UDE I KULDEN????

Kæreste, skønneste Tina.

Jeg bliver så harm på dine vegne >(
Har dårlig med tid lige nu til det svar, jeg gerne vil give, men grundlæggende er jeg enig med Loggidut og i mange af de andre ting, der er blevet skrevet.
Jeg sender dig en personlig besked i løbet af søndagen.

Stor, varm krammer til dig skønne (H)(H)(H)

Hej jeg er ked af at livet og forholdene ikke altid kører på skinner, der er desværre nogle sporskift en gang imellem... De kan være svære at klare og tit kommer man sgu helt ud på et sidespor...

Jeg er helt ening med de andre tøser...
Men det er jo dig der i sidste ende skal vudere om du kan leve med at køre på sporet og aldrig vide, hvornår næste gang der kommer et sporskift som han skubber dig ud på...

Skriv ned hvad de gode og dejlige ord du har på ham og derefter en ny seddel og skriv de negative og dårlige ord du har på ham og opvej dem...
Hvilken side vinder og tag evt. det sporskift der er bedst for dig...

Jeg ønsker held og lykke til...:)

Majbritt(H)(H)(H)(H)

Jeg vil bare lige sige at jeg fuldstændig enig med Loggidut, hvis de først begynder at true med den slags så er det efter min mening slut...

Men jo det er da en meget ubehagelig situation at stå i, jeg kender det godt selv... jeg er aldrig blevet truet og har heller ikke selv truet med at gå (tror jeg)... Skal dog siges at jeg har sagt til min kæreste at han skal styre hans agressioner, for jeg kan ikke holde til at han flipper... Ikke at han har lagt hånd på mig, for det gør han ikke... men hvis der er noget som ikke lige passer manden (bilen der ikke vil starte/computeren går ned) eller sådan noget... så bliver han sur, og smider med ting og ja sådan noget... Det kan jeg ikke...

Betina

Hej Tina
Måsk er jeg helt galt på den, jeg kender ikke så meget til jeres forhistorie. Men er der noget magtkamp over det???
I kraft af din depression har du jo hele tiden været den "svage" part, og han den store stærke. Jeg har aldrig selv haft en dep. men min nære veninde har, og der der faldt mig for brystet dengang, var at hun fik besked på ikke at tage store beslutninger under depressionen, fordi det måske var depressionen der tog beslutningen og ikke hende. Det er måske rigtigt nok, men det er samtidig at underkende hendes værdi som menneske. Hvis jers forhold har bygget på en lignende filosofi i en periode, så kan jeg godt forstå at det må være svært for jer begge at finde ståstedet igen, nu hvor du har det bedre.

Jeg kan ikke sige om du skal blive eller gå, det ved du kun selv.
Men jeg kan sige jeg og min mand har da haft brug for at slibe kanter af for at kunne leve sammen. Mit indlæg skal ikke handle om mit eget forhold. Men jeg vil alligevel fortælle at jeg har måtte bede min mand om at lave om på en side af sig selv for at jeg ville blive. Det valgte han at gøre. Og jeg har da også ændret mig. For os har det været godt at have en krise og få nogle ting frem i lyset.

Held og lykke fremover.
Berith