Jeg har læst dit indlæg flere gange.. I håb om at kunne finde noget klogt at sige.. Men der kommer intet frem 
Jeg ville så gerne kunne love dig, at det hele nok skal gå. At guldægget bliver til en lille smuk svane -som sin mor- og at I bliver en lykkelig lille familie.. Men det kan jeg desværre ikke!
Jeg ville ønske jeg kunne tage frustrationen og modløsheden fra dig, og bare tanke dig op med ny energi og tro på projektet.. Men det er desværre ikke muligt!
Jeg forstår godt den smerte du går igennem lige nu. Og så alligevel ikke helt, for jeg har endnu ikke stået på den side af ægudtagningen, men modløsheden og tomheden har jeg mødt før. Det er en led følelse, og det gør rigtig ondt. Og jeg ville ønske du ikke skulle igennem det!
Jeg synes det er sødt du snakker med din mave. Jeg har før brugt alvorssamtaler med mit underliv -de virkede desværre ikke, håber du har bedre held. Jeg håber ikke du snakker med den delle (som du ikke har
), men at der faktisk er en der lytter derinde, og tænker "her vil jeg bo i 9. mdr, og derefter skal disse to søde mennesker være mine forældre!",
for der er ingen tvivl om, at guldægget som svane vil få det dejligt hos Jer!
Jeg håber idag er gået bedre, og at dagene ser lidt lysere ud. Du/I er halvvejs i ventetiden, og jeg håber snarligst at få en sms med besked om at denne gang var lykkens gang!
Du ved hvor jeg er - også selvom jeg er håbløst tom for energi. Jeg tænker på Jer!
Anmeld
