Hvad er vigtigt eller vigtigst i jeres liv....?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

865 visninger
17 svar
0 synes godt om
6. oktober 2010

Svei

og hvad har I gjort for at opnå det? Hvad vil I gerne kunne se tilbage på når I er gamle og tænke, der gjorde jeg det sgu ret godt? Er det et lækkert hus, stort økonomisk overskud, mange rejser, mange børn, tid og ro, eller gang i hverdagen og en masse oplevelser....hvad er vigtigt for jer og hvad vil I vise jeres børn er vigtigt?

Det er så trist at fortryde og det er jo ikke sikkert i morgen er der...så hvad er vigtigt og hvad vil I nå?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. oktober 2010

Loa

Jbk skriver:

og hvad har I gjort for at opnå det? Hvad vil I gerne kunne se tilbage på når I er gamle og tænke, der gjorde jeg det sgu ret godt? Er det et lækkert hus, stort økonomisk overskud, mange rejser, mange børn, tid og ro, eller gang i hverdagen og en masse oplevelser....hvad er vigtigt for jer og hvad vil I vise jeres børn er vigtigt?

Det er så trist at fortryde og det er jo ikke sikkert i morgen er der...så hvad er vigtigt og hvad vil I nå?



Uh det var en tænker

Jeg vil rigtig gerne rejse og opleve verden, og også gerne vise mine børn den.....

Samtidig ved jeg det vigtigste for mig er familien, og det ønsker jeg da også det bliver for mine børn.....

Det er nok det jeg vægter højest....

Anmeld

6. oktober 2010

Sisley

Store tanker... Det vigtigste for mig i mit liv er stabilitet og overskud på alle fronter altså både økonomisk, jobmæssigt og følelsesmæssigt. P.t. er jeg godt tilfreds med det sted jeg er i mit liv. Det vigtigste jeg håber at kunne vise og lære min datter er, at hun altid kan fortælle mig alt - måske bliver jeg sur, men jeg bliver god igen. Og så har jeg lovet mig selv at fortælle hende hver dag, at hun er elsket.

Hvis vi skal tale i lidt mindre formater er jeg glad for, at min kæreste og jeg nåede en sidste ferie og at holde en sidste fest inden vi blev forældre. Nå ja - og så prøvede jeg pole-fitness. Det har jeg altid drømt om og fik det prøvet inden jeg blev gravid.

Anmeld

6. oktober 2010

SussieThyssen

Jeg har nået meget i mit liv indtil nu.
Fået 3 dejlige børn, været gift nogle gange, elsket, sunget, levet.
Jeg har oplevet fantastiske historiske, kulturelle, spirituelle og videnskabelige fremskridt.
Jeg er ikke blevet rig, for det har jeg aldrig ønsket mig, men jeg har fået og givet ufattelig meget kærlighed. Jeg har mødt store mennesker og små, både kendte og ikke kendte.

Jeg har set den første mand sætte sin fod på månen.
Jeg har oplevet at se krige blive afværget, men også set krige blive startet.
Jeg har set en præsident blive myrdet, og en dronning blive indsat.
Jeg har set den åndelige oplysning brede sig.
Jeg har oplevet den seksuelle frihed uden HIV og AIDS.
Jeg har oplevet den første hjertetransplantation, der lykkedes.
Jeg kan huske dengang en hvid læske kostede 30 øre og en raketis kostede 25 øre.
Jeg kan huske at et Anders And blad kostede 1 kr og 25 øre.
Jeg har oplevet Berlin inden muren faldt på både øst- og vestsiden.
Jeg har rejst, dengang en ung pige kunne rejse uden at være i den store fare for overfald.
Jeg har oplevet store dele af Europa inden truslen for terror bredte sig.
Jeg voksede op dengang, man havde den lokale landsbybetjent, som alle rødderne kendte og havde respekt for, han slog  nemlig en proper næve.
Jeg kørte bil ude på landet, længe før jeg fik kørekort, fordi det gjorde man bare dengang, og det var der ingen der løftede et øjenbryn over...heller ikke landsbybetjenten.
Mit kørekort kostede 375 kr og jeg fik 3 køretimer hvoraf de 2 var i glatkørsel på vores lokale tilfrosne sø.
Jeg var ung på en tid hvor 14-dages lønnen for en hjemmehjælper udbetalt var 1600 kr, og hvor man betalte 675 kr for en stor 4-værelses lejlighed på 130 m2.
Jeg blev mor dengang der kun var 3 mdr's barselsorlov, og den var endda lige blevet sat op, da jeg fik min den første.
Og jeg var et barn på 12, da mine forældre købte deres anden gård med et 475 m2 stort stuehus og 80 tdr land til 475 000 kr.

Er der mere?...ork ja..og jeg VIL meget mere, jeg er slet ikke færdig med at leve, lære og opleve.
Hvad livet vil bringe ved jeg ikke, men jeg venter spændt, for hver dag er en oplevelse og jeg er parat til at gribe hver eneste.

Kærligst
Sussie

Anmeld

6. oktober 2010

Muffinmus

hmmmm

Dt vigtigste for mig er at jeg er lykkelig og at min familie trives godt.

Derfor jeg har søgt en anden stilling på mit arbejde med mere faste arbejdstider så jeg ikke skal smutte mange nætter og weekender:-)

At mine børn har god plads og have at vokse op med, godt friluftsliv med dyr, at de er opdraget til at selv at gøre det bedste forsøg på at få et godt liv.

At min mand er glad for livet.

At min familie er sund og rask.

Anmeld

6. oktober 2010

Lady Marion <3

Tja ,, mine store børn og jeg har set det meste af verden sammen og det var da hyggeligt ..  Det er absolut ikke et must at min lile dreng skal opleve det samme  ,  en tryg , rolig og stabil opvæst er klart det vigtigeste jeg vil tilbyde mine børn , Ro i økonomi og sind   Det er hvad jeg vil se tilbage på med stolthed , jeg var der 100% for mine unger .

Anmeld

6. oktober 2010

Vingummien

Det vigtigste for mig er at give mit barn (senre børn måske) en god opvækst, give dem det de har brug for af kærlighed. Vigtig at lære Emil at familie er en god ting at have, at han har en mor at komme til når han har brug for det.
At nyde livet og ikke tage noget forgivet, og at selvom udd er en god ting, så er det mere vigtigere at have familie, venner eller lign at kunne støtte sig op af og være social med

Og at selvom jeg kan have det svært med noget, så skal det gøres for at ens barn ikke får de samme holdninger til visse ting og livet

Anmeld

6. oktober 2010

wamse

Det vigtigste for mig, er at mine børn og jeg har en tryg hverdag. Det jeg håber at mine børn lærer af mig, er at vi aldrig giver op,  at vi altid kæmper videre, fordi vi har hinanden, og det er det vigtigste

Jeg har gjort mange ting jeg er stolt af, men lige så mange som jeg bestemt ikke er stolt af. Men hvis jeg bare har opnået at mine børn 100% ved at jeg elsker dem højere end ALT andet, så er jeg i fred med mig selv

Anmeld

6. oktober 2010

slettet_7530

At leve en så rolig hverdag hvor der er tid til de små ting, så mine børn vil komme og sige at de synes de havde en vidunderlig barndom hvor der altid var tid til at stå og kigge på det de synes var spændende  jeg har prøvet at tjene mange penge, det bliver man ikke lykkelig af tværtimod, men nærhed og kende egne grænser samt ro det er livet

Anmeld

6. oktober 2010

Mumto3

Jeg tror bare det alt med følelser.

Følelser får mig virkelig til at mærke at jeg lever. De store følelser, den dybeste sorg og den store kærlighed.

I det daglige er det nærvær der er i højsædet. Nærvær og omsorg for børnene. (barndommen genudsendes som bekendt ikke!). At give dejlige minder i form af faste traditioner, tryghed så børnene ved at jeg altid vil være der for dem. Kærligheden til min mand, at vi åbent kan snakke om mennesker og menneskeværd

Følelsesmæssige relationer af alle slags, til mine børn, mine forældre, mine svigerforældre, til mine veninder. Det er følelserne der giver mit liv mening og indhold. At gøre noget for andre, at skabe glade følelser hos dem, at andre gør noget for mig, og de skaber glæde i mit liv.

At opleve følelsen af samhørighed, så dyb at ord er overflødig.

Følelsen af total accept, følelsen af at være værdsat, følelsen af at betyde noget for andre, følesen af at kunne bruges til noget, følesen af at gøre en forskel, følelsen af en hver form for nydelse (mad og sex!), følelsen af sorg (for dyb sorg er jo udtryk for en dyb kærlighed!)

Der er også følelser jeg ikke kan lide, følelsen af afmagt og følelsen af vrede.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.