biimse skriver:
Tak for svarene 
Hvordan reagerede jeres familie da de hørte om det? - Og hvilke fordomme har i oplevet fra omverdenen ?
Jeg var 19 år da jeg fik min første.
Min mor gættede det med det samme, fordi jeg ringede og sagde at kom hjem da jeg havde noget jeg skulle fortælle hende (Jeg var i KBH og hun bor på Bornholm) Jeg synes at jeg husker at hun græd, men ikke fordi hun var ked af det som sådan... Hun var med i den beslutning jeg nu ellers ville tage, og valget var helt op til mig. Jeg valgte at få min datter og min mor var der 100% for mig. Hun glædede sig til at blive mormor for anden gang inden for det år Gg... Jeg havde hende med til min fødsel og hun synes det var en hård omgang, hvilket jeg også selv synes hehe... og Sarah er sprunget lige i hjertet på sin mormor fra første øjeblik...
Min mor var selv ung mor, både til mig og min søster. Min søster fik hun da hun var 17 år og jeg kom da hun var 22 år.
Jeg blev tilknyttet et ung mor projekt i et familiehus, hvor der var mødregruppe for unge mødre og der hed det under 25 år med børn under 2 år...
Så man er ifølge kommunen ung mor indtil man bliver 25 år. 
Nu venter jeg nr. to og er 29 år ikke ung mor mere hehe, men det vil jeg jo alligevel altid være i forhold til den ældste. Denne gang græd min mor også af glæde, da jeg havde prøvet at blive gravid i 2 et halvt år... og igen glæder hun sig helt vildt, men denne gang skal hun dog ikke med til fødslen, det skal min mand 
Fordomme er der mange af... Synes ofte man blev mødt med medlidenhed over ens situation, og manglende uddannelse, festglade væsen og tja naive indstilling...
Uddannelsen fik jeg da heldigvis taget selvom Sarah var lille og synes egentlig ikke det var så slemt... men lagde nu heller ikke alle krafter i mit studie, og fik alligevel et udmærket resultat 
Festerne blev så meget mindre og fyldte ikke så meget i min verden efter konstateringen af graviditet, så tog lidt røven på min familie, eftersom en stor del af den havde rystet på hoved over at jeg nu skulle have barn, og regnede med at det var min mor der fik et barn mere... men har dog sagt direkte til mig at de var så glade for at tage fejl, for jeg havde virkelig vokset med opgaven
Og den naive indstilling, ja den havde jeg da i mange situationer og det tror jeg de fleste unge mødre og fædre har, men hva´ det er vel ikke være end de fejl og ideer de "voksne" har... hehe.. .
