Kønsbestemmelse!? Ja eller nej??

Hej Skønne Kvinder

Vi har snakket herhjemme om vi vil vide kønnet når den tid kommer, og jeg er helt afklaret og tænker JA!! Selvfølgelig vil jeg vide hvad vi venter os. Jeg havde egentlig slet ikke regnet med andet, indtil min kæreste siger at han faktisk IKKE kunne tænke sig at vide hvad det bliver! Hmm, åh nej...... Hvad gør vi så... Jeg har aldrig overvejet ikke at skulle vide hvad kønnet er. Men synes også et eller andet sted at det er lidt synd for ham at jeg bare "overruler" ham. Men jeg vil virkelig gerne vide det. Har sagt at vi eventuelt kunne lade os overraske med barn nr.2. Men han siger at det ikke er det samme som nu hvor det er vores første!?

- Er det mig der er tarvelig hvis jeg holder fast på at jeg vil vide kønnet?
- Har I prøvet lignende uenighed, og hvad blev løsningen?

Håber I har nogle gode råd som altid

Knus, og rigtig god dag!

Jeg ville vide det!!--- og bestilte også en scanning i uge 17 for at få det af vide før tid :-)
Min mand kunne godt vente, men det var som om det blev mere virkeligt for ham da der blev sat et køn på.
Før vi vidste vi ventede en pige gik jeg mest forrest og kiggede på ting til baby. Da vi fik kønnet af vide gik HAN forrest... (synes jeg var ret sødt)

Nej jeg synes ikke det er egoistisk at du gerne vil vide det.....
Men prøv at snakke stille og roligt om det, da der kan komme mange uoverensstemmelser hen af vejen så det er godt at gribe dem rigtigt an fra starten af hehe

Det kan godt være han ænder mening når han sidder og kigger på den lille størrelse når i er til scanning måske??

Vi var enige om at ville kende kønnet, så ingen problemer her.

Kan I ikke tale om hvad der taler for og imod at kende kønnet? Og hvor gerne vil du egentlig kende kønnet og hvor gerne vil han ikke kende det?

Hvis jeg stod i samme situation ville jeg lade kæresten bestemme at vi ikke skulle kende kønnet.

Vi er enige om, at vi vil vide det. For mig ligger der et stort tilknytningsspørgsmål i det. Jeg føler, at jeg bedre kan knytte mig til barnet, hvis jeg kan sætte køn på. Elsker allerede den lille spire meget højt, men på fredag kan vi få kønnet af vide, og jeg er lige ved at tude ved tanken om, at jeg så ved, at det enten er en lille dreng eller lille pige

Min kæreste er helt enig. Han vil også enormt gerne vide det. Men hvis han ikke ville, ville jeg godt nok være på den. Kan I ikke snakke om argumenter for og imod at vide det? Så kan du bedre forstå hans tanker og ham dine. Hvis du også har det sådan med tilknytning er det jo et godt argument, som er svært at afvise bare fordi han hellere vil vente med overraskelsen... Så snak med ham om det og forklar hvorfor, du gerne vil vide det. Så skal I nok blive enige, det er jeg sikker på

Jeg ville vente hvis min mand ikke ville vide kønnet.. Det er fint hvis man kan blive enige om det, men når han virkelig ikke ønsker at vide det, så går der vel intet af dig i at vente til h*n kommer ud

Jeg vidste ikke hvad jeg ventede mig første gang og der kom den skønneste pige, en helt speciel følelse ikke at vide hvad man venter sig. Denne gang ved jeg at der ligger en lille dreng og hygger i maven, og egentlig har jeg fortrudt at jeg fik det af vide et par gange. -Men vi var enige om det,

Næste graviditet vil jeg bestemt overraskes igen.

nej vi var enige fra start - vi ville ikke vide kønnet. så længe vi vidste det var et sundt og raskt barn så er det fuldkommen ligegyldigt om det er en søn eller en datter vi får i armene til sidst. Jeg synes du skal respektere din kæreste...for ER det virkelig så vigtigt? du får det jo at vide om 8 måneder anyway...

Tjuhl skriver:

nej vi var enige fra start - vi ville ikke vide kønnet. så længe vi vidste det var et sundt og raskt barn så er det fuldkommen ligegyldigt om det er en søn eller en datter vi får i armene til sidst. Jeg synes du skal respektere din kæreste...for ER det virkelig så vigtigt? du får det jo at vide om 8 måneder anyway...

Samme her - og dog! Jeg har også vekslet enormt mellem at ville og ikke ville. Kæresten har holdt fast (eller rettere -nægtet at diskutere) og nu er jeg nået til at det er lige meget! Selvfølgelig er det lige meget!! Det er en sund og rask baby, og jeg kan ikke overrule hans ønske om ikke at vide det, når min eneste grund er "jeg gider ikke vaske alt det pigetøj vi har arvet, hvis det er en dreng..."

Så jeg stemmer for, at du lader ham få sin vilje...

Jeg ville ikke vide det... Ikke nogen af gangene, men her tredje gang, lod jeg mig overtale, da jeg i forvejen har to drenge, så gad jeg ikke vaske alt drengetøjet, hvis det var en pige.

Jeg synes faktisk det har været sjovest ikke at vide det. Det er en fantastisk del af spændingen, som jeg nok savnede denne gang, hvor vi i forvejen vidste at det blev en dreng.

Vi havde ikke de samme sjove snakke om navne, tøj, indretning osv, for der var ikke noget "hvis"

Og som andre siger, så får man det jo at vide(og lige efter fødslen er det faktisk slet ikke så vigtigt, der har man så travlt med at studere tæer og fingre) og er baby ellers sund og rask, så er alt jo perfekt

Mette:)) skriver:

Hej Skønne Kvinder

Vi har snakket herhjemme om vi vil vide kønnet når den tid kommer, og jeg er helt afklaret og tænker JA!! Selvfølgelig vil jeg vide hvad vi venter os. Jeg havde egentlig slet ikke regnet med andet, indtil min kæreste siger at han faktisk IKKE kunne tænke sig at vide hvad det bliver! Hmm, åh nej...... Hvad gør vi så... Jeg har aldrig overvejet ikke at skulle vide hvad kønnet er. Men synes også et eller andet sted at det er lidt synd for ham at jeg bare "overruler" ham. Men jeg vil virkelig gerne vide det. Har sagt at vi eventuelt kunne lade os overraske med barn nr.2. Men han siger at det ikke er det samme som nu hvor det er vores første!?

- Er det mig der er tarvelig hvis jeg holder fast på at jeg vil vide kønnet?
- Har I prøvet lignende uenighed, og hvad blev løsningen?

Håber I har nogle gode råd som altid

Knus, og rigtig god dag!

Vi var heldigvis fuldstændige enige om lige fra start at vi IKKE vil vide kønnet  

der var flere grunde:

vi vil meget gerne prøve det "sus" folk taler om at det skulle være at få afvide lige efter en fødsel, hvor man har givet aaaalt hvad man kunne.

det er sjovt at gå og gætte, samt høre folks gæt.

vi kan med sikkerhed bruge alt det vi køber nu, til det næste barn også, da det hele er neutralt.

Jeg har sparet rigtig mange penge fordi jeg ikke kunne kaste mig over alt hvad der var f.eks. lyserødt  man køber med andre ord kun det mest nødvendige og praktiske (meget nyttigt når man er på SU)

Dette er bare nogle af de tanker vi har gjort os...

Vi er dog ret enige om at vi ved barn nr 2 tilgengæld nok gerne vil vide kønnet... og det har intet at gøre med at vi har fortudt vores beslutning denne gang, det er mere fordi at så har vi prøvet begge dele, og tror det er næmmere at vælge fra første gang end anden gang.

Håber i finder en løsning

Ved min søn ville ingen af os vide kønnet inden fødslen. Synes der var noget sjovt ved første gang ikke at vide, hvad man fik. Man bliver jo glad uanset hvad. Nu venter vi os en pige, er glad for vi gik det at vide her anden gang. Nu har vi nemlig solgt en del af vores drengetøj, for det får vi jo ikke brug for. Men fortrød ikke at vi ikke vidste det første gang.

Synes egentlig også du skal lade din mand bestemme det. Vil næsten være synd, når han nu bare ikke  har lyst til at vide det. Men I må jo prøve at snakke for og imod. Håber I finder ud af det.