Jeg skriver lige anonymt for ikke at udlevere manden, men hvis I gætter hvem jeg er, er det helt ok.
Ja i går var lidt af en tudedag... Vores datter havde haft en nat uden lige lørdag nat. Hun hoster en del i øjeblikket og lørdag nat sov hun ikke mellem 1 og 3.... Og manden blev så sur at han bare brokkede sig i stedet for at hjælpe mig, så jeg var inde ved hende mange gange og give hende vand, give hende varm mælk, tage hende op og gå rundt med hende, ligge inde ved hende osv osv. Til sidst tog jeg hende ind i vores seng og så fik hun jo sparket manden i hovedet så han flippede helt ud. Jeg måtte så tage hende og lægge hende ind i hendes egen seng igen. Puha jeg var helt ødelagt da hun endelig faldt i søvn..... Jeg sagde til ham at jeg ikke kunne bruge til noget at han blev sur. Jeg havde brug for hans hjælp. Og vores datter kan jo heller ikke bruge til noget han bliver sur. Hun er OGSÅ træt og det er synd for hende at hun hoster sådan at hun ikke kan sove. Vi vidste jo heller ikke om det gjorde ondt.
Nå men vi stod op 5.30 og jeg var så træt at jeg slet ikke kunne holde øjnene åbne. Han tog sig af hende og lige så snart hun kom ud og sove gik jeg i seng. Manden tog så til fodboldtræning. Da han kom hjem sagde han at han var ked af at han havde været så sur og at det ikke var i orden. Jeg sagde at vi måtte tage snakken når vores datter var lagt i seng for der var mere i det for mig....
Hele dagen havde jeg tænkt at jeg ikke ville kunne klare at få et barn mere hvis det skal være sådan hver gang situtionen spidser til (det er sket mere end en gang). Jeg vil nemlig ikke have at han tager sig af hende når han er så muggen for hun har da ikke brug for at mærke hun er til besvær når hun er så ked af det. Så det betyder at jeg tager over. Hvis det så kun er mig der kan bevare roen og skal tage mig af to knækker jeg da midt over af udkørthed... Jeg sagde til ham at jeg nogen gange føler mig alene om at tage mig af hende og især om natten. Det kunne han godt følge mig i og vil blive bedre til at være rolig og hjælpe mig.
Nå men da datteren sov satte vi os i sofaen og jeg fortalte hvordan jeg havde det, hvilket han jo blev enormt ked af. Han sagde at han nok skulle arbejde med det. Vi kom også til at snakke lidt om hvordan det går i vores forhold og kom frem til at der er gået for meget hverdag i den. Vi kysser og krammer for lidt, så det gør vi noget ved nu. For vi har besluttet at det er os to resten af livet og så må vi arbejde på at blive det bedste par for hinanden. Jeg føler mig ikke selv som den bedste kæreste og jeg sagde til ham at jeg tit synes jeg er sur over småting. Det er jeg virkelig ked af. Og her det sidste stykke tid har det været det samme for ham... Så vi har simpelthen aftalt et kodeord til når den ene er for negativ eller bitcher over ubetydelige småting: Scorekaj! (han sagde jo altid scor-slap af!) og så betyder det at man skal slappe af. Og så kan man jo nok heller ikke lade være med at trække på smilebåndet når der bliver sagt Scorekaj midt i det hele. Men nøøøøj hvor det lettede at have den snak og jeg glæder mig til at fjernsynet bliver slukket engang imellem og vi bare sidder i sofaen og hygger og snakker som i "gamle dage".... Jeg er bare ked af at jeg er blevet i tvivl om vi skal have flere børn. Jeg er bange for at det er mig der får hovedansvaret for dem begge og at jeg kommer til at "fortryde" at vi fik nr to. Det skal jo helst heller ikke ødelægge noget i vores forhold at få et barn mere. Det er hårdt nok med et barn. Ikke at jeg for NOGET I VERDEN vil undvære hende. Hun er det bedste der er sket i mit liv, men jeg håber I forstår hvad jeg mener..... Ja nu er jeg da i hvert fald kommet af med smøren.....
Hvis du er nået helt herned så tak for det.
Anmeld