Så nuppede de mine æg. 8 blev det til! Som jeg har skrevet i tråden i behandlingsgruppen er jeg på mystisk vis skuffet. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg har jo ikke noget at holde det op imod. Lægen og sygeplejersken sagde det var et rigtig godt udgangspunkt. Og det må vi så have som mantra i de næste lange 44 timer.
Om 44 timer skal telefonen gerne have ringet. Og beskeden skal gerne være, at nogle af æggene har delt sig som de skulle, og at vi ska møde op til middag og få dem lagt tilbage i min lune hule.... Men 44 timer virker som evigheder lige nu.
Jeg har det fint. Vi har det fint! Det gik fint med at tage æggene ud, og det var slet ikke så smertefuldt som jeg havde frygtet. Efter udtagningen blev jeg kørt ind på en hvilestue, hvor jeg kunne sove rusen ud. Sjovt nok var det ikke mig der faldt i søvn, men Hallur der gik omkuld og han boblede i 30 minutter, mens jeg lå og sms'ede rundt, hvordan det var gået.
Lige nu føler jeg mig helt klar i hovedet og som om intet var hændt. Altså hvis vi ser bort fra det KÆMPE store Tena Lady jeg har i mine trusser, til at tage "resterne" og den prikkende fornemmelse jeg har, der hvor de prikkede hul til suget, inde i min livmoder.
Så nu sidder jeg her. Hallur er gået en tur ned i byen for at ordne nogle praktiske ting, og måske købe en gave til den høne han er lidt stolt af 
Inden han gik hentede han en sandwich og cola, og udstyrede mig med fjernbetjeningen, puder og et tæppe. Så nu sidder jeg her, og er på "den anden side" af det hele. Og jeg har det godt. VI har det godt.
Nu starter de evigt lange 44 timer til lørdagens opkald.... 
Anmeld
