Jeg er blevet det i forbindelse med Saras fødsel. JEg sad faktisk med mange af de samme tanker som dig og jeg spurgte faktisk også mig selv, om det ville gøre nogen forskel hvis et (eller flere) af mine børn døde og alligevel vidste jeg at jeg bare ALDRIG mere skulle være gravid!
Det værste for mig har faktisk været tanken om at miste mens Sara er lille, for der tror jeg at ønsket om en ny lille ville være størst. Men jeg er virkelig glad for jeg ikke længere skal bekymre mig om hormorner i min krop. Jeg kan virkelig mærke forskellen og det mest underlige er, at jeg for første gang i mit liv, uden ppillerns indflydelse, har reglmæssig mens.
Jeg fik af vide at intet er umuligt hvis man fortryder, men at det naturligvis ikke ville være nemt, men jeg kan ikke se hvad der skulle ændre sig.
Jeg kan kun sige god for det.
:-) Sisse
Anmeld