Denne debat har været meget oppe de seneste dage
Ved sgu ikke hvornår man kan definere sig som værende ung mor. Jeg fik min datter som 18 årig og venter nu som 24 år barn nr. 2. Føler mig ikke speciel ung denne gang 
Hvad er min holdning til at være ung mor? - hmm.. det er et meget bredt spørgsmål, og jeg kan ikke svare enstydigt på det da det er individuelt fra ung til ung hvordan man takler ansvaret "at være mor". Er man forælder - ung som ældre - og ikke kan tilsidesætte egne behov for barnets så er min holdning naturligvis at man ikke er klar til at være forælder. Man ser mange unge klare opgaven til UG på trods af at ens miljø og førtidsomgangskreds hiver og flår i én fordi man er ung og de tilhørende faktorer dertil. Men for mit og mange andres vedkommende gav det helt sig selv da jeg fik barn - min første pririotet var mit barn dernæst mig selv og til sidst alt andet. Jeg fik uddannelse på trods af at være enlig UNG mor og har i dag skabt den kernefamilie alle drømmer om 
Desværre ser man mange i medierne der klare sig knapt så godt, og man har måske tildens til at dømme ud fra dette. "Jeg ser de unge mødre og derfor er alle unge mødre, dårlige mødre" Er man for ung (ikke nødvendigvis aldersbetinget) og ikke lever op til barnets behov, ja så er min holdning at dette barn ville have haft bedre muligheder for positiv udvikling andetsteds. det gør mig vred at se og høre om unge børn der vælger et barn på trods af manglende kompetencer herfor og som ikke har styr på sit liv eller intentioner herom.
Anmeld