SeptemberBaby skriver:
(Kom til at citere den forkerte ovenfor, men det her indlæg var til dig:-)
Du har da ret i mange af dine synspunkter, MEN den ene ulykke gør jo ikke den anden værre eller bedre.
Jeg mener, jeg har fx lige mistet min far - han døde af kræft. Det bevirker, at den dato altid vil være en vigtig mindedag for mig. Og dette 100% uafhængigt af, at jeg sikkert pt omgiver mig med et eller andet asiatisk pis-produkt, som har forårsaget sygdom og død hos børn...
Jeg er IKKE ligeglad med d. 3. verden. Katastrofer berør mig dybt. Jeg er aktiv i flere nødhjælpsforeninger og betaler fast til adskillige.
Især piger og kvinders levevilkår optager mig meget. Og dræner til tider mit hjerteblod. Omskæring, drab, vold, ydmygelse, udstødelse mv. Altsammen forfærdeligt og ting som sker hele tiden. Ja faktisk netop NU. Hver gang der er gået to år er ligeså mange kvinder/piger dræbt/døde som følge af ond handling i verden, som der blev dræbt jøder i forbindelse med 2. verdenskrig. - Men det får da ikke mig til at kalde holocaust mindehøjtideligheder for hykleriske! Tværtimod!
Jeg er (stadig) berørt af 11. september. Uskyldige mennesker blev dræbt af andres (onde) viljer. Det er forfærdeligt. Var der "kun" dræbt en person havde det også været forfærdeligt.
Naturkatastrofer efterlader os også magtesløse og fortvivlede, men jeg synes, der her er den forskel fra eksempelvis 11. sep., at der ikke ligger nogen ond vilje bag. - Jeg forestiller mig, at jeg hellere ville drukne i et hidsigt hav, end jeg ville myrdes af en terrorist.... Tror også at sidstnævnte ville være sværest for mine nærmeste nogensinde at forlige sig med.
Mit svar blev langt. Håber, det giver lidt mening.
Lad os alle være gode ved hinanden - uanset hvor vi er fra
