Anna-jonas skriver:
Det gør mig ondt, at det går så skidt med din mor Helene. Hun er meget, meget syg..............ved du om der er lavet en "terminal-erklæring" på hende.
Ja godt går det ikk med hende.
Men jeg tror ikk hun er døende på den måde, ikke endnu.Jeg føler bare inde i min selv at der ikk kommer til at gå mange år endnu
Hun skal f.eks starte til træning på mandag.
Det skulle ikk være kræften der laver disse smerteproblemer, men gigt. Det er lidt svært nogen gange at få noget af vide. Min mor farer nemlig rundt i det og ikk kan huske så godt.
Men hvis nu jeg godt må få af vide hvad der sker med min mor, kan jeg så godt bare ringe til sygehuset og hører hvad der er galt med hende?
Det ville være godt med et hospice, men fik hun en ble på og var i sin seng hele dagen, er det ikk så slemt. Men hvem fanden gider det.......... For nej Jørgen kan ikk magte det. Jeg vil jo gerne hjælpe, men det er jo lidt svært med 2 børn og nogen gange magter jeg det ikk selv. For jeg kan jo ikk hjælpe hvis det er fordi hun er vågen hele natten, der burde jeg jo være hjemme hos mig selv.
Nej lette har de første år af mit liv ikk været. Da min mor blev syg i 2003 prøvede jeg det med tilskud til en psykolog, men den jeg var hos var ikk pengene eller tiden værd. Men jeg havde tænkt lidt over det, men jeg er bare nok bange for at jeg ville ryge ned i et sort hul og ikk kan være der for min familie. Men det kan være jeg skal snakke med min læge om det...
Det tog mig rigtig mange år at forstå nogen ting, som HVORFOR stoppede min mor ikk med at drikke for min skyld, eller min lillebror( blev fjernet marts 95), elskede hun os ikk nok?
Men jeg har været så heldig at jeg flyttede i 2003 hjem til min mor og vi fik snakket meget og længe om tingene. Uden ballade eller skyld hos nogen, ikke så meget. Jeg sagde nemlig mange gange til min mor at det var ikk for at beskylde hende eller vade i det, men jeg havde behov for at snakke om det. Det tog lidt tid, men vi endte med at kunne snakke om det uden min mor fik alt for store skyldtrip over de ting jeg sagde.
Tak for det med benet i næsen, det vil jeg gerne ha. Det var også mit MANTRA som barn og nu.
Jeg skulle IKKE blive som min mor og jeg VILLE brude den socialearv. Det har jeg, jeg drikker ikk, jeg har en uddannelse, et job og jeg ryger ikk.
Det skal så lige siges at ingen af mine søskende drikker.
Jeg ved godt jeg nu selv bestemmer mit liv og det er jeg gald for, jeg bestemmer hvor meget LO.. jeg vil finde mig i.
Ja nogen ting skal desværre gøre ondt, for det går godt.
Mette. Er glad for jeg ikk er den eneste med en lorte barnedom (herinde)
