Anonym skriver:
Morsvarige .
Ja jeg er 22+6 idag , så det må man sige vi kommer til ja . 
Han har desværre aldrig været sådan her før , han har tværtigmod været dybt anderledes , droppede helt at tage i byen , var jeg ikk inviteret med de steder han var inviteret blev han hjemme fordi , han ikk selv ønskede at jeg tog afsted uden ham nogen steder .
Han er bare vendt på en 25 øre , han har aldrig skrevet med piger fordi han ikk brød sig om jeg skrev med drenge . Han er den mest jalouxe kæreste jeg nogensinde har kendt , men jeg har respekteret det fuldt ud og kun vist ham min kærlighed og droppede alt andet , men ja .
Hvad er der så lige sket ????
- Altså når vi snakker om at skulle være forældre så virker han glad og det virker som om han egentlig har affundet sig med det , det er efter hans ønske jeg beholdte det os mit eget self .
- Jeg kan virkelig ikk kende ham længere , jeg har aller mest lyst til bare at forsvinde i et stort hul indtil det hele var løst , men det nytter desværre ikk noget , jeg kender ikk min kæreste mere !!! 

Det er jeg virkelig ked af at hører. Men har du snakket med ham om hvordan han føler? Ikke kun det her med at han skal være far, men hvordan han har det med det. Det kan jo være han faktisk føler sig rigtig meget udenfor eller at han er lidt bange for den forandring der venter, selvom han virker glad når I snakker om det.
Min kæreste har som skrevet tidligere ikke haft noget som helst problem med at træde til når der er noget der skal laves, efter jeg er blevet gravid. Men jeg ved han de første 16-18 uger følte sig meget udenfor og han gør det stadig lidt fordi det stadig kun er mig der kan mærke den lille når den sparker og leger cirkus artist. Så hver gang der sker noget beskriver jeg det meget detaljeret for ham og prøver at gengive de små spark på hans hånd så han har en fornemmelse af hvordan det føles. Det er selvfølgelig ikke det sammen, m en han siger han føler sig lidt mere med i det når jeg gør det.
Det er selvfølgelig ikke en rar fornemmelse ikke at kunne stole på sin kæreste og det er absolut også noget man virkelig skal overveje om det så er den rigtig man er sammen med (barn eller ej), men hvis han aldrig har været sådan før, synes jeg det lyder lidt som om han føler sig udenfor. Måske en god dybdegående samtale kan være løsningen.