kan ikke huske hvornår jeg sidst har hørt så meget gråd :(

synes det gik fint med indkøring i vuggestuen i starten, men nu er det gået helt amok. bille bare græder og græder og græder (også om natten) og bliver fuldkommen utrøstelig hvis man går fra hende, selv bare ind i det andet rum. har lige vugget hende i søvn som var hun en lille bitte baby

tror det har været for meget for hurtigt så nu har vi aftalt at vi tager nogle kortere dage dernede i næste uge. jeg tror bare slet ikke på det nogensinde kommer til at gå og personalet dernede gør intet for at forsikre mig om at det skal det nok. og lederen på vores stue er en totalt ko

jeg er træt, og jeg er ked af det

Har ingen kloge ord, for kender intet til indkøring. Men det lyder som om bøtte-mor trænger til en STOR krammer, og dem har jeg heldigvis mange af!

Jeg sender en storm af krammere i din retning, og så håber jeg det snart bliver bedre. Det må være hårdt som mor at høre sine børn græde!!

sender dig et stort kram... det er svært. især hvis du ikke føler der bliver hørt på dig.

desværrer regere de meget på at starte. det er så hård en periode.  og kan kun forstille mig hvor hårdt det må være for dig med 2.

men hold ud. det skal nok blive godt

knus

kitty skriver:

Har ingen kloge ord, for kender intet til indkøring. Men det lyder som om bøtte-mor trænger til en STOR krammer, og dem har jeg heldigvis mange af!

Jeg sender en storm af krammere i din retning, og så håber jeg det snart bliver bedre. Det må være hårdt som mor at høre sine børn græde!!

TAK for kram

LIZO skriver:

sender dig et stort kram... det er svært. især hvis du ikke føler der bliver hørt på dig.

desværrer regere de meget på at starte. det er så hård en periode.  og kan kun forstille mig hvor hårdt det må være for dig med 2.

men hold ud. det skal nok blive godt

 

knus

åh jeg håber det bliver godt!! kan bare slet ikke se det lige nu. det er så tydeligt at lilja har separationsangst og drømmer om det om natten ...

Åh, det må være helt forfærdeligt! Der er ikke noget værre i hele verden, end når ens børn er kede af det! Jeg håber, at det meget snart bliver bedre!

Puha,også et stort  fra mig.Det skal nok blive bedre,det er jeg slet ikke i tvivl om,man siger jo at jo ældre børnene er når de starter,jo sværre er det for dem at vænne sig til det.Og bøtterne er jo unægteligt lidt ældre end normalt når de begynder.Så der er jo ikke noget at sige til at de reagerer,det er jo en meget stor omvæltning.Men en god en,de har helt sikkert godt af at komme ud blandt andre og se andet end moar

Så giv tid,søde,giv tid,det skal nok komme

Øv, det er bare en svær følelse at stå med.
Og jeg forstår ikke, at personalet ikke reagerer på det, når du fortæller det, og forsikrer dig om, at det "bare er begynder besvær - som er HEEEELT almindelig!" ....for det er det helt sikkert!!
Men det gør det jo ikke sjovere at stå midt i det, "bare fordi", at det er en helt almindelig reaktion.

For det ER anderledes og svært ...for både store (mor) og små (børn), når man skal til at adskilles og være mere fra hinanden. Og det er jo helt klart også det, som pigerne (særligt Bille) reagerer på.
De har gået hjemme i så lang tid, og har haft deres mor som den klareste selvfølgelighed lige i nærheden af sig. Og nu skal de pludselig til at undvære dig meget mere end de nogensinde har prøvet før ....Det ville da være mærkeligt, hvis de ikke stejlede lidt over så stor en ændring!

Og de behøver nok at mærke dig EKLSTRA MEGET i den her tid, mens det stadig er nyt og svært. SÅ det er krævende, og svært at bære som mor. Men også et sundt nok tegn - både at de reagerer på deres følelser, og også at de udtrykker savn og mangler dig.

Og JEG forsikrer dig om (udfra min egen erfaring med mine to tøser) at det NOK skal blive bedre. Og også indenfor nærmeste fremtid.

Men de skal selvfølgelig have lov til at protesterere lidt over de nye forandringer, og til at reagere ....og det er så med uro og gråd!

Men det skal nok blive bedre og meget nemmere med tiden, både for dem og for dig.

STORT KRAM HERFRA

Milka skriver:

synes det gik fint med indkøring i vuggestuen i starten, men nu er det gået helt amok. bille bare græder og græder og græder (også om natten) og bliver fuldkommen utrøstelig hvis man går fra hende, selv bare ind i det andet rum. har lige vugget hende i søvn som var hun en lille bitte baby

tror det har været for meget for hurtigt så nu har vi aftalt at vi tager nogle kortere dage dernede i næste uge. jeg tror bare slet ikke på det nogensinde kommer til at gå og personalet dernede gør intet for at forsikre mig om at det skal det nok. og lederen på vores stue er en totalt ko

jeg er træt, og jeg er ked af det

Et stort kram herfra til dig.

Ja det må være meget svært og hårdt.

Jeg ved at da Cassandra blev så ked af det dengang at jeg ikk synes  det var sjovt og hun var kun 10 mdr og jeg harvde kun hende.

Du har 2 lidt ældre piger, som forstå meget bedre, hvor må det være svært.

Men sådan som de har der er "desværre" meget normalt. Jeg håber at det snart vil gå meget bedre og at du vil se de vil elske at være i vuggestue

Det er bare SÅ normalt det du oplever!! Den første uge til halvanden efter Lina var startet rigtigt i vuggestue (altså, hvor jeg ikke var der sammen med hende), var hun komplet umulig - ISÆR om natten - jeg endte med at sove sammen med hende flere nætter i træk fordi jeg bare ikke måtte gå min vej!! Og hun plejer ellers ALDRIG at skulle soves med - men det gik over, og det skal nok gå over med Bille også. Desværre er det også sådan, at jo ældre børnene er jo sværere er det for dem at starte med at blive passet - for de er bare så meget mere bevidste om det, der sker...om at mor går sin vej. De skal lige gøre sig den erfaring, at nok så går mor - men hun kommer altså også igen - hver dag, altid!! Når de først finder ud af det, så bliver det helt sikkert nemmere.

I øvrigt har Lina ALDRIG reageret i vuggestuen, men udelukkende herhjemme - i vuggestuen er hun i hopla og elsker at være der (både i den gamle og i den nye vuggestue), men når tingene er svære, så er det herhjemme reaktionen kommer....

Håber hurtigt Bille finder sine egne ben igen, og at I alle tre bliver glade for det - på sigt.