Synes det er svært.. (lidt langt)

Hej allesammen.

Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive det, men jeg vil bare gerne ud med det.

Min kæreste og jeg prøver jo at få et barn.. Åh hvor vi glæder os. For nogle dage siden kommer min veninde så og siger hun muligvis er gravid (hun ved godt vi prøver). Hun er på p-piller og det er slet ikke noget hun ønsker. Hun har nogle forskellige symptomer (deriblandt kvalme, og meget af det). I går og i dag og lidt mandag har hun blødt. Det er ca 14 dage hun muligvis er blevet gravid, så det passer vel med at blødningerne skyldes ægget sætter sig fast, ik? Men kan det også være det er fordi ægget udstødes?

Åh hvor jeg altså synes det er svært det her! Jeg synes det er VILDT unfair hvis hun er gravid.. Når hun egentlig ikke vil, men nok beholder det, hvis hun er det. Men synes det er VILDT unfair! Jeg er ikke sur på hende, for jeg ved jo godt hun ikke kan gøre for det, hvis hun er.. Men det er jo MIG, der gerne vil!!! Jeg vil være glad på hendes vegne og glæde mig til at være gudmor. Men det skulle jo være mig først!! Og hun har kun været sammen med sin kæreste i 3 måneder. 

ÅH HVOR JEG ALTSÅ SYNES DET ER UNFAIR!!!

Kan ikke finde ud af om jeg skal sige det til hende?! Hvis det viser sig hun er gravid, vil jeg nok bare have svært ved at snakke om det... ÅH DET ER SVÆRT!!! 

Du er ikke alene, så bare kom ud med det  Jeg tror vi alle sammen (om vi vil indrømme det eller ej) tænker lidt på samme måde som dig...

I bund og grund handler det jo bare om at du er træt af at det trækker ud med at du bliver gravid, og det er okay at blive misundelig. Du skal bare huske at støtte hende, hvad enten hun vælger at beholde barnet eller få det fjernet. Hun er jo en god veninde og som du selv skriver er det jo ikke for at være ond mod dig at hun er blevet gravid (og så oven i købet på p-piller). Jeg er sikker på at hun regner med din støtte. Så giv hende en og snak med hende om hvad hun skal gøre...

Jamen altså - jeg forstår dig da SÅ godt. Og det tror jeg der er mange der kan sætte sig ind i, der er nok bare mange der synes det er lidt tabu.

Det, der har hjulpet mig, er faktisk noget som en klog dame herinde sagde: Man skal tænke på, at der ikke er et fast antal babyer derude i universet - selvom andre bliver gravide, så er din chance ikke mindre.

Men held og lykke - de 2 streger kommer, og det er bare den bedste følelse, og man kan slet ikke forstå det. Og lige meget hvad, så føler man sig slet ikke forberedt når det endelig sker!

Knus og kram, Susanne

*Cille* skriver:

Du er ikke alene, så bare kom ud med det  Jeg tror vi alle sammen (om vi vil indrømme det eller ej) tænker lidt på samme måde som dig...

I bund og grund handler det jo bare om at du er træt af at det trækker ud med at du bliver gravid, og det er okay at blive misundelig. Du skal bare huske at støtte hende, hvad enten hun vælger at beholde barnet eller få det fjernet. Hun er jo en god veninde og som du selv skriver er det jo ikke for at være ond mod dig at hun er blevet gravid (og så oven i købet på p-piller). Jeg er sikker på at hun regner med din støtte. Så giv hende en og snak med hende om hvad hun skal gøre...

Tak, det er jeg glad for at høre

Du har sgu nok ret i at det i bund og grund er fordi det trækker ud med mig.. og er (selvfølgelig) misundelig!

Hun er min bedste veninde, og jeg vil altid støtte hende og være der for hende!! Det er bare så ambivalente følelser at sidde med.. For på den ene side er jeg vildt ked af det ikke er mig.. vildt ked af det! Men på den anden side, synes jeg bare det er så spændende hvis hun er gravid og vælger at beholde det, og jeg så skal være moster og gudmor! Det er jo fantastisk!!

Jeg synes det er mega unfair fordi det er mig der gerne vil NU, men hende der bliver det. Det er svært!!! Men kan aldrig blive sur på hende over det. 

Margurit skriver:

Hej allesammen.

Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive det, men jeg vil bare gerne ud med det.

Min kæreste og jeg prøver jo at få et barn.. Åh hvor vi glæder os. For nogle dage siden kommer min veninde så og siger hun muligvis er gravid (hun ved godt vi prøver). Hun er på p-piller og det er slet ikke noget hun ønsker. Hun har nogle forskellige symptomer (deriblandt kvalme, og meget af det). I går og i dag og lidt mandag har hun blødt. Det er ca 14 dage hun muligvis er blevet gravid, så det passer vel med at blødningerne skyldes ægget sætter sig fast, ik? Men kan det også være det er fordi ægget udstødes?

Åh hvor jeg altså synes det er svært det her! Jeg synes det er VILDT unfair hvis hun er gravid.. Når hun egentlig ikke vil, men nok beholder det, hvis hun er det. Men synes det er VILDT unfair! Jeg er ikke sur på hende, for jeg ved jo godt hun ikke kan gøre for det, hvis hun er.. Men det er jo MIG, der gerne vil!!! Jeg vil være glad på hendes vegne og glæde mig til at være gudmor. Men det skulle jo være mig først!! Og hun har kun været sammen med sin kæreste i 3 måneder. 

ÅH HVOR JEG ALTSÅ SYNES DET ER UNFAIR!!!

Kan ikke finde ud af om jeg skal sige det til hende?! Hvis det viser sig hun er gravid, vil jeg nok bare have svært ved at snakke om det... ÅH DET ER SVÆRT!!! 

pyha du er havnet det helt rigtige sted. Vi er mange herinde der kan følge dig 100%

grunden til du syntes det er svært er jo fordi du er "misundelig",fordi du jo så gerne vil have det skal ske for dig.

Og det virker bare SÅ uretfærdigt at det så sker for nogen der ikke engang har bedt om det eller endnu værre-ikke engang ønsker det.

men du er nødt til at skille det ad. Hvis hun har et frø i maven,så er det ikke "dit" og har aldrig været. Det barn du skal have er derude et sted og det skal nok komme når det er din tur.

Tag snakken med hende,og forklar hende at du selvfølgelig gerne vil være der for hende,men at det kan være svært fordi du så gerne vil selv. Hvis hun er en god veninde,så forstår hun

Kæmpe

Bavianis skriver:

Jamen altså - jeg forstår dig da SÅ godt. Og det tror jeg der er mange der kan sætte sig ind i, der er nok bare mange der synes det er lidt tabu.

Det, der har hjulpet mig, er faktisk noget som en klog dame herinde sagde: Man skal tænke på, at der ikke er et fast antal babyer derude i universet - selvom andre bliver gravide, så er din chance ikke mindre.

Men held og lykke - de 2 streger kommer, og det er bare den bedste følelse, og man kan slet ikke forstå det. Og lige meget hvad, så føler man sig slet ikke forberedt når det endelig sker!

Knus og kram, Susanne

Jeg er glad for at høre du forstår mig kan du tro.

Det var da en dejlig og klog dame!! - det kan jeg godt lide!!

Og jeg har også tænkt det. Hvis min veninde er gravid og vælger at beholde det vil det selvfølgelig være lidt underligt og svært, men samtidig fantastisk, fordi jeg så skal være moster og gudmor. Og jeg har også tænkt på, at "så er det heller ikke værre, for det bliver jo stadig min tur en dag" -og kæft jeg glæder mig. Men det kan stadig godt være hårdt, når jeg nu vil det så meget, og hun egentlig ikke vil det..

Tak for svaret og det dejlige citat

Knus

Velkommen til verden af svære følelser, misundelse og ambivalens.

Har selv prøvet i 2 år og har oplevet det du oplever et utal af gange.

Mit bedste råd? Vær ærglig - både over for dig selv og andre - i dette tilfælde din veninde.

Jeg er sikker på hun vil forstå hvis du fortæller hvordan du har det.

Og så skal du huske, at du kun er menneske, og nogle gange kan man bare ikke være det super overskuds-menneske man så gerne vil være. Især i sådanne situationer.

Stort Knus

Miss.Sunshine skriver:

pyha du er havnet det helt rigtige sted. Vi er mange herinde der kan følge dig 100%

grunden til du syntes det er svært er jo fordi du er "misundelig",fordi du jo så gerne vil have det skal ske for dig.

Og det virker bare SÅ uretfærdigt at det så sker for nogen der ikke engang har bedt om det eller endnu værre-ikke engang ønsker det.

men du er nødt til at skille det ad. Hvis hun har et frø i maven,så er det ikke "dit" og har aldrig været. Det barn du skal have er derude et sted og det skal nok komme når det er din tur.

Tag snakken med hende,og forklar hende at du selvfølgelig gerne vil være der for hende,men at det kan være svært fordi du så gerne vil selv. Hvis hun er en god veninde,så forstår hun

Kæmpe

Åh hvor er jeg glad for at høre der er mange der kan følge mig!! Følte mig lidt led egentlig, men ville bare så gerne ud med det!

Du har fuldstændig ret! - kunne ikke have sagt det bedre selv. Det er bare så uretfærdigt! Men ja, skal skille tingene ad. Min tur kommer også, og ih hvor jeg glæder mig!

Tror også det er en god idé at tage snakken med hende, for det nytter heller ikke noget hun tror alt er fint og egentlig ikke ved det også er svært for mig. Hvis jeg kender hende ret, så forstår hun det

Tusind tak

Margurit skriver:

Hej allesammen.

Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive det, men jeg vil bare gerne ud med det.

Min kæreste og jeg prøver jo at få et barn.. Åh hvor vi glæder os. For nogle dage siden kommer min veninde så og siger hun muligvis er gravid (hun ved godt vi prøver). Hun er på p-piller og det er slet ikke noget hun ønsker. Hun har nogle forskellige symptomer (deriblandt kvalme, og meget af det). I går og i dag og lidt mandag har hun blødt. Det er ca 14 dage hun muligvis er blevet gravid, så det passer vel med at blødningerne skyldes ægget sætter sig fast, ik? Men kan det også være det er fordi ægget udstødes?

Åh hvor jeg altså synes det er svært det her! Jeg synes det er VILDT unfair hvis hun er gravid.. Når hun egentlig ikke vil, men nok beholder det, hvis hun er det. Men synes det er VILDT unfair! Jeg er ikke sur på hende, for jeg ved jo godt hun ikke kan gøre for det, hvis hun er.. Men det er jo MIG, der gerne vil!!! Jeg vil være glad på hendes vegne og glæde mig til at være gudmor. Men det skulle jo være mig først!! Og hun har kun været sammen med sin kæreste i 3 måneder. 

ÅH HVOR JEG ALTSÅ SYNES DET ER UNFAIR!!!

Kan ikke finde ud af om jeg skal sige det til hende?! Hvis det viser sig hun er gravid, vil jeg nok bare have svært ved at snakke om det... ÅH DET ER SVÆRT!!! 

Kender dine følelser!

Har stået i samme situation. Min veninde valgte så bare en abort (som hun inderligt har fortrudt), fordi det ikke passede ind i deres liv.

Jeg havde det sindsyg svært med det... Både graviditeten og aborten. Og nu er det svært for hende at jeg snakker baby fordi hun har fortrudt sin abort

Nå, ville egentlig ikke andet end, at sige jeg godt kan forstå dine følelser og håber humøret kommer op igen og der snart er 2 streger til jer  og os

Hejsa

hvor er det dejligt at man ikke er alene, min kæreste og jeg har prøvet i 7 år uden held, vi er nu i behandling, og har været igennem første forsøg uden held, vi skal nu igennem andet forsøg, skal starte på, hormoner den 13 okt, og var lykkelig for det, blev så lige slået omkuld i fredags, da min kæreste ringede hjem og sagde hans lillesøter var gravid i 3 mdr. blev slået helt væk af pinden, hun er lige startet på udd. og har ikke snakket om at de prøvede, det var bare en smutter ikke noget planlagt, er da glad og alligevel ikke, de har ikke engang prøvet, vi har brugt 7 år, blev sku ret træls, prøvede at forklare kæresten gennem alle tårene at jeg var glad og håbede på en pige så jeg kunne købe lyserødt og bling bling til baby, men han så mig kun som et monster og blev herre gal, det var sku tæt på at jeg havde sovet i bilen den nat, tror vi alle kender det lille grønne monster som vi bare må bide i os, kan alligevel ikke lade være at tænke på at jeg skal stå med enten positiv eller negativ test næste gang jeg skal se hende som er til min egen fødselsdagsfest, og bare tanken får det hele til at snurre rundt puuuhaaaa, men jeg overlever vel alt