Efter min mening er i to mennesker i et forhold - jeg ville tage mig ret til at have en god samtale med ham omkring, hvordan jeres samliv skal se ud. Netop nu, hvor du føler dig ensom, er det helt rimeligt at bede ham om at tage hensyn til dine behov - det er jo jeres fælles barn og derfor også ham, som er ansvarlig for din tilstand ligenu. Du må fortælle ham at dine smerter og graviditeten gør dig mere sårbar og du derfor har brug for hans støtte - bed ham sætte tid af til jer to, hvor du ved du har hans fulde opmærksomhed og han får mulighed for at lytte til dig.
Jeg synes du skal tale med ham om, hvilken form for forældre han har tænkt sig at være - skal han også spille fodbold hver aften, når den lille kommer? Han tager ikke sit ansvar på sig og det må du fortælle ham. Jeg ved godt det er svært, netop fordi du er svag og tænker at det udelukkende er dine behov, som bliver dækket ved at han bliver hjemme, men det er nu ikke helt rigtigt. Det er nemlig også barnets behov, da det behøver en rolig og følelsesmæssig tryg mor, og en stabil familie, hvor mor og far har gensidig tillid.
Selvom du tager samtalen nu, kan det godt være at han lige skal sunde sig, før han tager dine ord til sig, men det kommer gradvist og det er meget vigtigt at han vågner op, som fødslen nærmer sig. I skal begge til at have et helt nyt liv, men lige nu er det jo mest dig som kan mærke det. Jeg tænker også at det er vigtigt at du søger følelsesmæssig støtte udefra, hvis du mest er bundet til hjemmet på grund af smerter. Brug dine veninder en ekstra gang og evt. gode familiemedlemmer.
Så får du lige en
herfra
KH
Kildebakken
