For os har det været meget vigtigt at søskende har fået mulighed for at knytte tætte ´bånd til hinanden. Da nr.2 blev født var den ældste kun 1 år (næsten 2) og allerede fra den første dag deltog storebror bare i alt!!! Da nr 3 kom til verden var de to ældste henholdvis 2 og 4 år, og den ældste gik i børnehave. Vi havde en heftigt diskussion med lederen af børnehaven, som ikke mente at det ændrede ret meget på Kaspers liv at han blev storebror igen og at han derfor selvfølgelig skulle i børnehave. Det var vi dybt ueninge i. Selvom Kasper holdt en uge eller 10 dages fri fra børnehaven, så var det jo ikke sådan at han 'tabte' alle sine venskaber!!!! Men den første helt specielle tid med en lille nyfødt i huset, den kommer aldrig igen og det synes vi var meget vigtigt at han var en del af. Så vi havde begge drengene hjemme, da lillesøster blev født. Vi har lagt stor vægt på at etabeler os som familie med stort F. At vi er en enhed, at vi står sammen og vi dele alle store ting i livet, og det er uanset alder. Jeg kan slet ikke følge lederen af Kaspers børnehave der mente at Kasper bare skullle leve hans liv videre som han plejer, for hans liv er jo ikke som det plejer og bliver det aldrig igen. Fuldstændig som jeg som mor skal lære min nye rolle at kende som mor til 3, så skal storebror også finde sin nye plads i familien, og det mener jeg bedst man gør når man er sammen, istedet for at være adskilt.
Idag har vores 3 børn et helt fantastisk sammehold. Det er der selvføgelig mange grunde til, men det har bestemt ikke skadet at de var så massivt sammen i den første tid. Hos os har vi aldrig oplevet at lillebror eller lillesøster 'var i vejen' for storebror. Men han havde jo også rig mulighed for at være sammen med mig i løbet af dagen. Hvis han derimod var kommet hjem fra Børnehaven og trængte til sin mor, og hun så bare var optaget af en baby, så tror jeg måske at der kunne være lagt i kakkelovnen til lidt søskende jaolusi. Selvføleglig kan vores børn skændes! -men der har aldrig været jalousi i mellem dem.
Anmeld
