mor er ikke (god) nok!

Hej tøser...

Jeg sidder og græder mine salte tårer over at MOR ikke længere er det eneste der dur i lille Lauras verden.

Om morgenen, når Daniel skal afsted, tager hun ikke blikket fra ham, og så snart døren lukker sig bag ham stikker hun i en ulykkelig gråd. Ikke mere end et par minutter efter virker det som om hun har glemt det fuldstændig igen. Sådan gør hun ikke når jeg går (men jeg går også meget sjældent hvor hun i dén grad lægger mærke til det).

Det sker. desværre, typisk mens hun er midt i sin morgenmad og efter han er gået kan jeg IKKE lokke mere i hende. Uanset om vi så går hen og leger lidt og kommer tilbage til maden.. NEJ! Hvis hun bliver hevet tidligere op sidder hun og sover ved bordte i stedet for, så det dur heller ikke Jeg prøver at kaste så meget af maden i hovedet på hende som muligt inden han går, men vi kan ikke nå det hele!

Har I andre været en lign. periode igennem? At ungerne bliver helt hys når farmand går? Laura er 7 mdr. gammel...

Jeg ved godt jeg sikkert bør prise mig lykkelig over at hun gerne vil være hos andre end mig, og vi har været heldige at Daniel har været så meget hjemme, men jeg føler bare at jeg bør få liiidt credit fra hende når nu det er mig der hænger på skrigeriet hver gang vi tager et spring osv

Knus Caroline

det skal lige tilføjes at det i rigtig mange andre situationer kun er mig der dur... Eks.: Hun vil IKKE sove før jeg har været oppe og putte hende, selvom Daniel forsøger ofte og gerne sidder hos hende i timevis hvis det er nødvendigt! Så snart jeg går op og putter hende, lægger hun sig til at sove...

Det er lige den her om morgenen hvor hun bare bliver dybt ulykkelig når han går!

vores mindste bliver også utilfreds når far går - men også når storesøstrene går .... så jeg tænker at det er selve farvellet....at nogen går....som er svært at kapere.

Nogle børn har sværere ved det end andre.

Caroline86 skriver:

Hej tøser...

Jeg sidder og græder mine salte tårer over at MOR ikke længere er det eneste der dur i lille Lauras verden.

Om morgenen, når Daniel skal afsted, tager hun ikke blikket fra ham, og så snart døren lukker sig bag ham stikker hun i en ulykkelig gråd. Ikke mere end et par minutter efter virker det som om hun har glemt det fuldstændig igen. Sådan gør hun ikke når jeg går (men jeg går også meget sjældent hvor hun i dén grad lægger mærke til det).

Det sker. desværre, typisk mens hun er midt i sin morgenmad og efter han er gået kan jeg IKKE lokke mere i hende. Uanset om vi så går hen og leger lidt og kommer tilbage til maden.. NEJ! Hvis hun bliver hevet tidligere op sidder hun og sover ved bordte i stedet for, så det dur heller ikke Jeg prøver at kaste så meget af maden i hovedet på hende som muligt inden han går, men vi kan ikke nå det hele!

Har I andre været en lign. periode igennem? At ungerne bliver helt hys når farmand går? Laura er 7 mdr. gammel...

Jeg ved godt jeg sikkert bør prise mig lykkelig over at hun gerne vil være hos andre end mig, og vi har været heldige at Daniel har været så meget hjemme, men jeg føler bare at jeg bør få liiidt credit fra hende når nu det er mig der hænger på skrigeriet hver gang vi tager et spring osv

Knus Caroline

Tror dine følelser er helt normale Jeg er selv alene, men har hørt fra mange veninder med børn netop i den alder, hvor utaknemmeligt det er at gå hjemme på barsel ... for når far træder ind af døren, så er det kun ham der eksisterer

Men hvis man vender den, så er det jo bare pragtfuldt at far og Laura har noget helt specielt sammen. Du siger jo selv at på andre punkter har du noget specielt med hende. Det vil kun blive mere udtalt som Laura bliver ældre at I hver især håndterer hende forskelligt i forskellige situationer og derfor har et helt specielt bånd til hende

Nu skal du høre, hvad en klog mor engang sagde til mig angående det med børn og fædre mv.

Hun havde nemlig undret sig over, hvorfor børnene altid reagerede på at faderen gik, og så opførte de sig meget strengere overfor hende end overfor deres far. En klog dame sagde til hende at det hænger sådan her sammen:

Børn ved, at de kan opførere sig fuldstændigt åndsvagt overfor mor, for mor er der altid, ALTID! Mor forsvinder aldrig ligemeget hvad de gør, så vil deres mor være der. Det ved de ikke i ligeså høj grad med deres far, det kan være at han forsvinder, sådan var det jo en gang. Så næste gang, så tænk, at det er fordi hun ved 100 % sikkert, at du nok skal være der for hende, og at hun er helt sikker på dig.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det varmer da et moderhjerte lidt.

thildemus skriver:

Tror dine følelser er helt normale Jeg er selv alene, men har hørt fra mange veninder med børn netop i den alder, hvor utaknemmeligt det er at gå hjemme på barsel ... for når far træder ind af døren, så er det kun ham der eksisterer

Men hvis man vender den, så er det jo bare pragtfuldt at far og Laura har noget helt specielt sammen. Du siger jo selv at på andre punkter har du noget specielt med hende. Det vil kun blive mere udtalt som Laura bliver ældre at I hver især håndterer hende forskelligt i forskellige situationer og derfor har et helt specielt bånd til hende

jamen du har jo selvfølgelig ret i at det er fantastisk de har så tt et bånd! Og det bliver uden tvivl en fordel senere at jeg uden problemer kan tage afsted og vide hun føler sig ligeså tryg og glad ved ham... det er bare så frustrerende at hun reagerer sådan, for hun "glemmer" det som sagt få minutter senere men nægter alligevel at spise op! Jeg frygter faktisk lidt om det kan blive en dårlig association at når man spiser morgenmad, så går far det er jo ikke ret smart!

Dictes mor skriver:

Nu skal du høre, hvad en klog mor engang sagde til mig angående det med børn og fædre mv.

Hun havde nemlig undret sig over, hvorfor børnene altid reagerede på at faderen gik, og så opførte de sig meget strengere overfor hende end overfor deres far. En klog dame sagde til hende at det hænger sådan her sammen:

Børn ved, at de kan opførere sig fuldstændigt åndsvagt overfor mor, for mor er der altid, ALTID! Mor forsvinder aldrig ligemeget hvad de gør, så vil deres mor være der. Det ved de ikke i ligeså høj grad med deres far, det kan være at han forsvinder, sådan var det jo en gang. Så næste gang, så tænk, at det er fordi hun ved 100 % sikkert, at du nok skal være der for hende, og at hun er helt sikker på dig.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det varmer da et moderhjerte lidt.

det varmer mit moderhjerte MEGET.... TAK

Jeg syntes du skal tage det positivt Det er da super skønt at hun vil sin far så meget. Og det er nok svært, når man når til at kunne opdage at folk rent faktisk GÅR... Men hvis du selv siger at du sjældent går fra hende og hun er vant til at mor altid er der. Så er det jo ikke noget hun oplever hverdag og derfor kan sætte associationer ved.

Det er bare dejligt at hun er vild med sin far

Nu har jeg jo hverken en farmand eller en baby på 7 måneder, men jeg kan SAGTENS genkende følelserne du har

Da Runa var 1½ til to måneder og begyndte at smile mere bevidst fik ALLE ANDRE end mig de sparsomme smil Jeg kæmpede for at få hende til smile...men næh nej hesten inde på puslebordet fik de fleste, næst efter fik morfar, selv fremmede mennesker fik dem.....jeg blev så frustreret og oven i manglen på søvn fik det mig til at tro, at hun ikke kunne lide mig. Ved det lyder fjollet

Men da jeg fik tørret øjnene og tænkt mig om og talte med en veninde om det så ved  jeg jo godt, at det lille barn bruger smilet for at komme i kontakt med andre...en icebreaker, så at sige.

Det behøvede hun jo ikke med mig, jeg var der jo altid og sørgede for hende

NU er det MIG der får de fleste smil og grin og pludren

Kære Caroline, jeg forstår dig...men som du selv siger så er det DIG der skal putte hende før hun overgiver sig til søvnen og det er jo en KÆMPE kærlighedserklæring

Knus Dorthe

Ork det tror jeg er normalt vi har haft flere perioder her hjemme hvor Lucas kun har ville sin far og men flere perioder hvor han kun vil mor jeg synes det rart når han har en far periode for det giver en selv lidt mere frihed. Dog må perioden ikke være for lang så bliver jeg misundelig hi hi Sidste varet den i næsten 3 uger puha det var lang tid ha ha.