Og hvor er det da skønt og hvor skriger og vrider mit moderhjerte sig at dybtfølt kærlighed når knægten bare ELSKER sin mor, kun vil sin mor, hyler når mor går, og når mor kommer fordi man SÅDAN har savnet hende! 


Men for søren altså 
Mor her trænger også til lige at sidde 5 min med computeren, gerne også uden han skal sove for det 
Far/mormor/morfar/hygge onkel og tante m.m.m. duer bare SLET ikke, i hvert fald ikke hvis jeg befinder mig på matrikkelnummeret

Hvad søren kan man gøre ved det? Skal han bare have lov til at være morsyg, eller er det noget man skal "vende" ham lidt fra, ved f.eks. ikke tage ham op når han kommer, men bede far tage ham og lege lidt?
Jeg er jo dybt rørt over han er så glad for mig
Men det piner mig også meget at far føler sig overflødig..
Anmeld