Hej Piger.
Jeg er meget bekymret, og søger derfor jeres råd.
Vil skrive lidt om hvad der bekymre mig, både som ny gravid og som alm. menneske der arbejder for at få penge og for at få det til at løbe rundt økonomisk set.
Jeg arbejder for en produktionsvirksomhed, jeg er flex-tids ansat 37timer om ugen. grunden til at jeg skriver er fordi jeg er bekymret for den måde vi bliver behandlet på vores arbejde, og jeg føler vores sikkerhed slet ikke bliver taget hensyn til på nogen måde, hvad jeg begrunder det i er for eksempel at da jeg startede i denne virksomhed for ikke mange måneder siden, sad vi og lavede montage arbejde med loddekolber og blyfri tin UDEN udluftning, jeg snakkede selvfølgelig med min daværende produktionschef og spurgte om det kunne være rigtigt, og han lovede guld og grønne skove, men udluftningen er først kommet for ca 10 dage siden!
Produktionshallen er meget stor, og udluftningen er kun kommet i hver sin ende af hallen, ikke i midten hvor der også bliver arbejdet med ting der ifølge sikkerhedsdatabladende KRÆVER som min. sikkerhed udluftning....
Det der bekymre mig er også at virksomheden giver os ting i hånden der er så giftige at det kan give varige mén på lungerne ved længere tids påvirkninger af dampende, og på ét produkt står enda at der kan opstå fosterskader!
Alt det her er noget vi IKKE er informeret om, at det er giftigt, det er noget jeg ved kun fordi jeg selv har taget initiativ til at se hvad vi egentlig arbejder med, især nu når jeg lige har fundet ud af jeg er gravid (4+6) Faktisk har cheferne fortalt at det vi arbejder med på ingen måde er giftigt for hverken det ene eller det andet.
Jeg er meget frustreret, og ked over den måde vi bliver behandlet, hvad hvis mit barn tager skade i maven fordi mit arbejde ikke tager hensyn til deres ansatte.....
Jeg har ikke fortalt nogen at jeg er gravid, da jeg stadig er på mine 3mdr's prøvetid, har ikke råd til at blive fyret. Men min prøvetid er snart ovre.
måske jeg bare er en sortseer, men har jeg lidt ret i at det her er noget lort?
jeg regner med at ringe til min læge mandag og få en tid til en konsultation, så han måske kan sygemelde mig pga fare for barnets sikkerhed. Men selvfølgelig først når min prøvetid er overstået. Jeg har bare heller ikke lyst at går hjemme 7-8mdr det jo ikke fordi jeg ikke vil arbejde, men under de her omstændigheder?
kom med jeres mening, og råd i den her situation.... Jeg har brug for det
mvh den frustrerede!