Åhh søde piger..jeg synes det er så synd for jer..men jeg synes også det er synd for bedstemødrene/forældrene, der så forfærdeligt gerne vil i nærkontakt med deres børnebørn..og så lige det med at finde en balance generationerne imellem.
Jeg kan godt huske hvordan det var, og man kan næsten blive helt hysterisk..især når det er det første barn. Men tro mig, I kan med fordel godt slippe tøjlerne lidt og lade farmor/mormor tage tullen med ud på en gåtur et par gange om ugen. I får tid til jer selv en times tid eller to og den stolte bedsteforældre kan få lov til at nyde at vise barnebarnet frem.
I vil selv, den dag turen kommer til jer, blive klar over hvor stor betydning det har at blive bedsteforældre og så at blive afvist. Det gør ondt helt ind i hertet, langt mere ondt end I kan forestille jer.
Ja vel kan de være emsige, men de mener somregel intet ondt med det, de vil bare så gerne være en del af det hele.
I gamle dage kaldte man det "bedstemor-kuller", og man kan sige at det er en form for forsinket redeinstinkt, men der er en mening med det, for hvis vi havde levet mange generationer under samme tag, så ville I blive nødt til at lade bedstemor overtage, og I ville være vokset op med at sådan gør man. Formålet med redeinstinktet hos bedstemødre er netop at hun er den ekstra bagstopper, hvis der skulle ske noget med moderen, eller hun skal netop hjælpe moderen, så denne bliver aflastet mest muligt.
Nu lever vi ikke i storfamilier mere, det kan vi hurtigt blive enige om, men instinktet er der stadig, og det er stadig en pest for nybagte mødre, især førstegangsmødre, for vi føler at svigermor/mor blander sig alt for meget og vil alt for meget. Men tro mig, vær glade for at de vil. Der er alt for mange hvor dette ikke er tilfældet, og hvis I får nr. 2 eller 3, så vil I straks se helt anderledes på det og I vil vide at, man godt kan bruge en lille pustepause og vil med glæde overlade den bette til den ældre generation engang imellem.
Jeg ved godt at alle disse hentydninger stresser, og det skal de også holde op med. Som før foreslået, så er det en god ide, sødt og kærligt at melde ud, at I nok skal sige til, men om de ikke godt vil holde op med at snakke om det hele tiden. I er ikke parate til at lade andre overtage endnu.
I kan selvfølgelig også bare lade det fise ind gennem det ene øre og ud gennem det andet, hvilket naturligvis er det aller nemmeste.
Også jeg måtte lære, at trække næsen til mig, selvom det var uendeligt svært, men gud hvor vil man bare gerne hjælpe og støtte alt det man kan. Og at se sit barnebarn blive født må være den største gave i verden. Det har jeg nu aldrig forventet at måtte, jeg ville bestemt heller ikke have min mor med til mine fødsler, men i dag ville hun have fået lov, i det mindste til en af dem, men jeg følte dengang, at det var noget, der var så privat at jeg ikke kunne have min mor eller sviger ditto så tæt på. Men der er andre, der hellere end gerne vil have det, og det håber jeg, de sætter pris på.
Ligeledes er det i dag et yderligere dilemma med alle de spredninger af familien, med skilsmisser, nye parforhold osv, så man tit skal besøge dem alle og tilgodese dem alle 4 dobbelt. Her kan det blive endnu værre, og alene jeg ville blive totalt stresset ved at skulle besøge 4 forskellige hjem, for at 4 forskellige bedsteforældre kan få lige meget glæde af guldklumpen. Også her må man finde en balance, så alle bliver lige tilgodeset, men hvis så bare en eller to af dem sidder og mukker, fordi de ikke lige kan få det efter deres hovede, ja så er det sq (undskyld) næsten for meget af det gode. og især hvis så en af dem også mener de skal have den bette på ferie endnu inden de er 2 år gamle...du godeste, siger jeg bare.
Jeg tror jeg fandt en løsning i forbindelse med min egen datter. Vi ordnede det simpelthen på den måde, at jeg engang om måneden tog over og havde en bedsteforældre dag, hvor jeg blev fra den ene dag til den anden..nogen gange...og andre gange tog hjem igen om aftenen. Så kom jeg tidligt om formiddagen, vi hyggede og så tog de unge en tur i byen om aftenen. De gik ud og spiste, i biffen eller de dampede simpelthen af i nogle timer on and off, som de nu selv havde lyst til, og så fik jeg lov til at hygge mig helt med mit/mine barnebarn/børnebørn. De skulle så ikke igennem alt besværet med at komme anstigende til Sjælland men kunne blive derhjemme i ro og mag i de vandte omgivelser.
Jeg siger ikke det kan løse problemet med den feriekulrede bedsteforældre, men det kan være en måde at løse det på.
Brug kreativiteten, og nyd så at I rent faktisk har nogle engagerede bedsteforældre, der er andre der ingen har eller har nogle, der er revnende ligeglade...sådan en har jeg nemlig også haft, og det er bestemt ikke spor morsomt heller.
Kærligst
Sussie
