Er knust! 2. del

Åhr kære Linda. Hvor er jeg ked af høre det med din mormor! Jeg kender godt følelsen. Jeg mistede min morfar, da jeg var 11 og min farfar, da jeg var 13. Det var så hårdt! Og så netop for dig! Nu må din ulykkes kvote, da efterhånden være opbrugt.

Puha! Nu bliver jeg altså nødt til at sende dig at stort kram. Nogle gange er verden bare SÅ uretfærdig. Jeg læste godt dine indlæg om Lauras far, men fik aldrig skrevet noget til dig. Jeg håber virkelig at bunden er nået her og at der lige om lidt begynder at ske en masse gode ting for dig. Håber pogså du har nogle mennesker omkring dig, der er gode for dig og Laura og som du kan læne dig op ad og få tudet og snakket ud, både om Lauras far og om din mormor. ØV, livet er noget hø en gang imellem.

Maria

Kære Linda.

ØV! Jeg er rigtigt ked af det på dine vegne. Een ulkke komer jo som vi ved sjældent alene - og det er bare så belastende... Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, andet end at jeg kender det, og at det er tider som disse hvor vi her på baby (også) er der for dig

Knus fra Susanne

sender hermed det vameste og tætteste knusser, som du fortjener

Må solen snart skinne hos dig

Det er uretfærdigt at miste, jeg føler med dig

Baagøe skriver:

Bedst som jeg troede, at jeg skulle videre og dermed glemme Lauras far, som jeg desværre elsker umådelig højt, rammes jeg nu af en ny tragedie.

Min mormor er i en alder af blot 73 år pludselig gået bort her til formiddag. Min moster var hos hende, da hendes hjerte slog sit sidste slag, men vi andre nåede ikke at komme og sige farvel og holde hendes hånd. Det positive er, at det gik stærkt og smertefrit, og at hun var frisk i ånden næsten til det sidste. Det er hårdt at blive forladt af dem, man elsker, og jeg var slet ikke forberedt på at skulle miste hende så tidligt, især ikke nu hvor fremtiden heller ikke rummer et liv med Lauras far. Jeg føler mig omsluttet af en ubeskrivelig tomhed, som langsomt trænger ind og fylder resten af kroppen ud. Helt op til hjertet, som vrides og mishandles til uigenkendelighed.

Men på selv de mest golde steder finder man små spirer og på samme vis går naturen sin gang med liv og død i familien, for min kusine er netop gået i fødsel i nat, så det ser ud til, at der bliver leveret et lille oldebarn til vores mormor på hendes videre færd...

Dit indlæg rammer mig virkeligt i hjertet!! Sender et stort trøste-kram

åh ha, ved næsten ikke hvad jeg skal sige.

jeg kender ikke den smerte det er når man mister en så tæt på, da jeg aldrig har oplevet det. men du skal ha en kæmpe 

Tak for alle jeres trøstende svar. Jeg har det egentlig ok lige nu. Min kusine fødte en lille pige kl. 17.50 i onsdags - samme dag, som min mormor gik bort, og hun har også en profil herinde, jeg kender bare ikke hendes brugernavn.

Den lille dejlige pige var 3208 gram og 54 cm. og Laura og jeg skal ud og se hende idag for første gang.