Godmorgen alle sammen..
Jeg har en super dejlig og rigtig nem datter på 2 1/2 år. Jeg elsker hende SÅ højt. Men nu er min kæreste og jeg begyndt at snakke om barn nr.2. De sidste mange måneder har jeg haft kløe i æggestokkene. Og jeg savner sådan tiden, hvor man er gravid og følelsen af liv, spark i maven. Savner putte og ammetiden mens de er spæd. Gud hvor jeg dog savner det. Men som vi alle ved, flyver tiden afsted. Og har kun minderne tilbage fra den gang 
Min svigerinde er lige flyttet til USA og blevet gift derovre, så vi kommer til at sende vores datter (evt børn) derover mindt én gang om året. Men det er jo mega dyrt i længden. Min kæreste ku også godt tænke sig barn nr.2, men det gjorde ikke ham noget, at Celina (vores datter) blev enebarn. For ku hun få den fulde opmærksomhed ved sport i weekenderne hos os begge, det er "nemmere" at afsætte et barn, hvis man har brug for barnepige osv. Men er børn tjent med en søster/bror? Nogen at dele deres oplevelser med? osv... Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg vil. Om det kun er den korttidsfølelse, når de er spædbørn, som jeg savner? Jeg har selv en søster, som jeg elsker af hele mit hjerte. Men min kæreste har selv 3 søskende, hvor han er mega uvenner med én af dem.. Det er jo 50/50..
Hvad er jeres mening? Hvad var jeres grund til at få barn.nr2 +? Er nogen af jer enebarn selv? Og savner i en søster at dele ting med osv?
Håber I kan forstå, hvad jeg mener Glæder mig til at høre jeres svar. Ha en skøn søndag.
Hilsen Den fortvivlet mor
Personligt ville jeg altid få et barn nr. 2 og gerne flere.
Ikke så meget fordi jeg ønsker en kæmpe familie, men jeg har selv oplevet hvor fantastisk det er, at have en søskende når man står i en hård situation.
Min far blev syg for nogle år siden, og det hjalp MIG rigtig meget, at jeg havde min bror, som var den eneste i verden som kunne forstå sådan helt præcis, hvordan jeg havde det - fordi han var i samme båd.
Vores mor var ramt på en anden måde - hendes mand, vores far.
Så det har været en kæmpe lykke at have min bror, og jeg kan slet ikke holde tanken ud om, hvor ensomt det ville være hvis der kun var mig, og jeg stod alene midt i det hele.
Det kan godt være det er et lidt sørgeligt udgangspunkt for mit valg om, at jeg skal have flere børn. Men jeg synes faktisk det er en ret vigtig ting at overveje.
Til sidst vil jeg sige, at jeg synes i skal vælge med hjertet. Måske se tiden an lidt endnu, så bliver du måske lidt mere klar over, hvad du ønsker.
