Er knust! 2. del

Bedst som jeg troede, at jeg skulle videre og dermed glemme Lauras far, som jeg desværre elsker umådelig højt, rammes jeg nu af en ny tragedie.

Min mormor er i en alder af blot 73 år pludselig gået bort her til formiddag. Min moster var hos hende, da hendes hjerte slog sit sidste slag, men vi andre nåede ikke at komme og sige farvel og holde hendes hånd. Det positive er, at det gik stærkt og smertefrit, og at hun var frisk i ånden næsten til det sidste. Det er hårdt at blive forladt af dem, man elsker, og jeg var slet ikke forberedt på at skulle miste hende så tidligt, især ikke nu hvor fremtiden heller ikke rummer et liv med Lauras far. Jeg føler mig omsluttet af en ubeskrivelig tomhed, som langsomt trænger ind og fylder resten af kroppen ud. Helt op til hjertet, som vrides og mishandles til uigenkendelighed.

Men på selv de mest golde steder finder man små spirer og på samme vis går naturen sin gang med liv og død i familien, for min kusine er netop gået i fødsel i nat, så det ser ud til, at der bliver leveret et lille oldebarn til vores mormor på hendes videre færd...

Baagøe skriver:

Bedst som jeg troede, at jeg skulle videre og dermed glemme Lauras far, som jeg desværre elsker umådelig højt, rammes jeg nu af en ny tragedie.

Min mormor er i en alder af blot 73 år pludselig gået bort her til formiddag. Min moster var hos hende, da hendes hjerte slog sit sidste slag, men vi andre nåede ikke at komme og sige farvel og holde hendes hånd. Det positive er, at det gik stærkt og smertefrit, og at hun var frisk i ånden næsten til det sidste. Det er hårdt at blive forladt af dem, man elsker, og jeg var slet ikke forberedt på at skulle miste hende så tidligt, især ikke nu hvor fremtiden heller ikke rummer et liv med Lauras far. Jeg føler mig omsluttet af en ubeskrivelig tomhed, som langsomt trænger ind og fylder resten af kroppen ud. Helt op til hjertet, som vrides og mishandles til uigenkendelighed.

Men på selv de mest golde steder finder man små spirer og på samme vis går naturen sin gang med liv og død i familien, for min kusine er netop gået i fødsel i nat, så det ser ud til, at der bliver leveret et lille oldebarn til vores mormor på hendes videre færd...

åh nej altså...

godt at det gik som det gik, når det nu måtte ske... men puuuuh det er en værre omgang for dig lige for tiden!

det mest positive (er selvfølgelig Laura) men også det faktum at det nu nærmest kun kan gå een vej!

mange knus

Baagøe skriver:

Bedst som jeg troede, at jeg skulle videre og dermed glemme Lauras far, som jeg desværre elsker umådelig højt, rammes jeg nu af en ny tragedie.

Min mormor er i en alder af blot 73 år pludselig gået bort her til formiddag. Min moster var hos hende, da hendes hjerte slog sit sidste slag, men vi andre nåede ikke at komme og sige farvel og holde hendes hånd. Det positive er, at det gik stærkt og smertefrit, og at hun var frisk i ånden næsten til det sidste. Det er hårdt at blive forladt af dem, man elsker, og jeg var slet ikke forberedt på at skulle miste hende så tidligt, især ikke nu hvor fremtiden heller ikke rummer et liv med Lauras far. Jeg føler mig omsluttet af en ubeskrivelig tomhed, som langsomt trænger ind og fylder resten af kroppen ud. Helt op til hjertet, som vrides og mishandles til uigenkendelighed.

Men på selv de mest golde steder finder man små spirer og på samme vis går naturen sin gang med liv og død i familien, for min kusine er netop gået i fødsel i nat, så det ser ud til, at der bliver leveret et lille oldebarn til vores mormor på hendes videre færd...

Åh nej, det gør mig virkelig ondt!

Det gør mig virkelig ondt! Jeg har ingen trøstende ord til dig, men sender dig en kæmpe krammer!

Åhh Linda hvor jeg ved hvordan du har det! min elskede mormor døde pludselig midt i en kop kaffe, i juni måned.

Der er et stort tomrum og det er først nu jeg kan begynde at fylde det op med minder. Dog tænker jeg stadig at jeg lige burde ringe, lige smutte forbi og kommer så i tanker om at det kan jeg ikke.

Jeg nåede heller ikke frem til mormor, til gengæld sagde jeg så farvel til hende i kapellet hvor jeg lagde en blomst, et brev og en personlig ting ned til hende.

Der er ingen ord der kan lindre din sorg så du får et stort kram og en pakke kleenex.

Knus

Sisse

Baagøe skriver:

Bedst som jeg troede, at jeg skulle videre og dermed glemme Lauras far, som jeg desværre elsker umådelig højt, rammes jeg nu af en ny tragedie.

Min mormor er i en alder af blot 73 år pludselig gået bort her til formiddag. Min moster var hos hende, da hendes hjerte slog sit sidste slag, men vi andre nåede ikke at komme og sige farvel og holde hendes hånd. Det positive er, at det gik stærkt og smertefrit, og at hun var frisk i ånden næsten til det sidste. Det er hårdt at blive forladt af dem, man elsker, og jeg var slet ikke forberedt på at skulle miste hende så tidligt, især ikke nu hvor fremtiden heller ikke rummer et liv med Lauras far. Jeg føler mig omsluttet af en ubeskrivelig tomhed, som langsomt trænger ind og fylder resten af kroppen ud. Helt op til hjertet, som vrides og mishandles til uigenkendelighed.

Men på selv de mest golde steder finder man små spirer og på samme vis går naturen sin gang med liv og død i familien, for min kusine er netop gået i fødsel i nat, så det ser ud til, at der bliver leveret et lille oldebarn til vores mormor på hendes videre færd...

ååh nej dog.. hvor jeg kender det. var meget tæt på min mormor hun døde da hun var 78 dog efter længere periode sygdom.... men jeg var "kun" 20 jeg tænker meget på hende og savner hende frygteligt... Så kender det kun alt for godt...

Hvor er jeg ked af at høre, at du skal opleve så meget modgang lige nu!

Det er så hårdt at elske en mand, som man ikke kan være sammen med...og så mister du samtidig din mormor

Men uden at kende dig, tror jeg du er stærk og som du selv siger findes der lys, der hvor det synes mest mørkt.

Stort knus til dig

Kan forstå du er en hård tid igennem....ville ikke bare lukke tråden uden at give dig et varmt

Oveni alt det triste er det da egentlig utrolig smukt med oldebarnet som tager sit første åndedrag idet din mormor tager sit sidste.....

Håber snart det går den rigtige vej for dig...

Det gør mig virkelig ond! Ved ikke hvad jeg skal skrive men ville lige sige jeg har læst og sende dig alverdens kram og tanker. 

Ni-ko-li-ne skriver:

åh nej altså...

godt at det gik som det gik, når det nu måtte ske... men puuuuh det er en værre omgang for dig lige for tiden!

det mest positive (er selvfølgelig Laura) men også det faktum at det nu nærmest kun kan gå een vej!

mange knus

Ja, jeg synes også, jeg er hårdt ramt for tiden... Det er svært.