Aflastningsfamilie?

Hej tøser.

Har det bare SÅ mærkeligt...
  Har idag været hos en ældre dame jeg hjælper med lidt forskelligt i sin hverdag, da hun er bundet til sit hjem pga sygdom.. Hun ved vi prøver at blive gravide, men at der pt lige nu er sat pause knap på (det er en meget lang historie)..
Nå men.. idag spurgte hun meget forsigtigt, om jeg havde overvejet aflastningsfamilie.. Hun er en rigtig god menneske kender, og syntes bare jeg ville være helt perfekt.. hun er selv opvokset i forskellige familier, og hendes ene barn er også, så hun har erfaring på området... min kæreste og jeg har snakket om før, men det endnu ikke "kommet så vidt" pga behandlingen, vores hus osv...
Lang historie kort - -

Det pudsige er så, at jeg kommer hjem, og der ligger der en besked til mig.. Fra, min kærestes bedste vens søster.. Søsteren er min kæreste vokset op med fra han var 5-6år gammel, så hun kender ham rigtig godt.. Og han kalder hende hans søster, også selvom vi ikke ses så tit mere..Jeg har ikke haft så meget med hende at gøre, men vi ved hvem hinanden er...

Hun er enlig mor til 3, hvoraf den mellemste er meget hos hendes anden bror, og den yngste, en pige på 3, ikke ser sin far da han efter en skilsmisse ikke vil se hende eller have nogen form for kontakt. (Hun var spæd da de skiltes)

Nå men.. beskeden, er meget forsigtig, og hun skriver hun længe har ville spørge men ikke turde, men at hun nu gør det.. Og er bange for at jokke i spinaten, da hun ved hvor længe vi har prøvet uden held..
  Hun forklarer hun har ansøgt om aflastningsfamilie hos kommunen som har afslået, da de mener børnene trives hvor de er, men at hun føler hun ikke har nok timer i døgnet, har dem 24/7, osv.. Og spørger om vi kunne tænke os at hjælpe hende med den yngste en imellem...

Jeg blev faktisk meget rørt da jeg læste hendes besked, men samtidig kommer der jo andre tanker, såsom, vil hun bare være ung igen, og "fri for børnene" og aaaallllttt muligt man slet ikke skal tænke på..
Jeg syntes jo det er utrolig modigt at spørge! Og som hun skriver har hun længe tænkt på det..
Det er noget jeg har tænkt på længe, men fordi vi ikke har mulighed for at have et ekstra værelse hvor vi bor nu (Er ved at finde nyt hus) er det ikke kommet til det helt store beslutningsemne endnu..
 
Jeg er rigtig rigtig rørt.. Syntes det er rigtig stort hun tør spørge, og i det hele taget overveje, og mene at hun vil lade os hjælpe med hendes datter.. jeg er tit blevet spurgt om jeg ikke skulle være plejeforældre, eller aflastningsfamilie.. Så der må jo være noget om snakken... Ja, kan ikke sige det nok, er bare helt paf..
Er uddannet inden for social og sundhed, og har været på udlandsophold, for at arbejde med handicappede, og psykisk/fysisk syge børn, så har erfaring med børn, og sådan lidt forskelligt.. Er nok en meget menneselig person, der ofte lader andre komme i første række.. Sætter stor pris på at hjælpe hvor jeg kan

Men, nu sidder jeg og tænker praktisk... Hvis man laver sådan en aftale - kan man så få kommunen med ind over - nu ved jeg jo ikke hvor meget hun havde tænkt sig, men sådan man har kommunen til alt det praktiske, hvordan gør man når det er nogle man kender...

kom med jeres guldkorn, har i eller er i aflastningsfamilie, og erfaringer, viden.. osv ..

Nathilsner  Pixi

Det er en stor ting ting at blive spurgt om hvis grundlaget er rigtigt Kan godt forstå du er rørt

Har en bekendt med 2 børn i en alder af 22, og hun søger kun aflasning til ene som ikke ser faren fordi hun vil være ung igen.. der vil jeg ikke gå ind og hjælpe hende, selvom jeg elsker hendes datter højt. Har man sagt A så må man osse sige B - dog har man stadig brug for lidt alene tid en gang i mellem, men ikke i det omfang hun er i fær med

Jeg ved at hvis dig og din kæreste blir registrert som aflasningsfamilie, så kommer kommunen med ind over, osse rent økonimisk.

kan ikke reglerne 100% men ved at hvis hun stiller med en familie som vil hjælpe, så er kommunen så glade og medgørlige, og i skal ikke igennem nogen store undersøgelse/tjek omkring det at være aflastningfamilie

Håber du kan bruge det lidt ss

Det er en stor ting ting at blive spurgt om hvis grundlaget er rigtigt Kan godt forstå du er rørt

Har en bekendt med 2 børn i en alder af 22, og hun søger kun aflasning til ene som ikke ser faren fordi hun vil være ung igen.. der vil jeg ikke gå ind og hjælpe hende, selvom jeg elsker hendes datter højt. Har man sagt A så må man osse sige B - dog har man stadig brug for lidt alene tid en gang i mellem, men ikke i det omfang hun er i fær med

Jeg ved at hvis dig og din kæreste blir registrert som aflasningsfamilie, så kommer kommunen med ind over, osse rent økonimisk.

kan ikke reglerne 100% men ved at hvis hun stiller med en familie som vil hjælpe, så er kommunen så glade og medgørlige, og i skal ikke igennem nogen store undersøgelse/tjek omkring det at være aflastningfamilie

Håber du kan bruge det lidt ss

 

Hej missi og tak for dit svar..

Jeg fik ikke fornemmelsen af at det var samme grund som din veninde. selvom tanken strejfede mig, men jeg nåede at tænke ret mange tanker
  Har idag besvaret hende.. Og vi har snakket om det herhjemme.. Vi er selvfølgelig meget rørte, og er også interesserede.. Så vi har aftalt at mødes og få det snakket ordentligt igennem, om hvad hun havde tænkt sig, og hvordan det skulle køre..
  Vil meget gerne have kommunen med ind over, så det skal vi også snakke om...
Men vi har ikke et ekstra værelse (Vi har soveværelse og kontor) hvor vi bor, - er pt. på huskøbs-jagt - Og tror ikke man kan blive godkendt uden et ekstra værelse, men, det skader jo ikke at kontakte kommunen og høre hvordan man skal forholde sig i sådan en situation..

Og når vi ses, burde jeg jo rimelig hurtigt kunne opfatte om hensigten og grundlaget er helt forkert, med hvorfor hun gerne vil aflastes.. Og om pigen er udafreagerende eller om det kun er fordi hun ikke har nok overskud og kærlighed til denne lille pige.. Ihvertfald glæder jeg mig til at se dem i weekenden, for at få det hele afklaret..

Jeg er stadig meget rørt.. Men passer alligevel på mit hjerte ikke løber af med mig.. Men syntes simpelthen det er utrolig flot at hun turde spørge i det hele taget.. Vi prøver ihvertfald at se hvad vi kan blive enige om, og derefter må jeg høre kommunen, med regler og alt det der skal ind over.

Aftenhilsner Pixi

Det kan jo sagtens være at i kan blive godkendt som aflastningsfamilie - forudsat selvfølgelig at kommunen finder jer og jeres hjem egnet. Men hvis hun har fået afslag på aflastning til sine børn, så vil kommunen ikke betale noget - uanset om i er godkendte eller ej.

I kan lave en privat pasningsaftale, og selv afgøre om hun skal betale noget og evt. hvor meget, men det vil blive hende selv der skal afholde udgifterne når først hun har fået afslag.

Og så tror jeg iøvrigt at hvis man skal være aflastningsfamilie, så skal man ikke stille sig til dommer over de forældre som har brug for hjælp. Hvis de er blevet godkendt af kommunen, så har de brug for hjælp, eller deres børn har brug for et afbræk - man skal ikke selv sidde og afgøre om man finder grunden til aflastning værdig nok til ens hjælp.

Jeg har haft præcis samme tanker som dig. Vi har som dig, også snart besluttet at ligge behandlingen bag os.

Jeg har ingen guldkorn.

Min første tanke er, at lige gyldigt hvad årsagen er fra din mands veninde, så er det i hvertfald bedre at man spørger end det går og bliver værrer og værrer (også for pigen)

Men min tanke er, at hvis kommunen har sagt nej, så tror jeg ikke (har slet ikke noget at have det i, kun min egen personlige tankegang) ikke, at I ville kunne få noget gennem dem i dette tilfælde.

Så kan I nok ind og registeres og gennem dem få tildelt et barn som I har får gennem kommunen.

Hos os er det som vælter det hele lidt, at vi ikke har ekstra plads, og da vi ikke pt planlægger at flytte, kan det godt være noget som er lidt ude i fremtiden.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre fra kvinder som selv har været børn hos forældre der havde plejebørn. Hvordan var det? Har i følt det har fyldt meget? Har i været glade for det? osv. altså hvordan var jeres syn på det som børn

Det kan jo sagtens være at i kan blive godkendt som aflastningsfamilie - forudsat selvfølgelig at kommunen finder jer og jeres hjem egnet. Men hvis hun har fået afslag på aflastning til sine børn, så vil kommunen ikke betale noget - uanset om i er godkendte eller ej.

I kan lave en privat pasningsaftale, og selv afgøre om hun skal betale noget og evt. hvor meget, men det vil blive hende selv der skal afholde udgifterne når først hun har fået afslag.

Og så tror jeg iøvrigt at hvis man skal være aflastningsfamilie, så skal man ikke stille sig til dommer over de forældre som har brug for hjælp. Hvis de er blevet godkendt af kommunen, så har de brug for hjælp, eller deres børn har brug for et afbræk - man skal ikke selv sidde og afgøre om man finder grunden til aflastning værdig nok til ens hjælp.

 

 Det bliver nok også en privat aftale det ender med, tænkte faktisk det samme som du skriver, når hun nu er blevet afslået på kommunen.. Men, jeg tænker jeg må lidt mere til bunds i det når vi ses i weekenden, altså hvad hun forventer.

Det du skriver med ikke at dømme familierne - jeg føler mig faktisk angrebet lidt af det du skriver. Jeg mente på ingen måde jeg dømte hende!
  Jeg kan sagtens se, når man er alenemor til 3, der kan være for få timer i døgnet til at yde den omsorg for barnet som barnet har brug for..
Det min tanke var, om pigen havde det svært, og om det var derfor moderen søgte hjælp..
  Hvis det her var over kommunen det foregik og det var en familie jeg ikke kendte - kunne jeg aldrig finde på at stille mig til dommer overfor om de var værdige til vores hjælp !!!
  Men fordi det er privat og jeg kender hende - Har man vel lov til at tænke man vil spørge moderen, om hvorfor hun har brug for et afbræk, og om pigens behov - Jeg mener ikke på nogen måde det er at dømme! Nærmere interesse i at give pigen alt det hun har brug for.

 

Jeg har haft præcis samme tanker som dig. Vi har som dig, også snart besluttet at ligge behandlingen bag os.

Jeg har ingen guldkorn.

Min første tanke er, at lige gyldigt hvad årsagen er fra din mands veninde, så er det i hvertfald bedre at man spørger end det går og bliver værrer og værrer (også for pigen)

Men min tanke er, at hvis kommunen har sagt nej, så tror jeg ikke (har slet ikke noget at have det i, kun min egen personlige tankegang) ikke, at I ville kunne få noget gennem dem i dette tilfælde.

Så kan I nok ind og registeres og gennem dem få tildelt et barn som I har får gennem kommunen.

Hos os er det som vælter det hele lidt, at vi ikke har ekstra plads, og da vi ikke pt planlægger at flytte, kan det godt være noget som er lidt ude i fremtiden.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre fra kvinder som selv har været børn hos forældre der havde plejebørn. Hvordan var det? Har i følt det har fyldt meget? Har i været glade for det? osv. altså hvordan var jeres syn på det som børn

Mange tak for dit svar - guldkorn eller ej, så er der stadig små ting man ikke selv har sat ord på, som du netop gjorde  
  Som jeg skrev i indlægget ovenover, så er det også derfor jeg vil spørge ind til, grunden, og behovet for pigen.. Sådan hun får den bedst mulige hjælp..
 
Jeg giver dig ret i, det nok bliver svært at få kommunen med ind over.. Har dog tænkt mig at høre dem af, om man evt kan lave en ny vurdering - ALT efter hvordan vores samtale går i weekenden.. Jeg vil jo hurtigt kunne se om pigen virkelig har brug for et afbræk, hvis det ender med vi skal hjælpe moderen (Altså, når vi først har pigen) -  og kunne fremlægge sagen for kummunen..

Vi vil ikke ind og tilmeldes som aflastningsfamilie, og få et barn derfra lige nu - mest pga den bolig vi har.. men da hende pigen vi omtaler er så lille, kan vi evt have en rejseseng i vores kontor eller lignende, det tror jeg nemlig ikke kommunen går med til, når der ikke er et ekstra værelse der kan indrettes..

Jeg håber inderligt for dig, at i får ro på jeres behandling, og finder ud af hvordan det skal "ende".. Jeg er kørt SÅ træt i alt behandlingen, så der ikke længere er nogen glæde ved det, det hele er bare træls, og hænger mig faktisk langt ud af halsen.. Så det bedste for os lige nu, er at holde pause...

Og er enig med dig - Jeg vil også gerne høre fra nogle af dem der har oplevet det, enten med eller uden egne børn i hjemmet

Knus Pixi

Hejsa..

Vi var selv igang med processen om at blive godkendt som aflastningsfamilie inden vi blev gravide.. Man behøver ikke et ekstra værelse, men man skal have plads til en ekstra seng samt barnets tøj osv.

I godkendelsesprocessen vil i skulle igennem et telefoninterwiev og hvis i klare det, vil i få 3 uanmeldte besøg hvor de kommer og ser jer og jeres hjem an..

Vil sige i skal tænke jer meget om når det er en så tæt på at i hjælper, især hvis kommunen skal ind over det, men også uden kommunen.. I skal virkelig have klare linier osv.. Jeg var selv i aflastning da jeg var lille, det var igennem kommunen, men hos min mors gode veninde, og det endte faktisk med at ødelægge deres venskab, ikke at de blev uvenner eller der var sure miner eller noget.. Men det at skulle "blande" sig i opdragelse  og der er penge involveret med mere, kan være hårdt for begge parter..

Så synes i skal snakke rigtig godt omkring det, hvad jeres og hendes forventninger er osv..

knus

Pixi skriver:

 Det bliver nok også en privat aftale det ender med, tænkte faktisk det samme som du skriver, når hun nu er blevet afslået på kommunen.. Men, jeg tænker jeg må lidt mere til bunds i det når vi ses i weekenden, altså hvad hun forventer.

Det du skriver med ikke at dømme familierne - jeg føler mig faktisk angrebet lidt af det du skriver. Jeg mente på ingen måde jeg dømte hende!
  Jeg kan sagtens se, når man er alenemor til 3, der kan være for få timer i døgnet til at yde den omsorg for barnet som barnet har brug for..
Det min tanke var, om pigen havde det svært, og om det var derfor moderen søgte hjælp..
  Hvis det her var over kommunen det foregik og det var en familie jeg ikke kendte - kunne jeg aldrig finde på at stille mig til dommer overfor om de var værdige til vores hjælp !!!
  Men fordi det er privat og jeg kender hende - Har man vel lov til at tænke man vil spørge moderen, om hvorfor hun har brug for et afbræk, og om pigens behov - Jeg mener ikke på nogen måde det er at dømme! Nærmere interesse i at give pigen alt det hun har brug for.

Det var ikke ment for at dømme dig! Jeg synes bare det er en rigtig stor beslutning at blive aflastningsfamilie, der er nogle forældre og børn som har brug for hjælp, og jeg tror man skal være meget indstillet på at gøre det udfra deres præmisser. Det kan jo være rigtigt hårdt og man kan virkelig være uenig i den livsførelse familierne har, men det skal man kunne lægge til side.

Når det er sagt, synes jeg virkelig det er stort af dig at du overvejer at hjælpe, især når i ikke kan forvente samme betaling som man får gennem kommunen. Så gør man det jo netop at den rette grund, fordi man har hjertet med

Znuzke skriver:

Det var ikke ment for at dømme dig! Jeg synes bare det er en rigtig stor beslutning at blive aflastningsfamilie, der er nogle forældre og børn som har brug for hjælp, og jeg tror man skal være meget indstillet på at gøre det udfra deres præmisser. Det kan jo være rigtigt hårdt og man kan virkelig være uenig i den livsførelse familierne har, men det skal man kunne lægge til side.

Når det er sagt, synes jeg virkelig det er stort af dig at du overvejer at hjælpe, især når i ikke kan forvente samme betaling som man får gennem kommunen. Så gør man det jo netop at den rette grund, fordi man har hjertet med

 

Det ER skam en stor beslutning.. Ingen tvivl om det.. Det er også derfor jeg gerne vil sætte mig ned med moderen, og få en ordentlig snak om det hele inden det hele blive besluttet..
  Jeg har skam heller ikke tænkt mig at ændre deres måde at leve på.. men vil samtidig sige, der er regler i deres hjem, men der er også regler i vores hjem.. Selvfølgelig skal barnet ikke danse på bordene og du ved sådan ting, men ganske almindelig ting.. Vil ikke ændre på noget moderen har sat igennem, slet ikke..
  Og det var faktisk ikke pga betalingen jeg ville have kommunen med, men mere som en støtte i ryggen til pigen... HVIS der skulle blive noget i fremtiden, så har pigen altid dem i ryggen, og der kommer nogle og tjekker hun har det godt osv..
  Det er mere ment med de tider der er, sådan hun havde dem ved ikke hvordan jeg ellers lige skal forklare det... hvis nogen mente hun ikke havde det godt hos mig, eller sin mor, så var kommunen med inde over
For mig handler det ikke om økonomi, men om at få lov til at hjælpe denne lille pige, og samtidig få glæde af et barn i huset... Jeg ved det ikke er mit barn, men til gengæld har jeg en masse overskud og kærlighed at give af som moderen måske ikke har lige nu