Forstår dig udemærket!!
Her har jeg en far der mener at min pige konstant har for lidt tøj på, trods han aldrig har passet min og mine brødre i mere end et par timer af gangen, da vi var små.
En mor der giver råd om amning og opdragelse, trods hun ikke har ammet mine brødre og mener at babyer ikke har brug for mad, mere end hver 3-4 time! Og så har børn jo ikke godt af alt den slik og søde sager, men hun og min far er da de første til at give børnebørnene slik!!
En svigermor som skal ligge min pige om på maven og sove, for sådan sov min kæreste bedst. Hun kommer med diverse olier som er godt for det ene og det andet, trods hun er meget natur menneske og ikke mener man skal tilføre alt for meget "unaturligt" til kroppen. -og trods jeg har sagt, jeg ikke vil bruge sådan noget til min pige!
Og de alle er super gode til at give råd og fortælle, når de mener noget ikke er godt nok. Men ikke én gang, får man ros for det man gør, trods ens pige er storsmilende, aktiv, har en vægt og højde der passer perfekt sammen, og sover igennem hver nat.
Når det er sagt, så er alt ikke sort og trist. Synes mine forældre og sviger er rigtig dejlige bedsteforældre til min pige og jeg er god til at sige fra 
-så det er blevet bedre!
Op med humøret! De kan sige lige hvad de vil. Du er ikke en dårlig mor, fordi du gør tingene på en anden måde - det er din måde der er den bedste for dit barn og for dig selv! Så bliv du bare ved, med det gode arbejde og fis på, hvad dine forældre siger!
Tag en snak med dem, så de kan forstå, hvor ondt det gør på dig. -de vil dig jo ikke ondt, bare det bedste for deres barnebarn og det er tit og ofte ikke det samme, som du mener er det bedste.
