"Smukke kvinder", hedder denne tråd.
Lad mig så give en hyldest til alle de smukke kvinder jeg kender.
Og især dem jeg IKKE kender.
Da jeg fik lyst til at skrive dette lille indlæg, tænkte jeg først på at give min hyldest til to vidunderlige kvinder, som jeg elsker ubeskriveligt meget.
Underligt nok havde jeg kontakt med dem begge to i går aftes, med få timers mellemrum, og det synes jeg var helt fantastisk. For det er ikke særligt tit vi snakker sammen og endnu sjældnere vi ses, men endnu engang fandt jeg, at de stærke bånd der binder os sammen, de energier der knytter os til hinanden, er stærkere end tid og rum, og når vi endelig snakker sammen, så tager vi bare tråden op fra sidst, om der så er gået 2 uger eller over et halvt år.
Denne min særlige hyldest går til Madalena og Maria Therese, mine to vidunderlige "søstre" i ånden. To pragtfulde piger, som er med til at gøre verden til et langt smukkere sted at leve.
- Lille sårbare alvorlige Madalena, med det kæmpe store hjerte, der rummer kærlighed nok til hele universet. En Jeanne D'arc, der endnu ikke har fundet sit kald 100% i dette liv. En kvinde der strør roser uden torne på sin vej. Hun er en engel, der breder sine trøstende vinger ud over alle svage og sårede sjæle, og elsker dem uden at stille spørgsmål til deres fejl og synder. Ser hun en tåre, er hun den der samler den, som en kostbar juvel.
- Og stærke, seje Maria Therese, den kvinde der nok kommer tættest på at ligne mig. Lige så mørk i farverne, som jeg er lys. Født lærer, som jeg er, kærlighedsgivende og en sand løvemor over for alle svage, små som store. En kvinde, der bare ikke stikker op for bollemælk, en kampengel ganske som jeg. Sjov og skør, altid parat til latter, en "jeg sætter min hat som jeg vil-pige". En kvinde som tit har kaos i sit eget liv, men ikke har mindre overskud til at elske menneskene, som de nu engang de er. Åben og ærlig og ikke særligt autoritetstro.
Disse to kvinder er mine åndelige søstre, de har aldrig stillet spørgsmål ved deres kærlighed til mig eller min til dem. Og jeg er stolt og glad over at jeg kender dem. De er der altid for mig, ganske som jeg er der for dem.
Da jeg var kommet i seng i nat, lå jeg længe og tænkte på dem, og blev enig med mig selv om, at jeg ville skrive dette indlæg her til morgen.
Og så begyndte jeg at tænke på hvilke andre smukke kvinder jeg kender. Og heriblandt kunne jeg jo nævne min mor, både min ældste og yngste datter, et par chefer jeg har haft, andre veninder og kvinder i min familie og vennekreds, og pludseligt gik det op for mig at alle kvinder er smukke.
Et eller andet sted inde i dem, findes der en smuk juvel, en rose helt unik, ulig nogen anden. Det er bare ikke alle, der har fået foldet denne rose ud.
Derfor er dette ikke bare en hyldest til nogle få smukke kvinder, men en hyldest til alle kvinder på hele jorden, for de er alle sammen, et eller andet sted inden i, ufatteligt smukke.
Også alle I piger herinde
Kærligst
Sussie
