mor er ikke (god) nok!

Caroline86 skriver:

Hej tøser...

Jeg sidder og græder mine salte tårer over at MOR ikke længere er det eneste der dur i lille Lauras verden.

Om morgenen, når Daniel skal afsted, tager hun ikke blikket fra ham, og så snart døren lukker sig bag ham stikker hun i en ulykkelig gråd. Ikke mere end et par minutter efter virker det som om hun har glemt det fuldstændig igen. Sådan gør hun ikke når jeg går (men jeg går også meget sjældent hvor hun i dén grad lægger mærke til det).

Det sker. desværre, typisk mens hun er midt i sin morgenmad og efter han er gået kan jeg IKKE lokke mere i hende. Uanset om vi så går hen og leger lidt og kommer tilbage til maden.. NEJ! Hvis hun bliver hevet tidligere op sidder hun og sover ved bordte i stedet for, så det dur heller ikke Jeg prøver at kaste så meget af maden i hovedet på hende som muligt inden han går, men vi kan ikke nå det hele!

Har I andre været en lign. periode igennem? At ungerne bliver helt hys når farmand går? Laura er 7 mdr. gammel...

Jeg ved godt jeg sikkert bør prise mig lykkelig over at hun gerne vil være hos andre end mig, og vi har været heldige at Daniel har været så meget hjemme, men jeg føler bare at jeg bør få liiidt credit fra hende når nu det er mig der hænger på skrigeriet hver gang vi tager et spring osv

Knus Caroline

Du får lige et for jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det må være, man burde glæde sig men det er alligevel så svært.

Brams skriver:

Du får lige et for jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det må være, man burde glæde sig men det er alligevel så svært.

1000 tak...

og lige præcis... jeg ved jo godt at jeg skal være glad for at hun har et så tæt og godt forhold til sin far, men det gør stadig ondt når jeg pludselig føler mig som "hende der bare er der"

Caroline86 skriver:

1000 tak...

og lige præcis... jeg ved jo godt at jeg skal være glad for at hun har et så tæt og godt forhold til sin far, men det gør stadig ondt når jeg pludselig føler mig som "hende der bare er der"

Hi hi ja...kom lige i tanker om, at sådan sagde min mor også og straks tænkte jeg, fedt nok!!!  Men ja det er jo dejligt, at de er så trygge ved os, at de ikke behøver anstrenge sig ...også i forhold til smil som jeg skriver længere oppe i din tråd

Ja som nogle af de andre også er inde på er det jo netop fordi du er så god en mor at hun ikke tænker på samme måde om det du går som når D. går. Ganske enkelt fordi du kommer altid igen og det gør D. ikke Plus at det er da dejligt at hun stoler på at mor trøster hende. Synes du skal tage det her som noget meget postitivt (også selvom det godt kan føles som sur røv )

Det er loddet som mor. Når det går allerbedst jamen så må man nyde dem på afstand eller få bekræftelse igennem relationerne med andre. Jo mere udadsøgende og modigt barn du har jo bedre har du klaret dig som mor, en bedre base har du givet det. Jeg plejer at tænke på Tjalfe som en boomerang. Han løber ud og så skal han lige tilbage, så løber han ud også tilbage osv. Han har fuldstændig check på hvor jeg er men han har ikke tid til at hænge op ad os når vi er nye steder, der er andre mennesker/børn at lege med. Og det er godt

Så kudos til dig

Caroline86 skriver:

1000 tak...

og lige præcis... jeg ved jo godt at jeg skal være glad for at hun har et så tæt og godt forhold til sin far, men det gør stadig ondt når jeg pludselig føler mig som "hende der bare er der"

Neej hvor jeg bare kender det

Orrrk .. Lilje er 13 mdr nu, og farmand er bare alt!

Vi fik at vide af sp at det er meget normalt at små pigebørn pludselig bliver meget fars pige og at det ikke som sådan stopper igen

Dog herhjemme er hun meeeeget mor syg når hun er syg, men sådan er det med de fleste børn tror jeg

Kirle skriver:

Ja som nogle af de andre også er inde på er det jo netop fordi du er så god en mor at hun ikke tænker på samme måde om det du går som når D. går. Ganske enkelt fordi du kommer altid igen og det gør D. ikke Plus at det er da dejligt at hun stoler på at mor trøster hende. Synes du skal tage det her som noget meget postitivt (også selvom det godt kan føles som sur røv )

Det er loddet som mor. Når det går allerbedst jamen så må man nyde dem på afstand eller få bekræftelse igennem relationerne med andre. Jo mere udadsøgende og modigt barn du har jo bedre har du klaret dig som mor, en bedre base har du givet det. Jeg plejer at tænke på Tjalfe som en boomerang. Han løber ud og så skal han lige tilbage, så løber han ud også tilbage osv. Han har fuldstændig check på hvor jeg er men han har ikke tid til at hænge op ad os når vi er nye steder, der er andre mennesker/børn at lege med. Og det er godt

Så kudos til dig

sådan kan jeg RIGTIG godt lide at se på det!

tak søde dig

Caroline86 skriver:

sådan kan jeg RIGTIG godt lide at se på det!

tak søde dig

jamen det er jo bare sandheden Men det er rigtigt at det kan være svært at føle det på den måde!

Serina på nu 8½ måned opfører sig præcist som det scenarie du beskriver .. i hvert fald de 2 gange om ugen hvor far møder kl 8 og derfor er nødt til at gå midt i morgenmaden... de andre dage møder han kl 10 så der er det ikke så slemt ... der har de nået at lege og hygge inden og nogle gange sover hun trygt i sin barnevogn når farmand tager afsted...

Det er allerværst om mandagen hvor far møder tager afsted kl 7.30 kommer hjem 16.30 og så tager afsted igen 17.30 og først er hjemme når hun er faldet i søvn... så der stikker hun i et hyl både midt i morgenmaden og midt i aftensmaden og vil slet ikke spise noget når hun er faldet ned igen ....

det er rigtig hårdt at være den der sidder tilbage ...

OG når far kommer hjem bliver hun HELT vildt glad .. suk .. hun skal da også være glad for at se sin mor ....

men men men ....

når far har været hjemme i 10 min tillader mor sig ofte at gå ud at ryge ( ja den last har jeg desværre endnu - men ryger dog udenfor) ... hvis mor så går ud ad døren og glemmer at vinke til prinsessen .. H*** K*** et hyl ... og far får så travlt med at trøste ...  Har fået at vide der sker det samme de torsdage hvor jeg tager bussen til kor og de ikke har kørt mig derind ...

det er mindst lisså hårdt at gå fra sin baby når hun er ulykkelig ...... så hvor må det være hårdt for farmand at tage på arbejde

hov det blev vist lidt langt men sådn går det når jeg først kommer igang