En sjov "lille" tanke

Et par spørgsmål der er værd at tænke over:

Er du den betænksomme og gode ven? eller-Er du den ligegyldige og dårlige ven?

Forestil dig at du snakker i tlf med en af dine nærmeste venner/veninder, der i samme øjeblik er på vej hjem til dig. Du hører ham/hende lukke og låse døren for at tage afsted hjemmefra. Efter lang tids venten og flere forgæves opkald er han/hun endnu ikke er dukket op, hvad gør du?.....

Bliver du bekymret over at der kunne være sket noget? Eller..Vælger du f.eks. at sende en sviner-sms, fordi "det fanme er for dårlig at han/hun ikke er dukket op"?

Lad os så prøve en ny vinkel...Forestil dig at du er vennen/veninden der tager hjemmefra og ender i et meget voldsomt trafikuheld på vej ned til vennen/veninden, der ved at du er på vej. Du vågner efter noget tid op på sygehuset og ser at du har modtaget en sviner-sms fra vennen/veninden, som du aldrig nåede hjem til, fordi "det fanme er for dårligt at du ikke er dukket op". Du ringer derefter til ham/hende og forklarer hvorfor du ikke dukkede op, hvortil der bliver svaret f.eks. :"Jeg har faktisk ikke lige tid nu, er på vej i byen" og/eller f.eks."Jeg har lige fået sat spiral op, så jeg har faktisk også ret ondt, så jeg gider ikke snakke nu"...Ville i sige "ok" og fremover lade som igenting? eller ville i vælge denne "såkaldte" ven/veninde fra?

For mange mennesker (heldigvis) er svarene ret klare og tydelige, men desværre ikke for alle..

 

1) Jeg ville være ved at gå ud af mit gode skind af bekymring

2) Vedkommende ville nok glide et trin ned på mine personlige hylder, og ville måske med tiden glide helt ud.
Men nu har jeg aldrig haft venner, der sendte "sviner-sms'er"...måske fordi jeg altid har været god til at vælge mine venner. SÅ tanken for mig er lidt ubrugbar.

Kærligst
Sussie

Hvis det var min veninde der ikke dukkede op og jeg ikke kunne komme i kontakt med hende, så var jeg godt nok blevet bekymret, for så vidt jeg ved har jeg ingen veninder der kunne finde på ikke at give besked når først de var gået hjemme fra, og de vidste jeg vidste det....

Hvis jeg selv var den veninde der kom til skade, og jeg fik de beskeder du her beskriver, ja, så havde jeg simpelthen skrottet hende... En veninde der ikke kan finde ud af at undskylde sådan en bommert, selvom hun ikke har været klar over ulykken forinden, er ikke det værd.... hun vil altid røvrende dig på den måde så..... Og det tætte bånd vil være mistet alligevel efter sådan en omgang...

Har du virkelig været udsat for det?

mariamiss6 skriver:

Hvis det var min veninde der ikke dukkede op og jeg ikke kunne komme i kontakt med hende, så var jeg godt nok blevet bekymret, for så vidt jeg ved har jeg ingen veninder der kunne finde på ikke at give besked når først de var gået hjemme fra, og de vidste jeg vidste det....

Hvis jeg selv var den veninde der kom til skade, og jeg fik de beskeder du her beskriver, ja, så havde jeg simpelthen skrottet hende... En veninde der ikke kan finde ud af at undskylde sådan en bommert, selvom hun ikke har været klar over ulykken forinden, er ikke det værd.... hun vil altid røvrende dig på den måde så..... Og det tætte bånd vil være mistet alligevel efter sådan en omgang...

Har du virkelig været udsat for det?

Tak for dit svar...

Det er bare en lille tanke jeg har gået med lidt tid. Har mødt mange mennesker gennem mit liv i både jylland og indre København, som ser MEGET forskelligt på mange ting...Disse mennesker er overraskende mange steder.. i supermarkedet, på jobbet, i vennekredsen og nogle gange andda i familien (heldigvis ikke min). Det er mennesker der har travlt med at nedgøre andre for at hævde sig selv, og lever bedst med konstante problemer omkring sig-og hvis der ikke er nogle problemer, så laver de nogle. Er begyndt at spekulere på, om man egentlig kan være afhængige af opmærksomhed..

KRehder skriver:

 

Tak for dit svar...

Det er bare en lille tanke jeg har gået med lidt tid. Har mødt mange mennesker gennem mit liv i både jylland og indre København, som ser MEGET forskelligt på mange ting...Disse mennesker er overraskende mange steder.. i supermarkedet, på jobbet, i vennekredsen og nogle gange andda i familien (heldigvis ikke min). Det er mennesker der har travlt med at nedgøre andre for at hævde sig selv, og lever bedst med konstante problemer omkring sig-og hvis der ikke er nogle problemer, så laver de nogle. Er begyndt at spekulere på, om man egentlig kan være afhængige af opmærksomhed..

Afhængig af opmærksomhed sagtens... Det er da et mægtig velkendt fænomen

mariamiss6 skriver:

Afhængig af opmærksomhed sagtens... Det er da et mægtig velkendt fænomen

Tror jeg deværre du har ret i..hehe...Men man kan se, og trøste sig med, at der da i det mindste er masser af fornuftige og betænksomme mennesker herinde

KRehder skriver:

 

Tror jeg deværre du har ret i..hehe...Men man kan se, og trøste sig med, at der da i det mindste er masser af fornuftige og betænksomme mennesker herinde

jaaaaah ikke

1) Jeg ville da blive bekymret. Og så kunne jeg ALDRIG finde på at skrive en svinesms ligemeget hvor tosset jeg bliver på nogen. Uanset hvem.

2) Aldrig tage kontakt til hende igen!

1) Jeg ville være ved at gå ud af mit gode skind og være bekymret.. ikke gå amok og sende en sviner når veninden ikke dukker op.

2) Når jeg så fandt ud af hvad der var sket, og grunden til at veninden ikke dukkede op ville jeg stadig være bekymret.. specielt når du skriver et alvorligt trafikuheld. Ud til højre med den veninde  En sek kartofler er mere værd hehe

Jeanne skriver:

1) Jeg ville da blive bekymret. Og så kunne jeg ALDRIG finde på at skrive en svinesms ligemeget hvor tosset jeg bliver på nogen. Uanset hvem.

2) Aldrig tage kontakt til hende igen!

Ku ikke selv skrive det bedre