Syntes livet er alt alt for skrøbeligt! :(

Har det bare rigtig dårligt.. Er bare SÅ ked af det..

For at prøve at gøre det forholdsvis kort...

Jeg har selv haft en livsfarlig sygdom, som ligesom satte livet i perspektiv da jeg overvandt den...
Efterfølgende det, ikke at kunne få børn, gør også et eller andet ved én...
Min morfar døde for 4 år siden af lungecancer, som gjorde alt indeni ham døde, og organerne før ham selv...
2år siden fik jeg en blodprop i benet, fik mig til at sætte pris på rigtig mange ting, man ellers ikke sætter pris på... Blev rigtig skræmt...
Min mormor fik en hjerneblødning til jul 2009, og sidder nu i kørestol, og er lam i den ene side....

IDAG - står jeg og gør mig klar til at skal til en fødselsdag, og min mor ringer...... Min mormors søster (som også har fungeret som en mormor for mig) er faldet om derhjemme, bevidstløs, og fløjet med helikopter til sygehuset..
  Jeg aflyser straks fødselsdagen (Som fødselaren virker noget sur over - men prøver at lyde forstående med en irriteret stemme).. Jeg kører ned til min mormor, fordi der ingen grund er til vi står 40 mennesker og venter på svar fra undersøgelser...
  Får af vide nogle timer senere, at det er en meget svær hjerneblødning, og hun har været i respirator, som nu er koblet fra, men hun trækker vejret selv... Og at hun nok ikke overlever natten... Vi er godt klar over hvad det betyder, eftersom de samtidig har spurgt om organdonation...

Samtidig håber jeg ikke hun kommer til at overleve, og blive en grønsag, så hellere få fred.. hendes mand ville aldrig kunne leve med at hun skulle ende sådan.. Det har taget hårdt på dem, da min mormor blev så syg ..

Nu er hun kun liggende med monitor på hjertet, og hendes mand ligger i en seng ved siden af, vi skal derud som det første imorgen tidlig...
ØV, havde bare brug for at komme ud med det.. Syntes livet er noget værre lort, uretfærdigt, og kan bare slet ikke rumme mere efterhånden..

Sørg for at fortæl dem du elsker at du elsker dem, og lad være med at vent til imorgen...

Pixi

Hvor jeg føler med dig..

Ved ikke helt hvad jeg skal skrive, men syntes du trænger til en .

Der er nok ikke noget jeg skriver som kan trøste dig lige nu...  Føler med dig, det bare ikk sjovt..

Amso skriver:

Hvor jeg føler med dig..

Ved ikke helt hvad jeg skal skrive, men syntes du trænger til en .

Der er nok ikke noget jeg skriver som kan trøste dig lige nu...  Føler med dig, det bare ikk sjovt..

Et kram, gør meget

Der er ikke så meget kan kan skrive jo... Havde bare sådan lyst til at få det ud..

Kan ikke få mig selv til at gå i seng - Hvis nu de ringer

For det første skal du have et kæmpe kram  - livet kan være uretfærdigt en gang imellem, kender selv alt til det.

Jeg mistede min farmor i 2006, mistede min moster og onkel i 2007 og mistede min morfar i 2008 - det var nogle hårde år som tog gnisten fra hele familien.

Jeg føler virkelig med dig 

Pixi skriver:

Et kram, gør meget

Der er ikke så meget kan kan skrive jo... Havde bare sådan lyst til at få det ud..

Kan ikke få mig selv til at gå i seng - Hvis nu de ringer

det også altid rart at få sådanne ting ud, så er man ligesom blevet "befriet" bare en lille smule for sin sorg, som man gerne vil dele med andre selvfølgelig, ikke man ligger inde med det hele.

Kender godt den følelse med ikke at kunne gå i seng, hvis nogen ringer en op. Man har så meget pludselig at tænke på, at man ikke kan samle sine tanker om at slappe lidt af. De samme ting/episoder køerer gennem hovedet på en hele tiden. sørgelige som glade stunder..

grinny skriver:

For det første skal du have et kæmpe kram  - livet kan være uretfærdigt en gang imellem, kender selv alt til det.

Jeg mistede min farmor i 2006, mistede min moster og onkel i 2007 og mistede min morfar i 2008 - det var nogle hårde år som tog gnisten fra hele familien.

Jeg føler virkelig med dig 

Mange tak...
Ja.. Alt pusten i familien røg da min morfar døde... Så fik min mormor en hjerneblødning, og hun har bare været så deprimeret...
  Er urolig for min mormor, som var meget svær at lægge i seng i dag (jeg lagde hende i seng).. hvilket jo er klart, da det er hendes søster.. Først reagerede hun ikke rigtig på at det var så alvorligt, så begyndte jeg at tude, og hun kiggede bare ud i den blå luft, men da vi så skulle til og have hende i seng, så kom det hele bare...
  Er også bekymret for min "anden mormors" mand.. Er så bange for alle bare giver op nu.. Ved slet ikke hvordan vi skal komme igennem alt det..
  Og oveni, syntes jeg bare slet ikke min mor viste nogle følelser.. (Gjorde hun heller ikke da min mormor blev syg)... Årh, syntes bare det hele er noget værre L... - Og træls man er sådan en person der gerne vil være der for alle på samme tid
Suk

Amso skriver:

det også altid rart at få sådanne ting ud, så er man ligesom blevet "befriet" bare en lille smule for sin sorg, som man gerne vil dele med andre selvfølgelig, ikke man ligger inde med det hele.

Kender godt den følelse med ikke at kunne gå i seng, hvis nogen ringer en op. Man har så meget pludselig at tænke på, at man ikke kan samle sine tanker om at slappe lidt af. De samme ting/episoder køerer gennem hovedet på en hele tiden. sørgelige som glade stunder..

Ja, det er det netop - alt hvad du skrev..
 

Pixi skriver:

Ja, det er det netop - alt hvad du skrev..
 

sidder selv og får tører i øjnene over tabet af min mormor nu  Det godt nok 6 år siden, men hun var bare MIN DEN BEDSTE.  Men det er heldigvis kun sundt at græde og få sine følelser ud.  Har nu også altid været en sårbar sjæl. smiler. Må man spørge hvor gammel din mormors søster er??

Pixi skriver:

 

Mange tak...
Ja.. Alt pusten i familien røg da min morfar døde... Så fik min mormor en hjerneblødning, og hun har bare været så deprimeret...
  Er urolig for min mormor, som var meget svær at lægge i seng i dag (jeg lagde hende i seng).. hvilket jo er klart, da det er hendes søster.. Først reagerede hun ikke rigtig på at det var så alvorligt, så begyndte jeg at tude, og hun kiggede bare ud i den blå luft, men da vi så skulle til og have hende i seng, så kom det hele bare...
  Er også bekymret for min "anden mormors" mand.. Er så bange for alle bare giver op nu.. Ved slet ikke hvordan vi skal komme igennem alt det..
  Og oveni, syntes jeg bare slet ikke min mor viste nogle følelser.. (Gjorde hun heller ikke da min mormor blev syg)... Årh, syntes bare det hele er noget værre L... - Og træls man er sådan en person der gerne vil være der for alle på samme tid
Suk

Forstår godt du vil være alle steder på en gang, man vil jo altid have at alle har det godt, men du skal huske at passe på dig selv også, du skal også have lov til at komme ud med dine følelser. 

Min mor gjorde den "fejl" at hun tænkte på alle andre end lige sig selv og det gav bagslag da hun først havde tid til at sætte sig ned og få det hele tænkt igennem.

Håber du får sovet lidt i nat så du har fornyet energi til imorgen.

sidder selv og får tører i øjnene over tabet af min mormor nu  Det godt nok 6 år siden, men hun var bare MIN DEN BEDSTE.  Men det er heldigvis kun sundt at græde og få sine følelser ud.  Har nu også altid været en sårbar sjæl. smiler. Må man spørge hvor gammel din mormors søster er??

Hun er lige blevet 70.. Aldrig fejlet noget..
Både hende og min mormor, har altid været på farten, fuld af liv, og cykelture, rejser osv osv osv...
Man ved sku aldrig hvad imorgen bringer...

Du får et af mig - Der er altså noget med mormødre.. årh, og så kan jeg få dårlig samvittighed over jeg ikke blev og sov på sofaen.. men fik dog hjemmeplejen til at give hende nat-besøg, og også tage hende op som den første imorgen..

Er selv en af dem med sådan en sjæl.. Har dog aldrig været den der viste det det folk sådan rigtig, har nok altid været "klippen", lige indtil jeg kom hjem.. Jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal føle.. Vil bare gerne at hun får fred.. Når det har været så slemt, ville det ikke være værdigt at overleve, og sidde som en grønsag - Selvom det er hårdt at tænke på hvad man helst ville vælge... Er bare glad for hendes mand må ligge ved siden af hende i nat..