Gør dit barn også sådan??

Nikoline gjorde det også... det havde en god grund... hun havde væske i mellemøret... det fandt vi ud af efter vi var ved ørelægen

LIZO skriver:

zoey gjorde det os i en længere periode. det gør det så hellere ikke nemmere at hun sover inde hos os.. hun falder i søvn ret hurtigt igen. nogle gange får hun en tår vand, så kan jeg ligge hende igen.. . det er heldivis stoppet igen...

Nå ja Camilla, Zoey og Lauritz er jo nogenlunde jævnaldrende. Jamen Lauritz sover også stadig inde ved os, vi har ikke mulighed for at give ham et værelse her hvor vi bor. Men på en eller anden måde vil jeg også heller at han er inde hos os når han vågner, så vi ikke skal fare lejligheden igennem hver gang han hyler.

Lauritz plejede også at falde hurtigt i søvn igen efter en tår vand, men i nat begyndte han at hyle op, og blev helt hysterisk hver gang vi lagde ham igen. Så måtte jeg sætte mig ind i stuen med ham i et kvarter og sidde og gynge lidt, og bagefter lægge ham i vores seng til han faldt i søvn, og så kunne jeg lægge ham ned i hans egen seng. Der sov han så en times tid, og så op og hele møllen igennem igen, f...... hårdt!!!

Ni-ko-li-ne skriver:

Nikoline gjorde det også... det havde en god grund... hun havde væske i mellemøret... det fandt vi ud af efter vi var ved ørelægen

Jeg vil også ringe til lægen i morgen og få ham undersøgt, de havde luykket idag selvfølgelig Men det kan sagtens være noget med ørerne, han har haft noget tidligere.. Hvordan gik det væk igen hos jer det med ørerne?

linselouise skriver:

 

Jeg vil også ringe til lægen i morgen og få ham undersøgt, de havde luykket idag selvfølgelig Men det kan sagtens være noget med ørerne, han har haft noget tidligere.. Hvordan gik det væk igen hos jer det med ørerne?

linselouise skriver:

Stiller sig op i sengen og begynder at græde til man tager ham/hende op?

Lauritz gør det flere gange i løbet af natten, og jeg ved simpelthen ikke hvorfor han gør det, eller hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham til en mere rolig søvn.

Er der nogle herinde som oplever eller har oplevet noget lignende? Og hvad gjorde i ved det??

Håber der er nogle der har nogle gode råd, for det her klarer jeg ikke i længden...

Det er tryghed, eller det var det med Tjalfe. Så kom han over mellem os i sengen og så kunne han sove resten af natten. Men vær relativt udhvilet inden du tager ham over for man sover ikke så godt med en lille varmesøgende missil i dobbeltsengen.

Kirle skriver:

Det er tryghed, eller det var det med Tjalfe. Så kom han over mellem os i sengen og så kunne han sove resten af natten. Men vær relativt udhvilet inden du tager ham over for man sover ikke så godt med en lille varmesøgende missil i dobbeltsengen.

Liiige præcis! Vi har også taget ham over når det til sidst er blevet for meget. Men jeg vil bare ikke at det skal blive en vane for ham. Og det er også begrænset hvor meget søvn vi får når han ligger der, både fordi vi er bange for at mase ham og fordi han roder rundt!

linselouise skriver:

Liiige præcis! Vi har også taget ham over når det til sidst er blevet for meget. Men jeg vil bare ikke at det skal blive en vane for ham. Og det er også begrænset hvor meget søvn vi får når han ligger der, både fordi vi er bange for at mase ham og fordi han roder rundt!

Ja men sådan er det ind imellem. Nyd det mens du kan for lige pludselig gider de slet ikke din seng mere og så savner du det. Men jo man skal være superforsigtig med at have børn i sengen når man selv er dødtræt. En venindes mor er sygeplejeske på retsmedicinsk og kender perifert en retsmediciner og de fortæller om børn der er ligget ihjel af deres forældre. Selvfølgelig ved en fejl men stadigvæk. Det er et eller andet med at de kan se på hjernens struktur om det har været en langvarig proces fx. ved infektion eller hurtigt som ved en dyne over munden.

Vi gjorde det at vi lå i V med fødderne sammen, kun på ryggen og med Tjalfe helt oppe ved muren med sin egen pude og hovedpude så han ikke var i nærheden af puder eller vores dyne. Og skal da indrømme at vi drog et lettelses suk da han blev så stor at vi ikke skulle bekymre os over det mere