Kære farmor ..

Sys Bjerre's nye sang, 'Kære farmor - Du som er i Herlev' ..

Hvad synes I om den??

Endelig må jeg sige at jeg synes hun har skrevet en sang jeg kan sætte mig ind i.
Har selv en dybt senil (staves?) farmor, og følelsen af allerede at have "mistet" hende er lidt svær.

Hvad er jeres mening?

http://il.youtube.com/watch?v=Ro8iA6PFFkU&feature=related

Synes den er både sød og rørende blandet med en anelse alvor..

Jeg kan ikke så godt lide sys bjerres musik, men når jeg kun lytter til teksten synes jeg at det er en rigtig vedkommende sang som for mig til at tænke...

Min farfar var senil inden han døde og det er hårdt som pårørende at være vidne til De sygner ligesom bare hen og lever i deres egen verden...

K.h. Linda

Baagøe skriver:

Min farfar var senil inden han døde og det er hårdt som pårørende at være vidne til De sygner ligesom bare hen og lever i deres egen verden...

K.h. Linda

Min farmor er også blevet "barn" igen - Hun kan ikke længere gå selv, eller spise. Hun er ikke fysisk syg, det er simpelthen hjernen der er stået op.
Hun kan heller ikke kende os mere, så hverken hun eller vi har glæde af at besøge hende.

Anonym skriver:

Min farmor er også blevet "barn" igen - Hun kan ikke længere gå selv, eller spise. Hun er ikke fysisk syg, det er simpelthen hjernen der er stået op.
Hun kan heller ikke kende os mere, så hverken hun eller vi har glæde af at besøge hende.

Min farfar sad også bare til sidst, men han kunne kende os, dog ikke ved navn, men det var tydeligt at se hvordan hans ansigt lyste op, når vi i familien kom.

Men det var så også det, for han kunne jo ikke tale eller noget, men sad der bare og kiggede og fulgte med...

Baagøe skriver:

Min farfar sad også bare til sidst, men han kunne kende os, dog ikke ved navn, men det var tydeligt at se hvordan hans ansigt lyste op, når vi i familien kom.

Men det var så også det, for han kunne jo ikke tale eller noget, men sad der bare og kiggede og fulgte med...

Det er så forfærdeligt at se på.
Vi har måtte erkende at vi har mistet vores farmor.
Hun er der stadig, fysisk. Men af sind er hun helt væk.
Hun er ikke vores farmor mere

Anonym skriver:

Det er så forfærdeligt at se på.
Vi har måtte erkende at vi har mistet vores farmor.
Hun er der stadig, fysisk. Men af sind er hun helt væk.
Hun er ikke vores farmor mere

Nej, det er som om der er en fremmed der er flyttet ind i dres kroppe

Synes den er god.. Man skal ligge meget mærke til selve teksten, for at forstå hvorfor hun laver sådan en sang

Jeg er heller ikke så meget til hendes nusik normalt, men den her er faktisk god! Jeg kan godt lide teksten og tankerne bag.

Jeg arbejder på plejehjem med demente, og ser det derfor fra en lidt anden vinkel end de pårørende! Men jeg tænker ofte, hvad de mon tænker... For det må virkelig være svært at have en farmor, der ligner sig selv, men ikke er den samme! Egentlig fint at sætte lidt fokus på emnet, på en anderledes måde!