Jeg trænger til lidt ynk! Jeg har kvalme, hovedpine og ondt i hofte, balde, lænd og lyske stort set 24/7. Alle siger til mig, at det går snart over, og det bliver det hele værd osv.
Og jeg VED godt, de har ret. Jeg VED godt, at kvalmen formentlig snart aftager, og jeg VED godt, at vi får en smuk, skøn, lækker, dejlig og vidunderlig baby ud af det. Og så alligevel VED jeg det jo ikke. For jeg har aldrig prøvet det her før. Noget af det. Hver eneste dag er ny, og hver eneste dag vågner jeg med håbet om at have det bare minimalt bedre end dagen før. Bare godt nok, til at stå op fordi det er kedeligt at ligge sengen..
Det skræmmer mig, at jeg næsten dagligt tænker, at jeg stadig kan nå at "slippe ud af det". Jeg er 11+5, så på den ene side er der så langt til målet, men må den anden side er jeg 12+0 lige om lidt, og chancerne for bedring er forhåbentlig lige om hjørnet. Jeg er ked af det dagligt, ikke bare nedtrykt, men grædefærdig ked af det. Ender nærmes dagligt med at sidde og hulke i frustration over .. ja, alting, og jeg aner jo ikke, om det bare er hormoner, eller om jeg skal reagere. Det er vel også lidt pivet at be om medicin af en eller art, når nu jeg er så tæt på de magiske 12... det KAN jo være det stopper liiige om lidt...
Suk - ville ikke som sådan noget, har bare haft brug for at få læsset af, og få lidt trøst med på vejen..
Anmeld