Andre der har været/er i samme båd???

Kære alle i skønne damer på baby.dk... Har brug for lidt gode råd her.

Det skal lige siges at jeg holder rigtig meget af min svigermor, og kommer rigtig godt ud af det med hende. Hun vil kun alle det bedste, men nogen gange kan det bare godt blive for meget.

Især her efter jeg blev gravid og Emma er kommet til verden, kan hun ind i mellem give mig rigtig meget stress, hvilket jeg er rigtig ked af

Hver gang hun enten er på besøg her, eller vi er hjemme hos hende, så skal hun lige hver gang indskyde at hun så gerne vil passe Emma. Det er naturligvis ikke noget problem, og ved alle bedsteforældre som regel har det på den måde.

Men synes bare det kan blive helt stressende at skulle hører på HVER gang, og i sær fordi hun siger det på en indpakket måde... Lidt ala, det kunne jo være jeg snart havde brug for der kom en og så/passede Emma, mens jeg bare gik en tur, sov til middag, handlede eller andet.

Er rigtig glad for at hun er der, og vil hellere end gerne benytte mig af hende, men det bliver når jeg føler behov for det, og ikke når jeg føler mig presset til det.

Skal lige siges at hun allerede har dato på hvornår hun for første gang (her om 14 dage) skal passe Emma, så det er ikke fordi jeg ikke tør slippe hende og hun ikke må.

Er der andre herinde der har været i samme båd og ved hvordan man på en pæn måde kan få sagt fra og få forkaret at man naturligvis sætter pris på de er der (hvilket jeg aldrig er/vil være i tvivl om)? eller er det bare mig der overreagerer???

Beklager mit indlæg blev lidt langt, men havde lige brug for lidt luft!

Uhh, hun lyder som min svigermor. Vi har dog ikke fået vores lille pige ud endnu, men hun star på spring med det samme hvis der er noget. Hun er det mest vidunderlige menneske, men kender det godt at de nogen gange kan blive for meget. Ved dog ikke helt hvad jeg ville gøre hvis det var mig, da jeg ikke står i det endnu. Men ville nok sige hun nok skal få lov at passe hende, og du nok skal tænke på hende hvis det hele brænder på. MEN at hun også skal give plads til at du skal være mor.

Ja, ved ikke om det virker, men syntes det var lidt skægt hun minder så meget om min svigermor. Og ja, selvfølgelig gør hun det fordi hun elsker jer alle sammen

Hej

Min svigermor havde en overgang, hvor det hver gang blev kommenteret, hvor lidt vi så hinanden.... Som regel sagt med et dyyyyybt suk 'ja, vi ser jer jo aldrig'. GRRRRRRRRRRRRRRRRR - vi kørte til Jylland fandme næsten hver anden weekend, men fordi hans forældre er skilt er det nogle gange svært at dele sol og vind lige, når mine forældre også er der samt vores dejlige venner. Så for det første passede det slet ikke og så kunne jeg også blive helt flintrende over, at hun aldrig kom til os, det var kun omvendt.

Nu har hun fået ny kæreste og har slet ikke tid til at se os, så nu er det ikke et problem for hende længere

Så måske er du rummelig nok til bare at tælle til 10 (eller 1000) ellers så bare sig det helt stille og roligt en dag - 'kære farmor, du skal nok komme til, men er du ikke sød at snakke om det hele tiden, jeg bliver stresset?' Gør det med et smil.

Held og lykke

Tanja84 skriver:

Kære alle i skønne damer på baby.dk... Har brug for lidt gode råd her.

Det skal lige siges at jeg holder rigtig meget af min svigermor, og kommer rigtig godt ud af det med hende. Hun vil kun alle det bedste, men nogen gange kan det bare godt blive for meget.

Især her efter jeg blev gravid og Emma er kommet til verden, kan hun ind i mellem give mig rigtig meget stress, hvilket jeg er rigtig ked af

Hver gang hun enten er på besøg her, eller vi er hjemme hos hende, så skal hun lige hver gang indskyde at hun så gerne vil passe Emma. Det er naturligvis ikke noget problem, og ved alle bedsteforældre som regel har det på den måde.

Men synes bare det kan blive helt stressende at skulle hører på HVER gang, og i sær fordi hun siger det på en indpakket måde... Lidt ala, det kunne jo være jeg snart havde brug for der kom en og så/passede Emma, mens jeg bare gik en tur, sov til middag, handlede eller andet.

Er rigtig glad for at hun er der, og vil hellere end gerne benytte mig af hende, men det bliver når jeg føler behov for det, og ikke når jeg føler mig presset til det.

Skal lige siges at hun allerede har dato på hvornår hun for første gang (her om 14 dage) skal passe Emma, så det er ikke fordi jeg ikke tør slippe hende og hun ikke må.

Er der andre herinde der har været i samme båd og ved hvordan man på en pæn måde kan få sagt fra og få forkaret at man naturligvis sætter pris på de er der (hvilket jeg aldrig er/vil være i tvivl om)? eller er det bare mig der overreagerer???

Beklager mit indlæg blev lidt langt, men havde lige brug for lidt luft!

Da jeg var sammen med Emils farmor...Puha.

Her var der så en grund til at jeg ikke vil have hun var alene med ham. Men altså, til sidste så lod jeg bare som ingenting hvis der blev snakket om at de 2 skulle være alene.

MEn sig da bare pænt at du nok skal sige til hvis du har brug for det, men at det ikke bliver hurtigere af at hun nævner det hele tiden.

Godt at se jeg ikke er den eneste.

Vi skal derhjem i og spise i aften, så nu må vi se om ikke kommentaren skulle komme endnu engang

Skulle hun igen i dag nævne det over for mig, har jeg besluttet mig for at jeg vil forklare hende at det altså stresser mig mere end det gavner at hun nævner det hele tiden, og hun naturligvis nok skal få lov at passe (lige så tosset hun vil). Men hun er altså også nødt til at forstå at jeg skal have tid til at være mor.

JA.... Kender det...

lyder faktisk som min svigerfar (????) han har så mange planer om hvad han skal lave med Maja. Han blev ret fornærmet på mig da jeg, i sommers, kom til at siger at der nok går et år før de får hende med i campingvognen... Han mener da at hun her i efteråret skal overnatte i vognen sammen med dem. Jeg er dog af en lidt anden mening......

JOOO kender det desværre alt for godt:-( Min svigermor er verdens sødeste - men jeg kan ikke holde hende ud, når det kommer til vores datter. Vi skal også hele tiden høre om at hun ser vores datter aaaaalt for sjældent (hver 14. dag!), at (dyyyybt suk) farmor aaaaaldrig lærer hende at kende (det har hun sagt et par gange her på det sidste, hvor hun ikke har kunne sidde med hende, fordi hun er inde i en fase, hvor hun bliver bange for "fremmede") OG så har hun især travlt med at min kærestes søster (som er 29 og normalt godt kan tale selv) skal sidde med hende og at hun jo sagtens lige kan komme forbi og passe hende en times tid hvis vi skal noget... AAARGGGH!

Jeg forsøger så vidt muligt at smile sødt og så får jeg luft hos mine veninder - jeg tror ikke jeg ville kunne bede hende om at slappe af på en pæn måde

Du er i hvertfald ikke alene!

Knus Tulle

ja, undskyld, men ville det da ikke være værre, hvis hun ikke gad sit barnebarn overhovedet??

tro mig, de findes derude, de egoistiske bedsteforældre!

heldigvis kender jeg ikke selv til det - er glad for at mine forældre gider mine og min brors børn rigtig meget. det er en dejlig hjælp og en vis form for sikkerhed at vide, at de er der, hvis man har brug for det!

mine svigerforældre gider dem også, men de er meget yngre og har stadig jobs, så de har selvfølgelig ikke så meget tid.

heise

Heise skriver:

ja, undskyld, men ville det da ikke være værre, hvis hun ikke gad sit barnebarn overhovedet??

tro mig, de findes derude, de egoistiske bedsteforældre!

heldigvis kender jeg ikke selv til det - er glad for at mine forældre gider mine og min brors børn rigtig meget. det er en dejlig hjælp og en vis form for sikkerhed at vide, at de er der, hvis man har brug for det!

mine svigerforældre gider dem også, men de er meget yngre og har stadig jobs, så de har selvfølgelig ikke så meget tid.

heise

ok, jeg havde så ikke lige set, at din datter er så lille endnu..... så har man selvfølgelig ikke lige lyst til at få hende passet vildt meget

men stadig er det dejligt at hun viser interesse for sit barnebarn

heise