Mathilde skriver:
Nej vi forkæler ikke Celina og er heller ikke selv forkælede.
Celina får det hun har brug for både materielt og følelsesmæssigt og jeg gør hvad jeg kan for at opfylde hendes behov. Men det er jo ikke at være forkælet...er det?
Det er svært at definere. Jeg synes man er forkælet, hvis man får alt hvad man peger på - UDEN at sætte pris på det!
Jeg har som yngre fået mange ting af min far ved jul, fødselsdag og også bare generelt. Han kunne godt stikke mig 500kr. uden videre. Og han har hjulpet mig med bil, forsikring til bil osv. MEN jeg ville da hellere have haft en far der brugte tid med mig, i stedet for at ligge fuld på sofaen mens jeg sad og var sulten. Eller brugte tid med mig i stedet for at sætte mig af på en rideskole, hvor jeg så bare sad og kastede sten efter en sten
Eller lod mig sove hos ham, når jeg var så bange og utyg, at jeg blev fysisk syg og kastede op, mens jeg lå grædende uden for hans soveværelsesdør.....
Ja mange vil sige at jeg var forkælet, men jeg ville SÅ gerne have undværet alle de ting og så have haft en FAR!
Sådan en far havde jeg også - Altså, han lever stadig, men har ændret sig helt vildt - Til det positive!
På et tidspunkt til en familie-fest, (Jeg har nok været 16-17år) stak ham mig (som altid) 500kr.
Jeg kiggede på ham, puttede den i hans brystlomme på skjorten og sagde "Jeg vil sgu hellere have et kram, far!"
Det endte med at han lagde de 500kr. på bordet, og gik sin vej ..
Og siden den dag, har jeg ikke sådan fået kastet penge i hovedet, og krammerne er der blevet flere af - IKKE mange, og IKKE store krammere, men de er der, i ny og næ 
Jeg blev også kaldt FORKÆLET - Især fra mine ældre søskende. Men jeg følte mig ikke forkælet, nærmere overset!
Anmeld
