Hvordan bevarer man håbet?!

Hej piger.

Vi er nu blevet insemineret for anden gang igår og alt gik fint (et fint æg og 7 mill. svømmere).. Sidste gang var jeg super positiv efter behandlingen og ramte så bunden med et brag, da jeg fik fru rød på besøg.. Selvom jeg følte mig forberedt på en negativ test var det alligevel meget hårdere end forventet, da den kom.. Efter denne insemination er jeg meget mere skeptisk og har svært ved at finde troen på, at det nok skal lykkedes.. Er så bange for, at vi aldrig bliver forældre og har svært ved at finde den store pose håb frem, jeg indtil videre har haft.. Hvordan har i fundet troen frem igen efter skuffelserne, når behandlingerne ikke er lykkedes? Og hvordan finder i styrken til at forsætte, når homonerne gør deres indtog?

Slet ingen?

Lisbeth1985 skriver:

Hej piger.

Vi er nu blevet insemineret for anden gang igår og alt gik fint (et fint æg og 7 mill. svømmere).. Sidste gang var jeg super positiv efter behandlingen og ramte så bunden med et brag, da jeg fik fru rød på besøg.. Selvom jeg følte mig forberedt på en negativ test var det alligevel meget hårdere end forventet, da den kom.. Efter denne insemination er jeg meget mere skeptisk og har svært ved at finde troen på, at det nok skal lykkedes.. Er så bange for, at vi aldrig bliver forældre og har svært ved at finde den store pose håb frem, jeg indtil videre har haft.. Hvordan har i fundet troen frem igen efter skuffelserne, når behandlingerne ikke er lykkedes? Og hvordan finder i styrken til at forsætte, når homonerne gør deres indtog?

hej

Først stort tillykke med det flotte æg og de mange svømmere...det lyder jo rigtig godt...

jeg forstår godt dine tanker men tror det er vigtigt at forsøge at holde humøret oppe...jeg var selv lang tid om at blive gravid så kender dine tanker...men posive tanker tror jeg er vigtige i denne proces...

Jeg synes i skal gå ud og hygge jer lidt...spis en go middag, se en go film, forsøg at tænke og tale om noget som kan gøre jer i godt humør...

jeg krydser mine fingre for at du får ruget et godt æg som bliver til en dejlig bebs..

stort knus fra Louise

jeg besøger jævnligt den her gruppe men jeg kan simpelthen slet ikke sætte mig i jeres sted. det du og andre dejlige kvinder går igennem må virkelig være så hårdt og tage på så mange kræfter. jeg vil bare sende dig kæmpe kram og sige at jeg håber det lykkedes for jer. line

Jeg har det desværre på samme måde. Faktisk sover jeg lige for tiden det meste af min fritid væk. Det er så rart bare at sove. Men jeg ved jo også godt at det ikke er holdbart i længden.

Min dejlige kæreste er rigtig god til at gøre mig glad og få mig til at smile - han er i disse tider virkelig på overarbejde hvad det angår. Men det er rart for både han og jeg tænker så på noget andet

Vi er blevet insemineret for første gang i slutningen af sidste uge. Allerede fra i tirsdags har jeg haft voldsom kvalme, ekstrem sult, en hel del mens smerter og næsten konstant hovedepine. Alligevel tror jeg ikke en døjt på det. Jeg er så bange for at det bare er eftervirkningerne af hormonerne eller det blot er kroppen / pshyken der spiller mig et puds. Men jeg håber da alligevel lidt.

Havde du også kvalme og alt det efter inseminationen? Hmm, egentlig kan jeg ikke rigtig bruge symptomerne til noget - de har alligevel været der næsten siden vi startede PB.

Undskyld, mit indlæg er vidst ik til nogen hjælp, men du skal i hvert fald bare vide at du ikke er alene

Hvor lang tid har I været i gang?

Mig og min mand havde prøvet i ca. 1 år før vi kom i behandling..

Jeg blev gravid i 3. inseminations forsøg første gang. og 2. gang i 1. førsøg..

Det skal nok lykkedes!

 Maria - Mor til Magnus på 3½ og Malou på snart 4 måneder..

Maria. skriver:

Hvor lang tid har I været i gang?

Mig og min mand havde prøvet i ca. 1 år før vi kom i behandling..

Jeg blev gravid i 3. inseminations forsøg første gang. og 2. gang i 1. førsøg..

Det skal nok lykkedes!

 Maria - Mor til Magnus på 3½ og Malou på snart 4 måneder..

Det er så dejligt at høre når det lykkedes, det giver da noget håb

Vi startede PB i marts 2009. Vi startede i behandling i januar 2010. Desværre valgte vi forkert i det jeg blot kom til gyn. som ik kunne gøre noget og det brugte vi så 3 mdr. på

Da vi så kom i behandling på en klinik viser det sig resultaterne af de sædprøver vi havde afleveret var utroværdige, så det måtte vi lige igennem igen - derfor er vi først kommet rigtig igang nu.

Maria. skriver:

Hvor lang tid har I været i gang?

Mig og min mand havde prøvet i ca. 1 år før vi kom i behandling..

Jeg blev gravid i 3. inseminations forsøg første gang. og 2. gang i 1. førsøg..

Det skal nok lykkedes!

 Maria - Mor til Magnus på 3½ og Malou på snart 4 måneder..

Vi blev henvist til fertilitetsklinikken i Skejby i marts. Vi havde prøvet godt og vel et år inden det, så vi synes jo, at vi har ventet en evighed på vores guldklump.. Men hvor er det dejligt at høre, at det lykkedes med insemination for jer - det var lige det jeg trængte til at høre:-) Nogle gange føles det som et helt umuligt projekt, men det er det jo slet ikke:-) Tak for opmuntringen  Det hjælper virkelig at vide, at der findes folk der har været igennem det samme (og mere til),som er kommet ud på den anden side med søde, små bebser:-)

line melias mor skriver:

jeg besøger jævnligt den her gruppe men jeg kan simpelthen slet ikke sætte mig i jeres sted. det du og andre dejlige kvinder går igennem må virkelig være så hårdt og tage på så mange kræfter. jeg vil bare sende dig kæmpe kram og sige at jeg håber det lykkedes for jer. line

Tak

Leonora skriver:

hej

Først stort tillykke med det flotte æg og de mange svømmere...det lyder jo rigtig godt...

jeg forstår godt dine tanker men tror det er vigtigt at forsøge at holde humøret oppe...jeg var selv lang tid om at blive gravid så kender dine tanker...men posive tanker tror jeg er vigtige i denne proces...

Jeg synes i skal gå ud og hygge jer lidt...spis en go middag, se en go film, forsøg at tænke og tale om noget som kan gøre jer i godt humør...

jeg krydser mine fingre for at du får ruget et godt æg som bliver til en dejlig bebs..

stort knus fra Louise

Tak - det var et godt råd Jeg har meddelt min søde mand, at han godt kan forberede sig på lørdagshygge med god mad og en tur i biffen.. Måske det lige er det jeg trænger til - man bliver hurtigt alt for fokuseret på babybekymringer (men det er nok en naturlig del af processen)  Rigtig god weekend til dig