Så er det nu at Niller og jeg begynder at lave en baby.
P-pillerne blev smidt for lidt over en måned siden, og nu er vi klar parat til start. Så er det bare at se hvor lang tid der går før der er bid, så at sige.
Ellers sker der ikke så meget her hos os, jeg frygter september, da min trælse chef har misforstået det der med at jeg gerne ville have få vagter, så jeg kan få lavet noget på mit speciale. Hun har i stedet valgt at give mig 17 vagter i september, hvor jeg normalt plejer at have 5. En del af vagterne er omvisninger i forbindelse med golden days, hvor jeg skal vise rundt i værelser fra 1700-tallet. Der er tre omvisninger på en dag, to på dansk og en på engelsk, og jeg hade de omvisninger! Det er så hårdt at have tre omvisninger på en dag, og så har jeg bare fået mange af de vagter. Møg.
I går blev jeg forkælet, jeg havde fået et gavekort til en klipning hos Gun-britt af Niller i fødselsdagsgave, og det var så tiltrængt! Fik klippet en 30-40 cm af, og kan ikke lade være med at mærke på spidserne nu, hvor de er fine og ikke spaltede som før. 
Mht vores bryllupsrejse, så tager vi jo til New York i oktober. Det fly vi skulle med hjem, blev aflyst, så vi må desværre forlænge bryllupsrejsen med to dage. Suk, hvor er det hårdt.
Glæder mig så meget til at være sammen med Niels, da jeg ikke ser meget til ham lige for tiden. Han knokler derudaf med to jobs, og mycket mycket overarbejde = jeg ser ham kun når ham sover. Super fedt for kærligheden...
Nå, nu vil jeg smutte igen efter min lille opdatering. Jeg håber at I alle har det godt, og nyder at vi nu er kommet ind i efteråret.
Kram M.
Anmeld