Fødselsreaktion

jeg er så heldig at jeg ahr den dejligste kæreste som er faren og vi har det kanon sammen. var det ikke for ham tror jeg også jeg ville have haft det værre.

Ang. job så er jeg ved at overveje om jeg skal blive kontor udd. istedet for lærer. Men ved det ikke endnu. Jeg begynder på mit job efter barsel hvis jeg ikke finder andety eller påbegyndt en anden udd. for lærer vil jeg bare ikke

Godt at høre du har støtte på hjemmefronten. Det er så vigtigt! Håber da du finder noget at rive i  du også er glad for. Og så håber jeg at du får glæde af psykologhjælpen. Det kan heldigvis gå hurtigt med et gennembrud. Gik fra det laveste lave til et gennembrud på en uge. Og nåede det heldigvis inden min barsel var overstået. Så håber det går ligeså hurtigt fremad for dig, for ved jo hvor tungt det er at gå rundt med.

håber selv på det bedste-. men tak for lån af øret

AnnePedersen skriver:

jeg er meget glad for det kun går ud over mig. Jeg elsker Naja over alt og har ikke afvist hende eller noget så den vinkel er jeg glad for ikke er ramt mig.

Kender godt det der med man spiser ikke, selvom man gerne vil. græder over vasketøjet er krøllet eller bare en trøje er foldet forkert. Græder hvis jeg er træt. Og det er jeg meget for sover ikke godt, og jeg vågner også meget om natten for at checke at Naja trækker vejret eller at hun ikke fryser.

Det er hårdt.

Hvordan har du det så idag??? går det bedre og hvis hvordan kom du dertil??+ og hvad med barnet mens du havde det skidt?

Jeg tror ikke, at jeg nogen sinde kom over den første depression. Derfor er denne nok lidt længere tid om at komme ud af kroppen.

Jeg har det bedre og bedre - og jeg er næsten mig selv igen. Bort set fra vægten.

Jeg spiser igen, og sover meget bedre. Min datter sover også igennem, og det er virkelig træls, når man ikke selv kan sove. Mere end træls.

Begge gange har jeg haft lyst til at flytte, og lade manden over det hele. Det er virkelig ikke rart, at have det sådan.

Men nu er det anderledes.

Eliza/lykke skriver:

Har nogle af jer haft en fødselsreaktion/depression?

Jeg fik en med min første søn (9 år i dag), og det var med vilje, at vi ikke fik flere børn, fordi vi ikke ville opleve det igen. Det var en slem depression uden behandling, fordi ingen af os vidste, hvad det var. SP kom en gang om ugen, og vi troede, det var fordi, at det skulle man........

9 år efter og efter vi mistede min far som kun blev 44 år, min mands mor, og min mands søster på kun 37 år - så tænkte vi... skal vi lige have et barn til????????????????

Det gjorde vi - og igen igen - fik jeg en fødselsreaktion med angst. Jeg er næsten ude af den nu, og fik en periode noget medicin. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, om nogle af jer har haft en reaktion? Større eller mindre?

Nogle gange kan man godt ryge ned pga. søvnmangel og bange for fremtiden.

Stakkels, stakkels lille dig.

du får et stort knus

Også jeg fik en fødselspsykose efter min den første og den forsvandt først som dug for solen, det minut nr 2 kom til.
Først troede jeg, at jeg var blevet skør, da jeg begyndte at få synkebesvær, og så kom der underlige angstanfald.
Jeg kunne i perioder overhovedet ikke selv køre bil, og at falde i søvn var et mareridt.
Jeg hyberventilerede lige så snart jeg var under pres.
Jeg blev godt nok henvist til en psykolog, men det var den mest latterlige forestilling jeg nogen sinde har oplevet, så det kunne jeg heller ikke bruge til noget.
Med tiden klingede det af, men det forsvandt først helt da jeg fik nr 2.
Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre for at råde dig, men jeg er lige her til private mails hvis det er.

Kærligst
Sussie

Efter at have fået mit barn nr. 2 ( i 2000) fik jeg det, som kaldes en efterfødselsreaktion. Måske var det også en reaktion fra 1. fødsel hvor min datter bla. havde kolik og alting var så nyt. Jeg fik mine første 2 piger med 2 års mellemrum, og det var overvældende. Men min efterfødselsreaktion var formentlig et sammensurium af mange ting.

Jeg var heldig at møde en psykoterapeut via institut GAIA, hvor jeg begyndte til behandling - og deltog ydermere i en lille gruppe med andre nybagte mødre, som havde mere eller mindre de samme problemer.

Det var virkelig noget som har hjulpet mig videre. Kan stærkt anbefale sådan et forløb. Det er superrart at få sat ord på de stærke følelser som følger med moderskabet og derudover se at man faktisk ikke er alene om at have følelserne.

Godt at høre at det går lidt bedre for dig

SussieThyssen skriver:

Stakkels, stakkels lille dig.

du får et stort knus

Også jeg fik en fødselspsykose efter min den første og den forsvandt først som dug for solen, det minut nr 2 kom til.
Først troede jeg, at jeg var blevet skør, da jeg begyndte at få synkebesvær, og så kom der underlige angstanfald.
Jeg kunne i perioder overhovedet ikke selv køre bil, og at falde i søvn var et mareridt.
Jeg hyberventilerede lige så snart jeg var under pres.
Jeg blev godt nok henvist til en psykolog, men det var den mest latterlige forestilling jeg nogen sinde har oplevet, så det kunne jeg heller ikke bruge til noget.
Med tiden klingede det af, men det forsvandt først helt da jeg fik nr 2.
Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre for at råde dig, men jeg er lige her til private mails hvis det er.

Kærligst
Sussie

Den er på vej væk igen. Jeg fik også de vilde angstanfald, havde intet spyt, så jeg kunne ikke spise. Jeg levede af yougurt.

Det har ikke været det samme, som første gang - det er anderledes denne gang.

Min mor aflaster mig en gang om ugen. Og så starter jeg på arbehde igen snart. Så det er vuggestue om 1½ mrd. Men jeg har det godt igen.

Det har bare været rigtigt slemt. Det er dejligt at komme tilbage til mig selv igen. Og tiden er min bedste ven...

Eliza/lykke skriver:

Den er på vej væk igen. Jeg fik også de vilde angstanfald, havde intet spyt, så jeg kunne ikke spise. Jeg levede af yougurt.

Det har ikke været det samme, som første gang - det er anderledes denne gang.

Min mor aflaster mig en gang om ugen. Og så starter jeg på arbehde igen snart. Så det er vuggestue om 1½ mrd. Men jeg har det godt igen.

Det har bare været rigtigt slemt. Det er dejligt at komme tilbage til mig selv igen. Og tiden er min bedste ven...

Åhhh hvor er det dejligt at høre.
Jeg ønsker dig alt det bedste

SussieThyssen skriver:

Åhhh hvor er det dejligt at høre.
Jeg ønsker dig alt det bedste

Tak skal du have :-)

AnnePedersen skriver:

håber selv på det bedste-. men tak for lån af øret

Det var så lidt.. Og selv tak! Jeg håber på det bedste for dig... Er sikker på du er alletiders mor og skønne kvinde...