kitty skriver:
Så er første dag næsten gået, og jeg har sniffet to gange idag, med min nye ven, næsesprayen. Fy for pokker! 
I morges kl 7 ringede vækkeuret - jeg sov ellers lige så dejligt. Min nye ven stod på sengebordet og kiggede på mig, og ja, det var så første gang vi hilste på hinanden. Først tænkte jeg "det smager ikke af noget, så det klarer jeg sagtens" men 5 minutter senere ombestemte jeg mig nok lidt 
Sikken er herlig kemisk smag, og sikken svien i næsen og svælg..
Havde kvalme det meste af formiddagen, og nøjedes med at spise frugt.. Det kunne maven godt klare.
Mellem 13 og 14 havde jeg det rimeligt, men kl 14 skulle jeg snuse til kemien endnu engang, og det krævede en lur på sofaen...
Nu har vi lige spist aftensmad, og jeg har spist næsten som jeg plejer, og kvalmen er ikke så slem. Bliver det ikke værre end idag, så kan jeg sagtens leve rimelig normalt.. Men det er jo kun første dag, og der er 20 endnu.... Men hvem tæller
Bjørnen har været meget omsorgsfuld og har ringet 2 gange fra arbejde, for at høre, hvordan jeg havde det. Og da han kom hjem satte han sig hos mig i sofaen og sagde, at han var stolt af mig, og at dette var det første skridt på vejen til et barn... Og så fik jeg tårer i øjnene. I det splitsekund var alle skænderier glemt, for der viste han mig taknemmeligheden og kærligheden som ligger til gund for hele projektet!
Bare en lille update fra den sniffende huskat 
Fik lige tårer i øjnene.... at han kom hjem og viste omsorg på den måde! Ved ikke hvorfor, men tror bare det er så vigtigt for dig, at han viser dig omsorg i ekstra grad. Du har brug for det!! Hvor er det godt, at han gør det!!
20 sprøjt?? Jesus, det er mange!! Følger udviklingen i spænding. Jeg håber, at du har kunnet lægge tanken om at være forsøgsdyr (eller forsøgs-kat??) på hylden og se det som et skridt i udviklingen om at nå målet.
