Afsløring af kønnet?

Vi fik det at vide og har ikke fortrudt det. hvis vi skal have en mere vil vi også vide det. 

Ikke fordi vi maler værelset i farver og lign. Mere for at være 110 % klar til den bette kom. 

vi viste det ikke første gang.. vi snakket slet ikke om det.. og vi blev hellere ikke spurt til scaningen.. det var en super fed oplevelse at få afvide ved fødslen.

her 2 gang ville jeg gerne vide det.. vi boet i en lille lejlighed og havde alt liam tøj ståene oppe i lejligheden. men ville gerne vide om jeg skulle gi det væk eller beholde det. men kæresten var meget modstander af det. scannings damen spurte og vi sagde nej. hun satte så scanner på maven. og hva var det første vi så.. prinsessen med meget spredte ben der lå og blottet sig. der var ingen tvivl om det var en pige.

ville egenlig gerne ha ventet til fødslen alligevel. selvom det er så kedeligt med alt der er neutralt.

vi havde ønsket os en pige ret meget. så vi havde en af hver. men den dag vi blev sat i gang. begyndte vi begge at tvivle. tænk nu hvis det var en dreng. brugte vi en del timer på at snakke o. så skulle han hjem i en lyserrød kjole. og alt hva lyserrødt.. så da hun så kom ud, var det første vi tjekket om det nu hva en pige. det lettet en del

hvis jeg er så heldig at få en 3. så vil jeg ikke vide det..

AnneBJ skriver:

Hvorfor fortrød du? og hvad fortrød du helt præcist? Kun kønnet- og var det først meget senere, altså ikke til selve fødslen? Håber det er ok jeg spørger så meget

Du spørger bare alt det du vil

Altså blev jo lidt misundelig og det var da fordi jeg følte de fik en mere spændende fødsel når de nu ikke kendte kønnet, selvom det i virkeligheden nok ikke var sådan.

Men spændingen i at få en baby op på maven og ikke vide om det var dreng eller pige,syntes jeg der var noget hyggeligt over.

- under fødslen tænkte jeg slet ikke over det, det var der ikke tid til, men nok en 4 uger før fødslen ærgede jeg mig over vi vidste det, kan også være det var hormonerne der spildte ind, men nøj kan huske hvordan vi sad i jordmodergruppen og jeg tænkte, SNØFT ØV hvorfor ved jeg det blev en pige.. Idag tænker jeg ikke over det mere, slet ikke, men kommer der en mere vil jeg se om jeg kan holde min nysgerrighed for mig selv..

LIZO skriver:

. tænk nu hvis det var en dreng. brugte vi en del timer på at snakke o. så skulle han hjem i en lyserrød kjole. og alt hva lyserrødt.. så da hun så kom ud, var det første vi tjekket om det nu hva en pige. det lettet en del

hvis jeg er så heldig at få en 3. så vil jeg ikke vide det..

Dét vil jeg helt sikkert tænke over... tror også jeg kunne begynde at have de samme tanker..

Jeg fik det at vide med den første, men først henne i 7 måned til en risiko/vægtscanning... Jeg fortryder egentlig at jeg gav efter for min nysgerrighed der, da jeg gerne ville have haft den overraskelse...

Her ved anden graviditet er vi, på trods af at vi begge er meget nysgerrige, blevet enige om, at vi gerne vil overraskes

Jeg synes også det er rigtig svært at finde neutralt tøj, men for mig betyder det ikke noget, at hele pakken ikke er samlet før vores lille baby kommer...

Så det er vel lidt som man er anlagt, vil man gerne have kontrol over det hele og have alt på plads inden lillen finder vejen til verden, kan det vel være lidt svært uden at vide kønnet

Personligt kan det ikke pisse mig af, at jeg ikke har købt et arsenal af tøj osv. inden babyen kommer.
Vi når nu nok det hele

Mille83 skriver:

Du spørger bare alt det du vil

Altså blev jo lidt misundelig og det var da fordi jeg følte de fik en mere spændende fødsel når de nu ikke kendte kønnet, selvom det i virkeligheden nok ikke var sådan.

Men spændingen i at få en baby op på maven og ikke vide om det var dreng eller pige,syntes jeg der var noget hyggeligt over.

- under fødslen tænkte jeg slet ikke over det, det var der ikke tid til, men nok en 4 uger før fødslen ærgede jeg mig over vi vidste det, kan også være det var hormonerne der spildte ind, men nøj kan huske hvordan vi sad i jordmodergruppen og jeg tænkte, SNØFT ØV hvorfor ved jeg det blev en pige.. Idag tænker jeg ikke over det mere, slet ikke, men kommer der en mere vil jeg se om jeg kan holde min nysgerrighed for mig selv..

Sådan vil jeg måske også selv have det... Det er fedt at høre Jeres for og imod, for som nævnt i starten, kan jeg ikke rigtig finde en - for mig - gyldig grund, til at skulle vide det. Andet end det ville være praktisk...

vi ved det ikke og det var en aftale helt fra dengang vi startede projekt baby 3 år før det rent faktisk lykkedes. For os er det fuldkommen underordnet om vi får en datter eller en søn, så længe vi får et sundt og raskt barn, så det er det vi har været fokuseret på ved alle scanninger og undersøgelser.

og nej, det har på ingen måde påvirket vores indkøb til babyen, da vi i forvejen ikke opdeler verden i køn

Vi ville gerne vide kønnet. vi var generelt ligeglade med kønnet bare det var sundt. vi ville vide det pga økonomiske planer. vi havde jo noget nemmere ved at finde det brugte tøj hvis vi vidste om det var blåt eller lyserødt vi skulle gå efter.

og vi har det på samme måde nu

jeg ville gerne vide det så jeg ikke gik rundt og kaldte mit barn for den.. men ham og ved navn i stedet..

og så havde min kæreste og jeg væddet at hvis det er en dreng skulle han bage en kage som jeg valgte (banankage) og var det en pige så skulle jeg bage en kage som han valgte (lagkage)...

jeg fik så ret i at det var en dreng og jeg siger jer. det var en god banankage

Her viste jeg det ved nr 3(det kunne ses) og 4 og skulle nr 5 komme.. tror jeg at jeg venter  til den er født.. nr 4 ville jeg gerne ha svar men ikke manden. først da vi skulle svare på om vi ville ha svaret sagde han også ja..