Ja, så er det to dage siden,at.....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.065 visninger
14 svar
0 synes godt om
8. september 2010

Bondepigen

........ vi var til min svigerfars begravelse og det gik fint, selv om det var MEGET sørgeligt.

Han blev begravet i kiste i græsplænen, og der er bestilt en sten... og sørme om ikke der osse var kistepynt, så det var fint.

Ove havde fået 500 kr af min familie til at købe blomster for til sin far langvejs når vi besøger graven... Altså han måtte selv om, om han ville købe blomster til begravelsen eller senere. Vi syntes det er bedre at fordele det lidt.

Og desuden havde min mor lavet en dekoration fra Emma, en dekoration fra os, og en buket fra dem... Udover det var der kun to buketter mere. Hans bror og mor kom ikke med nogen... Ikke at det betyder så meget, men jeg synes bare det ser så trist ud, at graven ikke var fyldt... eller at man i det mindste lagde kistepynten op på graven, når der ikke var mere.Nå men de havde da lagt det pænt i form af et kors.

Dagen startede med at vi fik afleveret Emma til pasning hos bedsterne. Da vi kom til Aalborg ville vi dreje ind omk. svigerfars lejlighed, da han havde købt en fødselsdagsgave til min ene bonussøn, som havde fødselsdag i mandags. Det var en meget dyr jakke, som han havde ønsket sig... Da vi låser os ind, kan vi høre høje lyde, hvilket undrer os og opdager så at havedøren står på vid gab........ Og så ser vi, at fjernsynet er væk, og går rundt i lejligheden for at se om vi kan se andet der mangler. Jeg opdager at jakken er væk, og vi bliver meget kede af det!!! For det første må det være nogen der kendte ham, og for det andet er det respektløs for de efterladte at stjæle fra en der er død. For det trejde ville vi bare så gerne have givet ham den jakke, som vi ved at farfar glædede sig til at give ham....  

Derefter skulle vi hente svigermor, som skulle med os hjem i en uge. Da O spørger, om hun har pakket, siger hun at hun havde glemt, hun får besøg onsdag...  O var ked af det i forvejen, og så frem til at kunne søge lidt støtte hos sin mor efter begravelsen... Øv, hvor blev jeg skuffet og ked af det på hans vegne. Vi vidste godt det var løgn, men sagde selvfølgelig ikke noget.

Vi var kun 15 til begravelsen, hvoraf de 6 var børn. 

Der var én som boede hos svigerfar i hans sidste tid, som hjalp ham og omvendt. De havde det så godt sammen og var hinandens bedste venner. Vi havde spurgt om hun ville bære, hvilket hun blev så beæret over at hun begyndte at græde. Hun kom bare IKKE.

O's ene søn havde sagt, han gerne ville bære, så vi manglede bare én. Jeg ville så gøre det, men i sidste øjeblik ville O´s anden søn osse gerne, så han fik lov...og vi blev så stolte af de to knægte, som fulgte deres elskede farfar til graven, sammen med deres far og onkel.

Han blev sænket i jorden, og der var jordpåkastelse, men salmen "Altid frejdig, når du går" havde X (O´s bror frabedt sig, da de ikke er de store sangere i familien. Vi stod lidt ved graven og græd, og så begyndte folk at tage hver til sit...

Jeg syntes det var trist, at der ikke var noget bagefter, hvor vi lige sad sammen, og talte om vores gode minder med Tage, for ligesom at få en god afslutning på det...

Så Ove og jeg tog ud og fik lidt at spise, og derefter tog vi op i svigerfars lejlighed, for at mindes... (egentlig osse for at anmelde tyveriet en gang til og få politi ud, men O og hans bror blev enige om at droppe det.... Der var ingen kvittering på jakken og tvét er jo bare et tv).

Vi gik rundt og ryddede lidt op og kiggede billeder osv... Og så brød jeg sammen. Jeg TUDBRØLEDE . Jeg savner svigerfar. Vi har tit diskuteret og skændtes lidt, men jeg har altid holdt af ham og jeg tror osse det var gengældt... Vi havde jo heldigvis fået sagt undskyld til hinanden for et par mdr. siden, og at vi ikke mente det så slemt nogen af os. Jeg glædede mig over at se hvor godt Emma og farfar kom ud af det med hinanden, og nu kan hun ikke se ham mere.

Kort tid efter bestemte vi os for at køre hen til graven og tænde et fyrfadslys. Jeg tog nogle billeder af Ove der sad ved graven og han tog nogle af mig og nogle af os sammen. Jeg spurgte om ikke jeg måtte synge "Altid frejdig, når du går", så det gjorde jeg... Derefter kørte vi hjemad. Og vi TUDBRØLEDE begge to indimellem på vejen hjem..... Jeg er bare glad for at vi blev og fik afsluttet det på en god måde for os.

Pyha, det blev vist langt... skulle bare lige af med det...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. september 2010

JustAnotherName

Det er så trist....
Kan ikke andet end sende forståelse og et trøstende kram

Anmeld

8. september 2010

TbCp

Puha en gang hård læsning
Det er så trist så trist det hele, de manglende mennesker ved begravelsen, indbrudet og ja det hele.
Men hvor var det godt at i fik sagt farvel på den måde der var bedst for jer til sidst!

Er kæmpe kram herfra!

Anmeld

8. september 2010

Bondepigen

JustAnotherName skriver:

Det er så trist....
Kan ikke andet end sende forståelse og et trøstende kram



Tusind tak. Det var faktisk osse rart bare at få det ned på skrift.

Anmeld

8. september 2010

Bondepigen

TbCp skriver:

Puha en gang hård læsning
Det er så trist så trist det hele, de manglende mennesker ved begravelsen, indbrudet og ja det hele.
Men hvor var det godt at i fik sagt farvel på den måde der var bedst for jer til sidst!

Er kæmpe kram herfra!



Tusind tak. Ja, det var/er osse meget hårdt, men han var jo ikke selv så socialt anlagt, så vi kunne jo heller ikke forvente, der kom flere... Men ja, synes bare der manglede noget.

I øvrigt har vi skrevet til præsten for at høre om hun ville sende prædikenen og talen til os, da den var virkelig god og trøstende... Den kan jo tages frem, når vi får brug for den... ellers vil vi lægge den i mindekassen om farfar, til Emma. Den har vi fået, så det er vi glade for.

Nu skal vi "bare" have tømt lejligheden inden d. 1. okt.

Anmeld

9. september 2010

Barbamama

Puha..... Det har været en hård omgang. Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste at I tog tilbage og at du sang. Det var en virkelig smuk gestus og det er en utrolig smuk og bevægende sang. Smukt du fik sunget for ham en sidste gang. Jeg håber I snart kommer lidt ovenpå igen selvom man jo skal igennem en svær tid. Knus til jer!

Anmeld

9. september 2010

otlitrom

Har ingen vise ord, men sender varme tanker og et stort kram!

Anmeld

9. september 2010

Bondepigen

michella80 skriver:

Puha..... Det har været en hård omgang. Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste at I tog tilbage og at du sang. Det var en virkelig smuk gestus og det er en utrolig smuk og bevægende sang. Smukt du fik sunget for ham en sidste gang. Jeg håber I snart kommer lidt ovenpå igen selvom man jo skal igennem en svær tid. Knus til jer!



Tak, jeg kunne slet ikke lade være. Det føltes bare forkert ikke at have sunget den... og jeg vil stå sammen med Ove i sorgen, og jeg savner jo bestemt osse min svigerfar. Ove siger, at han er glad for han har mig...ellers stod han jo meget alene med sorgen..

Han var i øvrigt hos lægen i dag, som ville se om hun kunne få bevilliget psykologtimer til ham pga det her og en masse andre ting.

Anmeld

9. september 2010

Bondepigen

kitty skriver:

Har ingen vise ord, men sender varme tanker og et stort kram!



Tusind tak, det er jo altid dejligt med et kram.

Anmeld

9. september 2010

Barbamama

bondepigen skriver:



Tak, jeg kunne slet ikke lade være. Det føltes bare forkert ikke at have sunget den... og jeg vil stå sammen med Ove i sorgen, og jeg savner jo bestemt osse min svigerfar. Ove siger, at han er glad for han har mig...ellers stod han jo meget alene med sorgen..

Han var i øvrigt hos lægen i dag, som ville se om hun kunne få bevilliget psykologtimer til ham pga det her og en masse andre ting.



årh hvor er det godt han kan få hjælp!!!!

Og jeg tror også jeg ville syntes det var mærkeligt ikke at have sunget den sang

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.