Er det mig der er åndssvag??

Beck skriver:

Jeg har lige snakket med min kollega, som siger jeg er åndssvag og overdrevet...
Det drejer sig om min bedste veninde gennem 6½ år, som for 4 måneder siden fødte den dejligste dreng. Hun havde fra start af bestemt at jeg skulle hedde Tante Trut og være gudmor (L)
Min veninde har en sygdom der hedder Rygmarvsbrok og havde egentlig ikke regnet med at blive gravid, men så i August 2007 viste testen positiv, og jeg var rigtig glad på hendes vegne...
Den dag den viste positiv gik jeg hjem og skrev alle mine tanker ned, hvad vi havde lavet den osv. Det blev ligesom en vane og jeg var med til alle scanninger (Hun blev fuldt ekstra pga sin sygdom) Og der gik jeg også hjem og skrev mine følelser ned osv. Det har jeg så gjort lige siden, nu er det så en gang om måneden, hvor jeg skriver ned hvordan han vokser, hvad han laver og gør. Jeg har så tænkt mig at blive ved i nogle år og så lave det hele om til en scrap bog med alt det jeg har skrevet og så sætte billeder ind... jeg har en lille tanke om at give hende den når han bliver 18, så hun rigtig kan tænke tilbage og se billeder fra de 18 år der er gået.

Men det sys min kollega er overdrevet og at hun slet ikke vil sætte pris på denne gave. Men hvad siger I mødre? Er jeg åndssvag og overdrevet?

Jeg elsker virkelig min veninde og hendes guldklump og vil gøre alt for dem


Knus fra en forhåbentlig god veninde/tante og gudmor (H)

MorCamilla skriver:

Beck skriver:

Jeg har lige snakket med min kollega, som siger jeg er åndssvag og overdrevet...
Det drejer sig om min bedste veninde gennem 6½ år, som for 4 måneder siden fødte den dejligste dreng. Hun havde fra start af bestemt at jeg skulle hedde Tante Trut og være gudmor (L)
Min veninde har en sygdom der hedder Rygmarvsbrok og havde egentlig ikke regnet med at blive gravid, men så i August 2007 viste testen positiv, og jeg var rigtig glad på hendes vegne...
Den dag den viste positiv gik jeg hjem og skrev alle mine tanker ned, hvad vi havde lavet den osv. Det blev ligesom en vane og jeg var med til alle scanninger (Hun blev fuldt ekstra pga sin sygdom) Og der gik jeg også hjem og skrev mine følelser ned osv. Det har jeg så gjort lige siden, nu er det så en gang om måneden, hvor jeg skriver ned hvordan han vokser, hvad han laver og gør. Jeg har så tænkt mig at blive ved i nogle år og så lave det hele om til en scrap bog med alt det jeg har skrevet og så sætte billeder ind... jeg har en lille tanke om at give hende den når han bliver 18, så hun rigtig kan tænke tilbage og se billeder fra de 18 år der er gået.

Men det sys min kollega er overdrevet og at hun slet ikke vil sætte pris på denne gave. Men hvad siger I mødre? Er jeg åndssvag og overdrevet?

Jeg elsker virkelig min veninde og hendes guldklump og vil gøre alt for dem


Knus fra en forhåbentlig god veninde/tante og gudmor (H)

I min verden er det den bedste gave du kan give... :) Så nej jeg synes bestemt ikke du er åndssvag, det er en rigtig sød tanke og jeg er sikker på at hun vil sætte pris på den.. Og han vil også når han får den.. Total god ide... :)

Jeg fik noget lidt lignende til Mikkel på hans dåbsdag fra min søster, det var et brev hun havde skrevet, til ham, hvor hun fortæller ham om sine tanker og følelser første gang hun så ham ligge der i kuvøsen, hendes drømme for hans fremtid osv osv...
Jeg blev så glad/rørt og stolt da jeg havde læse det 3 siders lange brev at jeg var nød til at give tårene frit løb.. Så stod jeg så der til barnedåben med hele familien og havde make up til at løbe ned at kinderne:$

Knus fra Camilla.

Beck skriver:

[Knus (H)

PiaR skriver:

Bedre veninde skal man da lede længe efter.... det er da den mest fantastiske gave jeg har hørt om længe....

En veninde som dig ville jeg gerne have...(L)

(H) - til dig....

Beck skriver:

Jeg har lige snakket med min kollega, som siger jeg er åndssvag og overdrevet...
Det drejer sig om min bedste veninde gennem 6½ år, som for 4 måneder siden fødte den dejligste dreng. Hun havde fra start af bestemt at jeg skulle hedde Tante Trut og være gudmor (L)
Min veninde har en sygdom der hedder Rygmarvsbrok og havde egentlig ikke regnet med at blive gravid, men så i August 2007 viste testen positiv, og jeg var rigtig glad på hendes vegne...
Den dag den viste positiv gik jeg hjem og skrev alle mine tanker ned, hvad vi havde lavet den osv. Det blev ligesom en vane og jeg var med til alle scanninger (Hun blev fuldt ekstra pga sin sygdom) Og der gik jeg også hjem og skrev mine følelser ned osv. Det har jeg så gjort lige siden, nu er det så en gang om måneden, hvor jeg skriver ned hvordan han vokser, hvad han laver og gør. Jeg har så tænkt mig at blive ved i nogle år og så lave det hele om til en scrap bog med alt det jeg har skrevet og så sætte billeder ind... jeg har en lille tanke om at give hende den når han bliver 18, så hun rigtig kan tænke tilbage og se billeder fra de 18 år der er gået.

Men det sys min kollega er overdrevet og at hun slet ikke vil sætte pris på denne gave. Men hvad siger I mødre? Er jeg åndssvag og overdrevet?

Jeg elsker virkelig min veninde og hendes guldklump og vil gøre alt for dem


Knus fra en forhåbentlig god veninde/tante og gudmor (H)