Her til aften, har jeg fået indtryk af at min søn har haft nogle problemer i børnehaven idag. Jeg må hellere starte fra begyndelsen. Vi har givet udtryk for, at vi gerne vil have de spørger vores dreng om han skal på toilet inden de skal gå tur, på legepladsen osv. Han går stadig med ble, men herhjemme tisser han på toilet.
Situationen idag var følgende:
Dreng siger han har ondt i maven efter vi har spist aftensmad (det har han haft de sidste dage, uden at have haft afføring). Han kommer så et lille øjeblik efter og siger han skal "lave", og vi skynder os ud på toilettet. Her laver han fint på toilettet, godt nok er det lidt tyndt... Da jeg så skal tørre ham, spænder han op i en flitsbue på toilettet, samtidig med tårerne pibler ud af øjnene på ham... Jeg spørger så om jeg skal vaske ham med en klud, ligesom vi plejer, på puslebordet. Det må jeg gerne, og jeg får ham op på puslebordet. Der ligger så min lille dreng (3 år og 4 måneder) med den rødeste numse man kan forestille sig - det er lige før der går hul på huden
nå, men jeg prøver så at komme til at vaske ham lige så forsigtig efter hans toiletbesøg, men det har han bestemt ikke lyst til... han står i en flitsbue på puslebordet, og jeg må snakke ham til ro, og derefter duppe ham lige så stille... Jeg spørger ham så, hvad der er i vejen, og han siger: "Rani putter salt på min numse". nå, men jeg får smurt et godt lag zink-salve på hans numse, og en ren ble, og han beder om at komme i seng...
Hvad gør jeg? Jeg snakkede med min mand, og vi er så blevet enige om at Frederik tager op til farmor og bliver passet imorgen, og jeg ringer og snakker med børnehaven. Men hvad ville I gøre? Jeg ved og kan mærke at han ikke lyver, for hvorfor skulle han sige at en pædagogmedhjælper putter salt på hans numse??
Hjælp!!!
Anmeld