Loggidut skriver:
øhhh, come on doolittle?
finder du dig i det?
nu mangler jeg da lige at se din rygrad, altså for alvor.
truer han dig til at lave om på dig selv?
det var her jeg faldte af vognen, det ville jeg slet ikke finde mig i!
jeg har sagt til manden for lang tid siden, at truer du nogen sinde med at gå fra mig, så bliver kufferterne pakket og så er det farvel, den dag du siger det, så er det fordi du mener det!
og han ved det, mig skal han ikke pisse på...lol nu sidder jeg sgu helt og bliver olm på min egen mand, og ham elsker jeg og forguder som en vild....lol...men mænd kan bare være så grrrrrrrrr>(
kom så lige ind i kampen, den depression er en del af dig, den vokser og/eller daler med dig...og enten kan han vælge at leve med den eller lade være...du kan jo for fanden ikke lade dig skille fra depressionen af...vel?
jeg synes du skal gøre det klart for ham, at enten kan han lide dig som du er, eller også er det måske andre himmelstrøg han skal flyve under...det der bavl giver kun ondt i maven!
kom da lige ind i kampen igen doolittle!(L)
Jamen du har da fuldstændig ret Loggi. Vores forhold er blevet skævt fordi jeg under min depression ikke helt kunne se hvad der foregik og hvis jeg kunne havde jeg ikke kræfterne til at sige fra. Jeg burde nok være gået fra ham for længe siden, for han har faktisk fra starten været utilfreds med dele af mig, det har han på intet tidspunkt lagt skjul på, og jeg har fundet mig i det :$ Hans undskyldning for at blive er at vi har fået Theodor på et tidligt tidspunkt, så han syntes det var vigtigt at holde sammen på familien. Der er sådan set ikke noget nyt i at han gerne vil lave om på dele af mig. Det nye er at jeg har det bedre med min depression, så nu har jeg overskud til at gøre noget ved ting igen. Jeg kan sagtens vælge at sige fra og sige, han må elske mig som jeg er eller gå. I så fald pakker han kufferten, og så er jeg ovre dét problem. Jeg ved dog ikke om jeg personligt føler mig stærk nok til et brud, hvis man da nogensinde gør det. Eller om jeg tror mit liv vil blive bedre af et brud. Vi er i langt de fleste tilfælde rigtig gode sammen og vil rigtig gerne være sammen, lægge en masse planer osv. I lange perioder gror kærligheden vildt hos os. Men du har ret i at der ikke burde være tilbagefald som dette, det bomber os tilbage til stenalderen og eet stort spørgsmål om, om vi overhovedet bør være sammen. Michael er en eksistentialistisk type, der tit sætter spørgsmålstegn ved ting, også når det går godt. Det er en side jeg har valgt at leve med. Selv er jeg heller ikke ukompliceret.
Måske burde jeg forlade ham på stedet, men jeg synes alligevel det er svært (?) Livet er sjældent sort eller hvidt, og når alt kommer til alt plejer mit hjerte at vinde over mit intellekt, derfor er vi stadig sammen dén dag i dag, på godt og på ondt.
Det kan da godt være, jeg helt har mistet grebet (?)
(H) fra en træt Tina der lige har afsluttet en aften/nattevagt, hvilket ikke gør mig mindre hudløs.
