på dig selv... også de dage hvor han skriger hele dagen og du er ved at gå ud af dit gode skin fordi du ikke kan få ham til at holde op... sådan nogle dage har babyer bare ind imellem og det betyder overhovedet ikke at du gør noget galt.

Du er en super mor!!! Og det er alt hvad du skal huske!!

sus34 skriver:

Du er hans mor, så selvfølgelig ved DU hvad som er bedst for DIT barn, det skal du altid huske. Det er sødt af folk at komme med gode råd...kritik kan de sådan set holde for dem selv, men det er bestemt dig som ved hvad dit barn har brug for og hvad som virker på ham. Og det bliver du desværre nok nødt til at få sagt til dine forældre, for selvfølgelig mener de det jo ikke ondt, men de får måske bare sagt ting på en dum måde uden at tænke over at det sårer dig.

Men husk at stol på dig selv... også de dage hvor han skriger hele dagen og du er ved at gå ud af dit gode skin fordi du ikke kan få ham til at holde op... sådan nogle dage har babyer bare ind imellem og det betyder overhovedet ikke at du gør noget galt.

Du er en super mor!!! Og det er alt hvad du skal huske!!

taak  .. sødt sagt !!

Er glad for det kan trøste dig, ikke at være alene i bedsteforældre-vanvidet

Jeg tror bare man skal huske på, at de råd de kommer med, er jo ud fra, hvordan de gjorde tingene på og det var den måde de skulle gøre det på! ...Og vi fejler jo ingenting - så det må jo være det rigtige

Og diverse råd vil man aldrig slippe for. -Og det er måske godt nok!?? ..så kan man jo sorterer og bruge det man vil..

Først skal du have et stoort knus

Og så vil jeg lige sige, at man stort set ikke gør tingene spor anderledes i dag end man altid har gjort, man har bare en masse flere hylder at vælge imellem, sådan at man er mere smidig med hvad, der passer bedst til en selv og ens barn. Og det synes jeg er super fedt.
De 3 R'er som man brugte i din mors (og min) tid som mor gælder stadig (Ro, Renlighed og Regelmæssighed) og det bliver heller ikke spor anderledes, for det er det som nu engang er bedst for småbørn...vi er bare mere smidige nu tildags, og det er dejligt befriende.
Men det lader ikke til at din snæversynede forældre har opdaget det...desværre, for de aner jo ikke hvad de går glip af, når de ikke følger med i tidens udvikling. De glemmer helt at holde sig unge og forfalder derved hurtigt i krop og sind. Øvøv!

Og så vil jeg sige til dig søde ven, at du skal holde op!!!

Hold op med at sætte din mor (og far) op på en piedestal.
De er mennesker med alle de fejl mennesker nu engang har, mennesker med alle de forskelligheder mennesker har.
Din mor er et helt almindeligt menneske ganske ligesom fru Hansen i nr 87, hverken mere eller mindre.
Hun er din mor ja, men hun er ikke en gudinde.
Pil hende ned af piedestalen og se hende som et menneske, og indrøm så over for dig selv, at mennesker er fyldt med fejl.
Først når du har erkendt det og accepteret det, så kan du begynde at slappe af og holde op med hele tiden at forsøge at gøre hende tilpas og stole på dig selv.

Du er, min søde pige, en mor med viden og vilje, og evne til at tænke, føle og vurdere selv. Du søger informationer og lærer, når der er noget du ikke ved, og alene det gør, at du er en god mor.
Din mor har også været mor..ja og hvad så!?! Det har millioner af kvinder før og efter hende også været, og bare fordi hun mener, det du gør ikke er rigtigt, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er millioner af kvinder, der mener noget andet end hun gør.
You see???

Netop ved at hun ikke følger med, så er hendes viden, om ikke alt sammen forældet, så i det mindste dele af hendes viden forældet...og som den romerske historiker Livius sagde: Så er viden, der er forældet ikke bedre værd end til at pakke fisk ind i.

Så stol på dig selv min ven, og hold op med at forsøge at leve op til din mors krav, for det kan du ikke, så enkelt er det.
Det er først når du har sat hende på samme hylde som fru Hansen i nr 87 at du kan vinde hendes respekt, og det gør du ved at sige fra og bestemme selv.
Kommer hun bed de der dumme indirekte tale måder til dit barn, så se på hende bestemt og sig:
"Mor, jeg vil sætte pris på, at hvis du har noget at sige til mig så gør det direkte og alene uden mit barn hører det. Det andet er iloyalt, og ligesom man ikke skal diskutere børneopdragelse i børns påhør, skal vi to heller ikke diskutere det når min datter høre det. Jeg vil sætte pris på at du er loyal over for mig, din datter."
Det kan godt være hun bliver sur, men hun skal nok blive god igen.
Og ellers så er det bare ærgerligt.
Du skal ikke bruge dit liv på mennesker, der får dig til at græde...heller ikke selvom de er dine forældre, det er livet alt, alt for dyrebart og kort til.
Træk dine grænser, så enkelt er det.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Først skal du have et stoort knus

Og så vil jeg lige sige, at man stort set ikke gør tingene spor anderledes i dag end man altid har gjort, man har bare en masse flere hylder at vælge imellem, sådan at man er mere smidig med hvad, der passer bedst til en selv og ens barn. Og det synes jeg er super fedt.
De 3 R'er som man brugte i din mors (og min) tid som mor gælder stadig (Ro, Renlighed og Regelmæssighed) og det bliver heller ikke spor anderledes, for det er det som nu engang er bedst for småbørn...vi er bare mere smidige nu tildags, og det er dejligt befriende.
Men det lader ikke til at din snæversynede forældre har opdaget det...desværre, for de aner jo ikke hvad de går glip af, når de ikke følger med i tidens udvikling. De glemmer helt at holde sig unge og forfalder derved hurtigt i krop og sind. Øvøv!

Og så vil jeg sige til dig søde ven, at du skal holde op!!!

Hold op med at sætte din mor (og far) op på en piedestal.
De er mennesker med alle de fejl mennesker nu engang har, mennesker med alle de forskelligheder mennesker har.
Din mor er et helt almindeligt menneske ganske ligesom fru Hansen i nr 87, hverken mere eller mindre.
Hun er din mor ja, men hun er ikke en gudinde.
Pil hende ned af piedestalen og se hende som et menneske, og indrøm så over for dig selv, at mennesker er fyldt med fejl.
Først når du har erkendt det og accepteret det, så kan du begynde at slappe af og holde op med hele tiden at forsøge at gøre hende tilpas og stole på dig selv.

Du er, min søde pige, en mor med viden og vilje, og evne til at tænke, føle og vurdere selv. Du søger informationer og lærer, når der er noget du ikke ved, og alene det gør, at du er en god mor.
Din mor har også været mor..ja og hvad så!?! Det har millioner af kvinder før og efter hende også været, og bare fordi hun mener, det du gør ikke er rigtigt, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er millioner af kvinder, der mener noget andet end hun gør.
You see???

Netop ved at hun ikke følger med, så er hendes viden, om ikke alt sammen forældet, så i det mindste dele af hendes viden forældet...og som den romerske historiker Livius sagde: Så er viden, der er forældet ikke bedre værd end til at pakke fisk ind i.

Så stol på dig selv min ven, og hold op med at forsøge at leve op til din mors krav, for det kan du ikke, så enkelt er det.
Det er først når du har sat hende på samme hylde som fru Hansen i nr 87 at du kan vinde hendes respekt, og det gør du ved at sige fra og bestemme selv.
Kommer hun bed de der dumme indirekte tale måder til dit barn, så se på hende bestemt og sig:
"Mor, jeg vil sætte pris på, at hvis du har noget at sige til mig så gør det direkte og alene uden mit barn hører det. Det andet er iloyalt, og ligesom man ikke skal diskutere børneopdragelse i børns påhør, skal vi to heller ikke diskutere det når min datter høre det. Jeg vil sætte pris på at du er loyal over for mig, din datter."
Det kan godt være hun bliver sur, men hun skal nok blive god igen.
Og ellers så er det bare ærgerligt.
Du skal ikke bruge dit liv på mennesker, der får dig til at græde...heller ikke selvom de er dine forældre, det er livet alt, alt for dyrebart og kort til.
Træk dine grænser, så enkelt er det.

Kærligst
Sussie

hold da op , det ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige til .. sidder her og småtuder lidt over det ...

først , 1000 tak for dernæst tak fordi du har kunne læse mig 100% ud fra det jeg har skrevet ..

du har ret at jeg skal holde op med at sætte mine forældre der .. og har jeg nok vidst længe .. synes bare det er så mega svært ! hvorfor det ved jeg ikke , men de har bare altid i min verden gjort alting rigtigt og har altid stolet 100% på deres råd , men nu føler jeg slet ikke at jeg kan snakke med dem fordi de ikke længere lever op til det billede jeg altid har haft af dem , og det gør sku ondt at indse de er som alle andre , og de også er fyldt med fejl .. 

men hvordan jeg siger til dem at jeg har brug for deres støtte og har jeg brug for råd skal jeg nok sige til .. men samtidig vil jeg jo også gerne de siger til hvis jeg gør noget helt galt men bare ikke på en måde så de får mig til at føle på den her måde ..

men vil huske næste gang de siger noget negativt næste at prøve at få mine følelser ud i det åbne ..

og endnu engang bare tak

Giv igen.. Ikke på den hårde måde, men læg ikke skjul på, at du/I ved hvad der er bedst for jeres barn...

MarieMor skriver:

hold da op , det ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige til .. sidder her og småtuder lidt over det ...

først , 1000 tak for dernæst tak fordi du har kunne læse mig 100% ud fra det jeg har skrevet ..

du har ret at jeg skal holde op med at sætte mine forældre der .. og har jeg nok vidst længe .. synes bare det er så mega svært ! hvorfor det ved jeg ikke , men de har bare altid i min verden gjort alting rigtigt og har altid stolet 100% på deres råd , men nu føler jeg slet ikke at jeg kan snakke med dem fordi de ikke længere lever op til det billede jeg altid har haft af dem , og det gør sku ondt at indse de er som alle andre , og de også er fyldt med fejl .. 

men hvordan jeg siger til dem at jeg har brug for deres støtte og har jeg brug for råd skal jeg nok sige til .. men samtidig vil jeg jo også gerne de siger til hvis jeg gør noget helt galt men bare ikke på en måde så de får mig til at føle på den her måde ..

men vil huske næste gang de siger noget negativt næste at prøve at få mine følelser ud i det åbne ..

og endnu engang bare tak

Jamen det var så lidt søde ven.
Og en ting til...det gør sq (undskyld) ondt at indse at ens forældre ikke hører til blandt guderne...men....det er et led i at blive voksen og få klippet navlestrengen over.
Der vil altid være en tid hvor desillutioneringen kradser i en, ligesom den jul når man er teenager og julen ikke er den samme mere, hvor den barnlige glæde forsvinder og hvor man befinder sig i et ingenmandsland indtil man har lært at glæde sig til jul som en voksen.
Men du skal nok komme igennem det. Og stol så på dig selv, for du kan godt...og det ved du godt, du skal bare stole mere på dig selv og din egen dømmekraft.