suk, ja her kan jeg sagtens følge dig, og der er ingen grund til at være flov!
Jeg havde en kærste for mange år siden, han var bare så modbydelig, for ahn hev sådan en basse op som du beskriver, i hænderne, og viste den til mig, det var fair nok, det kunne jeg leve med.
men så gik han ud af rummet, og kom pludselig løbende ind, og hev ud i min trøje og gjore som om han smed den ned af min nakke.
Det værste var at jeg faktisk passede hans niece den dag, 2 år gammel, og hun sad i badekaret, og pludselig for jeg jo op og skreg som en vild, græd og hylede og hoppede rundt!
jeg vrælede flere timer efter...og det var bestemt ikke morsomt.
tøsen græd som en pisket, og jeg kunne jo ikke under nogen omstændigheder tage hende op og trøste hende, for jeg sansede ikke en disse andet end at jeg troede det store modbydelige kræ kravlede på mig.
jeg glemmer det bare aldrig.
jeg kan godt se på billeder af dem, og jeg kan godt røre de der spinnere, eller stankelben, men bliver de voldsommere kan jeg slet ikke have med det at gøre.
jeg er bare heldig at mine drenge ikke har fået min fobi for de møgdyr, og nu fjerner de dem for mig (manden er heller ikke særlig begejstret for edderkopper) pyyy de drenge er heltene i mit liv mange gange, især efter vi er flyttet i hus...for her vrimler med de møgdyr!
jeg syntes det er hamrende flotte dyr, hvis jeg må nøjes med at kigge dem gennem glas, eller på billeder, men nærmer de sig, uden jeg har kontrollen over dem, så er jeg færdig!
lad være med at være flov, det gavner dig slet ikke, og dine venner og familie kan ikke være bekendt at gøre grin med dig!
men måske få noget hjælp til det...for ligefrem at skulle flytte p.g.a. det...så ville jeg tage kampen op, selv om jeg ved det er hamrende svært!
stort trøstende knus fra loggi!
ps/skal jeg sende mine helte-drenge over til dig? de driller ikke folk med fobi!
Anmeld
