jeg er sååååå træt af

Sørens familie!

Ja UNDSKYLD MIG, men jeg må lige lukke gas ud

jeg er bare så forbasket træt af dem! der er bare ingen kontakt, og jeg ved godt der heller ikke er kontakt den anden vej (fra Søren til dem), men iiiih! vi har hørt fra hans storesøster Mette (52 år) 3 gange i løbet af graviditeten. første telefonsamtale fortalte hun Søren om alle de af hans abbyting hun havde liggende på loftet som hun selvfølgelig ville fiske frem til ham - og siden da er de ikke blevet nævnt med eet ord. hun hamstrer ting fra deres barndomshjem, skal det siges, helt vildt! hans storebror Poul (50) har vi hørt fra to gange. Begge gange for at invitere os til nordjylland til "familiemøde". nu har vi modtaget indvitation til hans fødselsdag den 25. september...i nordjylland. aj...nej, vel? Hans sidste storesøster, Birgitte (49) har vi hørt fra een gang - da hun ringede og spurgte om hende og gemalen måtte komme på besøg den 26. juli. det gik OVERHOVEDET ikke op for hende, at det var min fødselsdag

vi var i nordjylland til Birgittes mands 40 års fødselsdag i starten af graviditeten, hvilket var ganske hæsligt...jeg tror jeg skrev et megasurt indlæg om det dengang. da vi kom hjem sagde jeg til Søren, at jeg nægtede at køre helt derop flere gange mens jeg var gravid (på hjemvejen havde jeg kastet op på ALLE offentlige toiletter mellem Hanstholm og Faaborg!!!!) og Søren sagde, at ærlig talt, så var han røvligeglad med dem og gad slet ikke fortsætte kontakten. men det gider han jo godt en lille smule alligevel, og jeg kan udmærket forstå det, for han skal være far for første gang og der går lidt "mine rødder" i den. men de er bare så blaaaaaaah!

aj...jeg hader dem faktisk lidt. den der har vist størst interesse for babyen er hans niece Anne på 21, som bor i USA lige nu og kommer hjem lige inden fødslen, hun er ellevild over at skulle have en fætter/kusine.

måske forstår jeg bare ikke den nordjyske mentalitet og måske skal jeg slet ikke brokke mig når nu Søren heller ikke gør det store ud af kontakten med dem, men nøøøøøøøj hvor ville jeg bare ønske de ville forsvinde ud af vores liv hele bundtet

(og det var så dagens sure opstød fra mig - sikkert pencillinpillernes skyld )

Der skal være plads til at luge ud i tanke-prutterne, og få alt galden ud

Det er jo nok en stor blanding af både ærgelse, irritation, skuffelse og ren-og-skær usamhørrighed i forholdet (eller manglen på samme) mellem Jer.

Men man skal jo heller ikke kunne, eller ville, alle....

Hvis bare I HAR nogle omkring Jer, som betyder noget, så er det ikke for enhver pris, at man skal få det til at fungere med de andre ....selvom det jo er familie til Søren. De knuder løser sig heller ikke "bare fordi" I nu snart skal have et barn ....desværre!

Så er det snart bedre at sige "af H til med det", og så bruge energi på dem, og det, som virkelig betyder noget. Der er krudtet bedst brugt. Og så slipper man for alt det bøvl og brogede følelser som det fremkalder....

KNUS 

Tjuhl skriver:

Sørens familie!

Ja UNDSKYLD MIG, men jeg må lige lukke gas ud

jeg er bare så forbasket træt af dem! der er bare ingen kontakt, og jeg ved godt der heller ikke er kontakt den anden vej (fra Søren til dem), men iiiih! vi har hørt fra hans storesøster Mette (52 år) 3 gange i løbet af graviditeten. første telefonsamtale fortalte hun Søren om alle de af hans abbyting hun havde liggende på loftet som hun selvfølgelig ville fiske frem til ham - og siden da er de ikke blevet nævnt med eet ord. hun hamstrer ting fra deres barndomshjem, skal det siges, helt vildt! hans storebror Poul (50) har vi hørt fra to gange. Begge gange for at invitere os til nordjylland til "familiemøde". nu har vi modtaget indvitation til hans fødselsdag den 25. september...i nordjylland. aj...nej, vel? Hans sidste storesøster, Birgitte (49) har vi hørt fra een gang - da hun ringede og spurgte om hende og gemalen måtte komme på besøg den 26. juli. det gik OVERHOVEDET ikke op for hende, at det var min fødselsdag

vi var i nordjylland til Birgittes mands 40 års fødselsdag i starten af graviditeten, hvilket var ganske hæsligt...jeg tror jeg skrev et megasurt indlæg om det dengang. da vi kom hjem sagde jeg til Søren, at jeg nægtede at køre helt derop flere gange mens jeg var gravid (på hjemvejen havde jeg kastet op på ALLE offentlige toiletter mellem Hanstholm og Faaborg!!!!) og Søren sagde, at ærlig talt, så var han røvligeglad med dem og gad slet ikke fortsætte kontakten. men det gider han jo godt en lille smule alligevel, og jeg kan udmærket forstå det, for han skal være far for første gang og der går lidt "mine rødder" i den. men de er bare så blaaaaaaah!

aj...jeg hader dem faktisk lidt. den der har vist størst interesse for babyen er hans niece Anne på 21, som bor i USA lige nu og kommer hjem lige inden fødslen, hun er ellevild over at skulle have en fætter/kusine.

måske forstår jeg bare ikke den nordjyske mentalitet og måske skal jeg slet ikke brokke mig når nu Søren heller ikke gør det store ud af kontakten med dem, men nøøøøøøøj hvor ville jeg bare ønske de ville forsvinde ud af vores liv hele bundtet

(og det var så dagens sure opstød fra mig - sikkert pencillinpillernes skyld )

ÅHHHH hvor jeg bare kednder den fornemmelse. det er nøjagtig det samme med kaspers familie.

Så sent som i fredags var vi til hans forældres fødselsdag hvor familien var der og gad bestemt ikke pga mine smerter men afsted tog jeg jo.

Hans Onkel står så og kigger på mig og siger så NÅH hvornår skal de så være. ØHHHH ja har så termin på fredag.

Så siger han bare GUD jeg troede der var måneder til- tak for lort altså.

Men som katrine rigtig nok skriver er familien ikke alt. Det er en sej kamp!!

I har helt ret, man må bruge sin energi der hvor det betyder noget! vi har heldigvis min familie som allesammen går op i baby med liv og sjæl og glæder sig helt vildt (jeg fik en mail fra min mormor i weekenden, hvor hun skrev, at det var ligesom at gå og vente på juleaften at vente på min baby ) og Sørens familie er nok i virkeligheden de enormt tætte venner han har og slet ikke hans blodfamilie. jeg kan nok bare ikke helt forstå det fordi jeg er SÅ tæt med min egen, så jeg gir det hele tiden et sidste forsøg med hans - og blir altid slemt skuffet I foregårs sagde han "vi ser dem meget mere nu end jeg gjorde før jeg mødte dig" ... og vi har altså sidst set dem i februar

jeg tror bare jeg skal lære og sige "fuck it" og så må de selv ligge og rode med deres knuder

Tjuhl skriver:

Sørens familie!

Ja UNDSKYLD MIG, men jeg må lige lukke gas ud

jeg er bare så forbasket træt af dem! der er bare ingen kontakt, og jeg ved godt der heller ikke er kontakt den anden vej (fra Søren til dem), men iiiih! vi har hørt fra hans storesøster Mette (52 år) 3 gange i løbet af graviditeten. første telefonsamtale fortalte hun Søren om alle de af hans abbyting hun havde liggende på loftet som hun selvfølgelig ville fiske frem til ham - og siden da er de ikke blevet nævnt med eet ord. hun hamstrer ting fra deres barndomshjem, skal det siges, helt vildt! hans storebror Poul (50) har vi hørt fra to gange. Begge gange for at invitere os til nordjylland til "familiemøde". nu har vi modtaget indvitation til hans fødselsdag den 25. september...i nordjylland. aj...nej, vel? Hans sidste storesøster, Birgitte (49) har vi hørt fra een gang - da hun ringede og spurgte om hende og gemalen måtte komme på besøg den 26. juli. det gik OVERHOVEDET ikke op for hende, at det var min fødselsdag

vi var i nordjylland til Birgittes mands 40 års fødselsdag i starten af graviditeten, hvilket var ganske hæsligt...jeg tror jeg skrev et megasurt indlæg om det dengang. da vi kom hjem sagde jeg til Søren, at jeg nægtede at køre helt derop flere gange mens jeg var gravid (på hjemvejen havde jeg kastet op på ALLE offentlige toiletter mellem Hanstholm og Faaborg!!!!) og Søren sagde, at ærlig talt, så var han røvligeglad med dem og gad slet ikke fortsætte kontakten. men det gider han jo godt en lille smule alligevel, og jeg kan udmærket forstå det, for han skal være far for første gang og der går lidt "mine rødder" i den. men de er bare så blaaaaaaah!

aj...jeg hader dem faktisk lidt. den der har vist størst interesse for babyen er hans niece Anne på 21, som bor i USA lige nu og kommer hjem lige inden fødslen, hun er ellevild over at skulle have en fætter/kusine.

måske forstår jeg bare ikke den nordjyske mentalitet og måske skal jeg slet ikke brokke mig når nu Søren heller ikke gør det store ud af kontakten med dem, men nøøøøøøøj hvor ville jeg bare ønske de ville forsvinde ud af vores liv hele bundtet

(og det var så dagens sure opstød fra mig - sikkert pencillinpillernes skyld )

Hov hov Frk. pencilin bombe.... Men min mentalitiet er der i hvert fald intet galt med.. _og mig forstår du da også udmærket!!!

Tante Lilla :) skriver:

Hov hov Frk. pencilin bombe.... Men min mentalitiet er der i hvert fald intet galt med.. _og mig forstår du da også udmærket!!!

nej, det er sandt! åh, gid du var min svigerinde istedet

Tjuhl skriver:

Sørens familie!

Jeg kender godt den med man gerne vil ha det til at fungere, da det jo er familie. Men man bliver bare så skuffet hver gang, når man prøver.

Jeg har opgivet nogen i min egen familie da jeg ikk gider. Han er nmin fætter og han var inviteret til Cassandras barnedåb og jeg sagde ja til at hans nye kæreste kunne komme med og de spurgte i sidste øjeblik. Her i år blev hans datter(med den kæreste) blev så døbt, tror du jeg/vi er indviteret. Nej. Jeg fik også først afvide da kæresten er 5 mdr henne af hun er gravid, men ikk er af min fætter men af min mormor.

Jacobs familie er også vild slem og lidt ligeglade fordi vi ikk bor i Vordingbor som de gør, minus hans mor. Det de er gode til er at brokke sig over hvem vi vælger til faddere og at vi endnu ikk har besøgt hans stor rygene mor på Bornholm. Nej selv da vi havde inviteret til Cassandra/min fødselsdag, måtte Jacob ringe til hans ene bror og far 4 dage før for at hører om de kom, for at få afvide at de skulle arbejde og en af hans andre brødre har vi endnu ikk hørt fra fødselsdagen var d. 6 aug.

Men jeg er ved at lære at det er deres tab ikk  mit.

Så vælg dem der gider jer og "skid" på de andre og hvis Søren er ligeglad, så er det jo lidt lettere.

Håber det gav mening

lion skriver:

Jeg kender godt den med man gerne vil ha det til at fungere, da det jo er familie. Men man bliver bare så skuffet hver gang, når man prøver.

Jeg har opgivet nogen i min egen familie da jeg ikk gider. Han er nmin fætter og han var inviteret til Cassandras barnedåb og jeg sagde ja til at hans nye kæreste kunne komme med og de spurgte i sidste øjeblik. Her i år blev hans datter(med den kæreste) blev så døbt, tror du jeg/vi er indviteret. Nej. Jeg fik også først afvide da kæresten er 5 mdr henne af hun er gravid, men ikk er af min fætter men af min mormor.

Jacobs familie er også vild slem og lidt ligeglade fordi vi ikk bor i Vordingbor som de gør, minus hans mor. Det de er gode til er at brokke sig over hvem vi vælger til faddere og at vi endnu ikk har besøgt hans stor rygene mor på Bornholm. Nej selv da vi havde inviteret til Cassandra/min fødselsdag, måtte Jacob ringe til hans ene bror og far 4 dage før for at hører om de kom, for at få afvide at de skulle arbejde og en af hans andre brødre har vi endnu ikk hørt fra fødselsdagen var d. 6 aug.

Men jeg er ved at lære at det er deres tab ikk  mit.

Så vælg dem der gider jer og "skid" på de andre og hvis Søren er ligeglad, så er det jo lidt lettere.

Håber det gav mening

jo det gav mening! det er lidt rart at I andre godt kender til den slags familie - selvom det er mega ufedt!!

Tjuhl skriver:

jo det gav mening! det er lidt rart at I andre godt kender til den slags familie - selvom det er mega ufedt!!

 

Ja mega ufedt.

Jeg er bare nogen gange bange for jeg kommer til at skrive det for hårdt og det misforståes