Ja, det kunne også lyde som om der er lidt forskellige ting på spil her.
Din psykiske ballance er sikkert meget udslagsgivende, og at du går og er småked inden i, kan hun mærke. Det giver hun udtryk for gennem utryghed og gråd fra hendes side. Børn mellem 0 og 6-8 måneder fungerer langt mere mentalt end fysisk i deres kommunikation i den tid, indtil de gradvist glemmer det for fysisk udtryksmåde. Det er derfor, det er så vigtigt at huske at "føle" sit barn mentalt og at give det rolige og trygge omgivelser i den periode.
Jeg har meget ondt af din lille dreng, der har problemer i skolen, og naturligvis påvirker alle de forskellige omstændigheder dig.
Men der er nok ikke meget andet at gøre end at starte fra square one og tage hul på dine børns trivsel før alt andet, ellers kan I komme ind i en skure der næsten ikke er til at bryde.
I de perioder i mit liv, hvor tingene ikke har gået så godt, har jeg reageret ved at focusere på mine børn og mig selv, og sørge for at udefra kommende ting ikke har fået lov til at slå os yderligere ud. Det lyder måske underligt, at nærhed og samværd kan løse mange problemer, hvis økonomien og andre ting truer, men det gør de faktisk.
Din dreng har brug for at lære værktøjer til at tackle tingene i skolen, og du må vække løvinden i dig selv og gå konstruktivt til værks, så du kan finde ind til de trolde i hans sind, der gør at han ikke trives. Man kan faktisk få børn til at afsløre mange ting uden de selv ved det, hvis man følger deres måde at tænke på og taler ind til dem. Men da jeg intet ved om hvad din drengs reelle problemer er, så kan jeg ikke råde dig yderligere.
Derimod, så må du samle dit overskud og begynde at "se" din lille datter igen. Put med hende og lad roen falde over jer begge. Vær tilstede og husk at hun ser dine tankebilleder og føler dine følelser. Lad stressen forsvinde og husk at det er langt vigtigere at være der nu og her, også selvom det hele ramler. Børn kan trives i en jordhule, hvis bare mor elsker dem og er glad og nærværende. En barnedåb er en barnedåb ja, men ikke på bekostning af økonomi og familiens eksistens. Vi er mange, der lever glimrende uden 
Lad familien hjælpe til omkring forberedelserne, og så må de iøvrigt tage tingene, som de nu engang er. Det drejer sig jo først og fremmest om en hyggelig ceremoni, hvor man gerne skulle samles om at fejre barnets navngivning, og så er de ydre omstændigheder ikke så vigtige, så længe samværet er rart.
Kærligst
Sussie