Jeg har en dag(e) hvor jeg ikke synes jeg orker mere. Jeg er træt af at være i behandling, træt af at lægge planer efter noget der virker utrolig langt væk... træt, træt træt af at stå i stampe i hormonhelvede...
Ja, mit humør det svinger noget, for 10 dage siden var jeg helt oppe og ringe over 15 æg... Men det endte med endnu en trist nyhed, nemlig at der er langt imellem gode æg hos mig - og dermed er chancerne for en gennemført graviditet igen mindsket..
Jeg har denne her gang startet ud med at være positiv, for der var jo 1 rigtig flot æg, og mere skal vi jo ikke bruge. Jeg har prøvet noget nyt denne gang, nemlig at snakke til ægget (ja det lyder virkelig tosset). Jeg har ligget stille og hold på maven, og fortalt det lille kommende liv at vi allerede elsker det, og vi jo vil gøre alt hvad der står i vores magt for give det et godt liv. Jeg undskyldte også for at have været så utrolig ked af det i tirsdags, men det var min farmors begravelse - og at jeg nok skulle agere glad hule igen.
Jan og jeg havde en virkelig god dag igår, vi havde 5 års dag i onsdag, og valgte at fejre den igår. Dog da jeg var i bad inden vi skulle ud, fik jeg nogen stærke smerter i venstre side, sådan en ubehagelig konstant smerte, og blev rigtig bekymret. Men det gik over og vi gik ud og spiste. Vi fik FANTASTISK mad, og snakkede og hyggede i et par timer, inden vi tog forbi blockbuster på vej hjem og lejede film - The blind side, virkelig god feel good film - så alt i alt en virkelig dejlig aften.
Idag ville jeg så igen, da jeg lå og var ved at vågne, snakke med vores lille guldæg - men det kunne jeg slet ikke, jeg følte bare jeg snakkede til min dele på maven... Det føltes bare tomt - og med det samme fik jeg bare fornemmelsen af at jeg var tom, ægget var væk. Det er selvfølgelig en stor gang fis, men det var alligevel gjort mig virkelig ked af det - og nu har jeg lyst til at stoppe.
Jeg er træt af at bruge mit liv på noget der ikke vil lykkedes, jeg er træt af at være ked af det, at lægge nye planer, at finde fordele ved ikke at være gravid nu med i næste måned. Træt af at vi ikke kan komme videre før det her lykkes - for det kan jo være jeg er gravid...
Jeg har lyst til at stoppe det hele, og tage ud og rejse... gøre noget andet...helt andet...
Men samtidig gør det så ondt at skrive, for det er jo ikke det jeg vil. Jeg vil bare gerne skabe et lille nyt liv sammen med Jan, og får tårer i øjnene bare ved tanken om at det ikke vil lykkes...
Puha det blev langt... Som sædvanlig er det rart at skrive tankerne ned, men samtidig føler jeg stadig at jeg står i stampe...
