de kære mænd og fodbold?! :(

Kildebakken skriver:

Efter min mening er i to mennesker i et forhold - jeg ville tage mig ret til at have en god samtale med ham omkring, hvordan jeres samliv skal se ud. Netop nu, hvor du føler dig ensom, er det helt rimeligt at bede ham om at tage hensyn til dine behov - det er jo jeres fælles barn og derfor også ham, som er ansvarlig for din tilstand ligenu. Du må fortælle ham at dine smerter og graviditeten gør dig mere sårbar og du derfor har brug for hans støtte - bed ham sætte tid af til jer to, hvor du ved du har hans fulde opmærksomhed og han får mulighed for at lytte til dig. 

Jeg synes du skal tale med ham om, hvilken form for forældre han har tænkt sig at være - skal han også spille fodbold hver aften, når den lille kommer? Han tager ikke sit ansvar på sig og det må du fortælle ham. Jeg ved godt det er svært, netop fordi du er svag og tænker at det udelukkende er dine behov, som bliver dækket ved at han bliver hjemme, men det er nu ikke helt rigtigt. Det er nemlig også barnets behov, da det behøver en rolig og følelsesmæssig tryg mor, og en stabil familie, hvor mor og far har gensidig tillid.

Selvom du tager samtalen nu, kan det godt være at han lige skal sunde sig, før han tager dine ord til sig, men det kommer gradvist og det er meget vigtigt at han vågner op, som fødslen nærmer sig. I skal begge til at have et helt nyt liv, men lige nu er det jo mest dig som kan mærke det. Jeg tænker også at det er vigtigt at du søger følelsesmæssig støtte udefra, hvis du mest er bundet til hjemmet på grund af smerter. Brug dine veninder en ekstra gang og evt. gode familiemedlemmer. 

Så får du lige en

herfra

KH

Kildebakken

 

 

ja må hellere prøve igen, syntes bare at jeg har snakket med ham om det så mange gange.. og det eneste jeg får ud af det er at han aktisk bliver presset af gutterne, så sent som igår spurgte jeg en af vores fælles venner hvad det ville koste at spille indedøres.. og svaret lød "kun 400 kr, hva da" der svarede jeg så at vi meget nemt kunne finde andre ting at bruge pengene på da vi jo lige er flyttet sammen og at den lille kommer om små 9 uger +/-. det kunne han åbenbart ikke sætte sig ind i og blev lidt mopset over det, og så var det faktisk MIN skyld at der ikke var penge til det. eller jo pengene er der, men det behøver vennen ikke at vide..

men vil prøve at snakke med ham igen. og tak for krammet

Anonym skriver:

HEj i skønne tøser,
står og ved ikke rigtig hvad jeg skal  gøre af mig selv, føler mig ked af det hele tiden og kan bare ikke mere..
"problemet" er at jeg syntes at min kæreste bruger alt for meget tid på at spille fodbold sammen med vennerne, dvs.
mandag fra 18-20, tirsdag og torsdag fra 18.30-21.00..
og nu er der ikke længe til at de også begynder at spille inde det bliver så om onsdagen.. + at der er kamp i weekenden. det bliver 5 ud af 7 dage. puha..
han skal self passe hans arbejde og da han skal med toget frem og tilbage vil han tidligst være hjemme kl 17..
ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. ?!
jeg har altid vidst at det med fodbold var en stor del af ham, ligesom kikcboxing altid har betydet meget for mig, det har jeg bare været nød til at ligge på hyllen grundet gravidlitet.. og nu hvor jeg nærmest er bundet til sengen og har stre smerter, føler jeg mig så alene..

ved ikke hvad jeg ville med indlæget. har bare brug for noget luft..

Det er jo fint, sundt og godt at have forskellige interesser, men de skal ikke styre hele ens liv.
2 aftener om ugen med en interesse er godt..men måske ikke en dag i weekenden hver uge, så der ville jeg nok skrue bissen lidt på.

Jeg synes at I skal snakke en masse om og med hinanden, og det er vigtigt, at du melder ud hvordan du har det, men uden at tude.
Mænd føler sig som tabere når deres kvinder tuder.
Sig til ham, at det er vigtigt at han drosler ned så hurtigt som muligt, sådan at I kan være lidt mere sammen, og spørg ham så lige, hvordan han tror, han ville have det, hvis han var tvunget til at være i sengen hele tiden som du.

Og så er der også det med når den lille ankommer...hvad har han så tænkt sig..at overlade det hele til dig..igen?
For så kan du helt sikkert lige så godt være single.
Han skal også forstå, at når man vælger at blive forældre, så bliver livet et andet, og der er nu engang bare visse ting, som man ikke kan foretage sig mere, eller som man må give afkald på.
Mange mænd har bare slet ikke tænkt over disse ting, og får et stort chok, når de pludseligt skal til at være voksne og tage ansvar.
Alle disse ting må I tage en snak om.

Men du skal også vende det om, og glæde dig over, at han har en god og sund interesse, og som virkeligt glæder ham. Det er da også langt at foretrække, frem for at han er en "gå i byen fyr, drikke sig fuld fyr" du har fået.
Og selvom du ligger på langs, så er det jo ikke hans skyld, at jeres graviditet har givet bagslag på den måde, så du må også selv gøre noget for at holde humøret højt og beskæftige dig selv.
Lav en aftale om at han tager afsted 2 max 3 aftener om ugen og så ellers hygger derhjemme med dig, de andre aftener.
I kan jo sagtens lave en masse ting sammen, selvom du ikke er særligt mobil, og det kan du også, når du er alene.

Og så må du ellers få vennerne til at komme til dig.
Spørg veninderne om ikke I kan lave en tøseaften engang om ugen, hvor de kommer til dig? Og så opfordrer dem til at have kaffen med (eller laver den på stedet) bagværk og den slags, når nu du ikke selv kan?
Og møder du dem med godt humør og god stemning, så kan I få en masse hygge og sjov ud af det på din sengekant.
I kunne jo fx lave det til en tradition, hvor I ser et afsnit eller to af Sex&theCity hver gang, og så ellers tøsehygge på din sengekant

Og så vil jeg anbefale masser af håndarbejde og lydbøger

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Det er jo fint, sundt og godt at have forskellige interesser, men de skal ikke styre hele ens liv.
2 aftener om ugen med en interesse er godt..men måske ikke en dag i weekenden hver uge, så der ville jeg nok skrue bissen lidt på.

Jeg synes at I skal snakke en masse om og med hinanden, og det er vigtigt, at du melder ud hvordan du har det, men uden at tude.
Mænd føler sig som tabere når deres kvinder tuder.
Sig til ham, at det er vigtigt at han drosler ned så hurtigt som muligt, sådan at I kan være lidt mere sammen, og spørg ham så lige, hvordan han tror, han ville have det, hvis han var tvunget til at være i sengen hele tiden som du.

Og så er der også det med når den lille ankommer...hvad har han så tænkt sig..at overlade det hele til dig..igen?
For så kan du helt sikkert lige så godt være single.
Han skal også forstå, at når man vælger at blive forældre, så bliver livet et andet, og der er nu engang bare visse ting, som man ikke kan foretage sig mere, eller som man må give afkald på.
Mange mænd har bare slet ikke tænkt over disse ting, og får et stort chok, når de pludseligt skal til at være voksne og tage ansvar.
Alle disse ting må I tage en snak om.

Men du skal også vende det om, og glæde dig over, at han har en god og sund interesse, og som virkeligt glæder ham. Det er da også langt at foretrække, frem for at han er en "gå i byen fyr, drikke sig fuld fyr" du har fået.
Og selvom du ligger på langs, så er det jo ikke hans skyld, at jeres graviditet har givet bagslag på den måde, så du må også selv gøre noget for at holde humøret højt og beskæftige dig selv.
Lav en aftale om at han tager afsted 2 max 3 aftener om ugen og så ellers hygger derhjemme med dig, de andre aftener.
I kan jo sagtens lave en masse ting sammen, selvom du ikke er særligt mobil, og det kan du også, når du er alene.

Og så må du ellers få vennerne til at komme til dig.
Spørg veninderne om ikke I kan lave en tøseaften engang om ugen, hvor de kommer til dig? Og så opfordrer dem til at have kaffen med (eller laver den på stedet) bagværk og den slags, når nu du ikke selv kan?
Og møder du dem med godt humør og god stemning, så kan I få en masse hygge og sjov ud af det på din sengekant.
I kunne jo fx lave det til en tradition, hvor I ser et afsnit eller to af Sex&theCity hver gang, og så ellers tøsehygge på din sengekant

Og så vil jeg anbefale masser af håndarbejde og lydbøger

Kærligst
Sussie

problemet er netop at jeg ved hvor meget det betyder for ham, jeg er også virkelig glad for at det er det han bruger tiden på, hellere det end byture..
og jeg syntes at det vil være for meget at forlange at han må vælge om han vil træne eller spille kamp.. + at jeg altid har været meget følsom, det er bestemt ikke blevet bedre nu, kan tude over det mindste..
veninderne er der ikke mange af men det er igen helt min egen skyld. og har ikke lyst til at skulle tilbringe hver aften hjemme hos mine forældre..
det er bare utroligt at man ikke ses mere end 7-10 timer i løbet af en uge, når man bor sammen.. hmm men må prøve at finde ud af det..

Anonym skriver:

syntes det kan ødelægge en hel weekend
nej tror netop at det er derfor at han vil spille så meget nu, når muligheden er der. og så glemmer han bare at der sidder nogen tilbage og faktisk savner ham..
men vil prøve at tage en snak med ham..

Ja det er ikke altid de lige tænker på at vi faktisk savner dem når de er væk. Men ja tag en snak med ham og fortæl ham at du savner ham

Hvis han altid har dyrket det, så kan jeg ikke se hvorfor det pludselig kan eller skal genere dig, du er jo selv gået ind til ham og alt hvad han indeholder.

Jeg kan skam godt følge dig, ville ikke selv gide have en mand der i den grad dyrkede en sport der fyldte så meget og slet ikke hvis det er på et eller andet latterligt niveau...men når han nu altid har gjort det, så synes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at brokke dig over det.

Jbk skriver:

Hvis han altid har dyrket det, så kan jeg ikke se hvorfor det pludselig kan eller skal genere dig, du er jo selv gået ind til ham og alt hvad han indeholder.

Jeg kan skam godt følge dig, ville ikke selv gide have en mand der i den grad dyrkede en sport der fyldte så meget og slet ikke hvis det er på et eller andet latterligt niveau...men når han nu altid har gjort det, så synes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at brokke dig over det.

Han har altid spillet ja og somsådan genere det mig heller ikke. men mere det at jeg ligger bundet til sengen og har brug for noget mere hjælp i hverdagen for at den kan fungere, jeg er jo ikke blevet gravid af mig selv, og ser det netop som et ansvar vi begge skal dele.. også selvom at det ikke er hans krop det går ud over..
vi valgte at få en hund (godt nok længe før jeg blev gravid) og jeg kan ikke længere holde til at gå eller lege med den, så der må khan jo træde lidt i karekter og hjælpe og det sammen med at holde huset.

michella80 skriver:

Ja det er ikke altid de lige tænker på at vi faktisk savner dem når de er væk. Men ja tag en snak med ham og fortæl ham at du savner ham

Nej nemlig..

Lige en update:

jeg er virkelig dårlig til at snakke med ham om sådanne ting uden at jeg begynder at græde..
så efter han var gået i seng, skrev jeg en langt brev til ham om hvordan jeg havde det osv. lagde det på køkkenbordet..
til min store overraskelse havde han skrevet et tilbage da han ikke ville vække mig så tidligt,
han skriver bla.
"Skat. det har aldrig været min hensigt at du skulle føle dig glemt, jeg ser nu at jeg ikke har lyttet til dig før, og det er jeg virkelig ked af. Jeg glæder mig til den lille familie vi bliver inden længe, jeg elsker dig af hele mit hjerte og vil aldrig miste dig."
vi skal så have talt ud om alt når han kommer hjem fra arbejde, og så starter vi på en "frisk" men gud hvor jeg jeg glad for at han reagerede på det. og endelig kan forstå hvordan jeg har det..

1000 tak for alle jeres svar

Anonym skriver:

Lige en update:

jeg er virkelig dårlig til at snakke med ham om sådanne ting uden at jeg begynder at græde..
så efter han var gået i seng, skrev jeg en langt brev til ham om hvordan jeg havde det osv. lagde det på køkkenbordet..
til min store overraskelse havde han skrevet et tilbage da han ikke ville vække mig så tidligt,
han skriver bla.
"Skat. det har aldrig været min hensigt at du skulle føle dig glemt, jeg ser nu at jeg ikke har lyttet til dig før, og det er jeg virkelig ked af. Jeg glæder mig til den lille familie vi bliver inden længe, jeg elsker dig af hele mit hjerte og vil aldrig miste dig."
vi skal så have talt ud om alt når han kommer hjem fra arbejde, og så starter vi på en "frisk" men gud hvor jeg jeg glad for at han reagerede på det. og endelig kan forstå hvordan jeg har det..

1000 tak for alle jeres svar

Ej hvor er det dejligt at høre!!! Så håber jeg I finder en løsning I begge kan leve med.

Sikke en sød kæreste du har og dejligt at I har fået dialogen i gang:-)