hej igen.
Da jeg skulle afsted til fys her idag, havde jeg store problemer med at gå ordentligt.....jeg gik bitte små skridt, og kunne bare ikke få mine ben til at tage større skridt. Havde vanvittigt ondt ned af begge ben og de snurrede helt vildt. nu er jeg så i tvivl om, om det er et begyndende attack (har sclerose) eller det er den lille diskusprolabs jeg har i lænden, der er begyndt at trykke på noget.
Jeg snakkede selvfølgelig med min fys om det, og hun tjekkede mine reflekser. der var reflekser ved mine knæer...de var dog ikke så kraftige, men det kan ligeså godt skyldes min sygdom. Hun tjekkede så også reflekserne ved akillesenen, og der kunne hun ikke rigtig få fat i nogen reflekser. Hun anbefalede mig at få snakket med lægen om det, når nu jeg alligevel skulle derop.
Hun trykkede mig nogle steder fortil på maven......der sidder åbenbart en rygmuskel dybt inde i underlivet, og da hun trykkede på den muskel gjorde det godt nok avs.
Så jeg er faktisk lidt bange for om det er min diskusprolabs, der er begyndt at røre på sig. Mine symptomer fra blæren og underlivet, dukkede faktisk op i forbindelse med at jeg lå syg med en virusinfektion, hvor jeg hostede ret kraftigt i et par uger. Kan sådan noget påvirke en diskusprolabs? Og kan en diskusprolabs give blæresmerter? Jeg vil i hvert fald spørge min læge, for så kan det jo være det der giver mig alle de her smerter.
Anmeld